Page History

...

Forureningsundersøgelse af overfladejord foretages, hvor forurening indenfor inden for anvendelsesdybden (0-50 cm u.t.) er sandsynlig. Undersøgelsens formål er at afklare, om overfladejorden er forurenet.

Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller, tjærestoffer (PAH) og pesti-cider pesticider stammende fra:

• tidligere Tidligere aktiviteter på jorden (oplag af skrot/olieprodukter, udlæg af slagge, fyldjord mv., spild af stoffer, maling etc., spild fra tankningsprocesser) eller eller 
•  kilder Kilder i nærheden (afbrænding af f.eks. olieklude, kabler, afkast fra udsugning, slibning, svejsning mv.). 
•  intensiv Intensiv drift med anvendelse af persistente og immobile pesticider

Hvis forureningen er tilført ovenfra, ses den oftest kun ned til højst 0,25- 0,30 cm m u.t. Fyldjord kan være forurenet med samme stoffer, men forureningen ses ned gennem over hele fyldlaget.

Princip: 

Ved planlægning af undersøgelse og analyseprogram og ved tolkning af data er det essentielt at benytte sig af den konceptuelle forståelse af lokaliteten, herunder til historik, geologi, stofkendskab, fyldlagstykkelse mm.

Der er i undersøgelsesoplægget udvalgt et antal muligt forurenede delarealer (prøvefelter), som pba. historik og besigtigels besigtigelse, samt konceptuel forståelse vurderes at være sammenhængende med hensyn til forureningskomponenter- og niveau, og hvor forureningen vurderes at stamme fra samme kilde, f.eks. et oplag. Ved undersøgelse af større arealer med forventet ens belastning udtages som udgangspunkt en prøve pr. ca. 300 m². Fra hvert delareal udtages en blandeprøve fra det øverste relevante lag 0-0,2 m u.t. og en blandeprøve fra dybden 0,5 m u.t. Ved V2-undersøgelser analyseres som udgangspunkt begge prøver. Formålet med dette er dels at afsløre, om topjorden er udskiftet, så forureningen findes længere nede indenfor anvendelsesdybden, dels at forbedre grundlaget for at kunne vurdere kilden.

Udvælgelse af overfladeprøver til pesticidanalyse kan f.eks. baseres på grundlag af prøvernes indhold af tungmetaller og PAH (se bilag xx) i de to dybder. 

Befæstede arealer: På arealer, som har været befæstede med intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, kan man antage, at den underliggende jord er uforurenet og den skal derfor ikke undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. risiko for væsentlig forurening med chlorerede opløsningsmidler).

På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes , om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.

Delarealerne har oftest en størrelse på ca. 50-200 m². Ved områder, hvor der i endnu højere grad kan forventes ensartet forureningsbelastning (f.eks. fra afkast, udlægning af asfalt eller lignende), kan felterne være op til 300 m².

Hvor der ikke forventes akuttoksiske stoffer på lokaliteten udtages der 5 enkeltprøver samt 1 blandeprøve i prøvedybderne 0-0,2; 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. fra hvert delområde. Ved formodning om at det er en heterogen overfladeforurening på lokaliteten analyseres alle enkeltprøver fra 0-0,2 m u.t. samt blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t.

Ved en homogen overfladeforurening, analyseres blandeprøver fra 0,0-0,2 og 0,3-0,5 m u.t. og hvis der forventes at være tilkørt fyldjord, analyseres enkeltprøver fra alle tre intervaller.

Hvis der konstateres et indhold på 90 % af afskæringskriteriet en blandeprøven, kan det overvejes også at analysere enkeltprøverne og blandeprøven fra det dybere dybdeinterval

For lokaliteter hvor der forventes fund af akuttoksiske stoffer udtages der enkeltprøver fra 10 nedstik. Fra hvert nedstik tages prøver i dybderne 0,0-0,2, 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. Ved formodning om at det er en heterogen overfladeforurening på lokaliteten analyseres alle enkeltprøver fra 0-0,2 m u.t. samt blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t.

Ved en homogen overfladeforurening, analyseres blandeprøver fra 0,0-0,2, 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. Hvis der forventes at være tilkørt fyldjord, analyseres enkeltprøver fra alle tre intervaller.

Hvis der konstateres et indhold på 90 % af afskæringskriteriet i en blandeprøven SKAL også enkeltprøverne fra det tilsvarende interval og blandeprøven fra det dybere dybdeinterval analyseres.

Denne strategi kræver at alle enkeltnedstik indmåles med GPS og at der meddeles til laboratoriet hvilke enkeltprøver der skal arkiveres til evt. senere analyse.

Obs: Det er i vid udstrækning den konceptuelle forståelse af forureningssituationen, som danner baggrund for planlægning af prøveudtagning og strategi for prøveanalyser.

Befæstede arealer: 

På arealer hvor der har været intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, kan man antage, at den underliggende jord ikke er forurenet og den skal derfor ikke undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. synlig spild eller lignende).

På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes, om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.

Hvis det besluttes at udtage prøver, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen de vil udtages. En prøve af f.eks. nyt stabilgruslag repræsenterer ikke en tidligere forurening af jorden herunder.

Til vurdering af resultater:

JKK for akuttoksiske stoffer betragtes som udgangspunkt som overholdt, hvis:

• Gennemsnittet af alle prøver ligger under JKK.
• Højst 10% af prøverne overskrider JKK.
• Ingen prøver overskrider JKK med mere end 50%[1]

For akuttoksiske stoffer er Afskæringskriteriet (ASK) det samme som Jordkvalitetskriteriet (JKK). (gælder ikke for kobber)

*Om det er enkeltprøven eller blandeprøven der analyseres afhænger af konceptuel forståelse

[1] Miljøstyrelsen. 1998. Vejledning nr. 6 og 7. Oprydning på forurenede lokaliteter – hoved-bind og appendikser

Hvis det besluttes at udtage prøver, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen, der skal udtages, da en prøve af f.eks. nyt stabilgruslag ikke repræsenterer en tidligere forurening af mulden herunder. 

Desuden henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver

...