Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

Formålet med denne side er at vejlede, beskrive og give retningslinjer om hvordan Region Midtjylland ønsker, at forureningsundersøgelser udføres. Hel overordnet er det dog hver undersøgelses mål, altså hvad skal der afklares (hvad og hvordan skal der risikovurderes for), som bestemmer en undersøgelses strategi, design og undersøgelsesmetoder. Det er derfor vigtigt, at man inden at en undersøgelse sættes i gang har sat sig ind i, hvordan vi i regionen ønsker at det vurderes ift. risiko. Der kan læses mere om dette i siden om risikovurdering.

I nedestående grafik kan ses samspillet mellem indledende og videregående undersøgelser samt risikovurdering, kortlægning og den offentlige indsats:


Image Added

Følgende delelementer som indgår i alle undersøgelser:

Undersøgelsesstrategi

I undersøgelsesstrategien beskrives formålet med undersøgelsen, dvs. det overordnede mål med undersøgelsen, f.eks. risiko for hvilke af indsatstyperne som skal afklares eller også mere konkret f.eks. hvilket magasin der skal risikovurderes overfor ved grundvandssager eller hvilke arealer ved sager med følsom anvendelse.

Undersøgelsesdesign

Ved undersøgelsesdesignet udfærdiges der et undersøgelsesprogram som er designet til at kunne indfri formålet som fremgår i undersøgelsesstrategien. Til dette formål udfærdiges et undersøgelsesoplæg, som rådgiver og regionen er enige om, at det kan opnå målet fra undersøgelsesstrategien.

Undersøgelsesmetoder

Ved undersøgelsesdesignet skal der som udgangspunkt anvendes de undersøgelsesmetoder som er bedst egnet til at kunne give svar på formålet med undersøgelsen. En del af de hyppigt anvendte metoder, som bl.a. er prissat i regionens rammeaftale for undersøgelser, er beskrevet her: Metodebeskrivelser

Udover de beskrevne metoder findes der en lang række metoder som kan være velegnet til at afklare specifikke emner, typisk vil rådgiveren i samarbejde med regionen afklare hvilken metode som er den bedst egnede til formålet.

Feltundersøgelser

I felten omsættes undersøgelsesoplægget. Det kan forekomme, at undersøgelserne ikke kan udføres som planlagt. I disse tilfælde skal der hele tiden vurderes, om det overordnede mål (vurdering af risiko), stadig kan opnås, om designet skal suppleres eller om det evt. er ok med at ikke alle mål i den oprindelige strategi opnås.

Afslutning af undersøgelse/afrapportering

Efter endt undersøgelser skal de opnåede resultater diskuteres og det skal diskuteres om de kan indfri målene fra undersøgelsesstrategien. Dette vil høj grad påvirke risikovurderingen, som er centralt i afrapporteringen. Der kan læses mere om retningslinjer til risikovurdering her: Risikovurdering

Skabeloner til afrapportering kan findes her: Dokument- og rapportskabeloner

Indledende undersøgelser (V2-undersøgelser)

...