Indholdsfortegnelse  

1      Indledning 

2      Formål  

3      Generel strategi

3.1       Definition

3.2       Formål

3.3       Hvilke forureningskilder

3.4       Kommunalt påbud 

4      V2-undersøgelser – ”Boligundersøgelser"

4.1       Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?

4.2       Strategier for boligundersøgelser 

4.2.1        Specielle forhold 

5      V2-undersøgelser - ”Grundvandsundersøgelser” 

6      Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang

6.1       Miljøhistorisk redegørelse

6.2       Undersøgelsesoplæg

6.3       Undersøgelse af potentielle forureningskilder

6.3.1        Indledning

6.3.2        Undersøgelser 

6.3.3        Forureningskilder, der ikke undersøges

6.3.4        Boringer

6.3.5        Prøvegravninger 

6.3.6        Vandprøver

6.3.7        Overfladeprøver

6.3.8        Poreluft 

7      Afrapportering

8      Bilagsliste – metodebeskrivelser  

1          Indledning

I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for indledende undersøgelser (V2-undersøgelser), samt retningslinjer for miljøhistorik redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.

V2-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med regionens strategi og retningslinjer samt i overensstemmelse med jordforureningsloven og vejledninger, retningslinjer, kvalitetskriterier mv. udmeldt fra Miljøstyrelsen. Endvidere skal nyeste publicerede viden på de aktuelle områder, f.eks. branchebeskrivelser og håndbøger fra Miljøstyrelsen og Videncentret for Jordforurening (VJ) altid inddrages.

Som udgangspunkt foretager regionen kun undersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsopland til almene vandværker og hvor der er bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads.

2          Formål

• At sikre fælles retningslinjer for planlægning og udførelse af V2-undersøgelser
• At få en bedre forståelse for hvad der undersøges og ikke undersøges

3          Generel strategi

3.1         Definition

V2-undersøgelser defineres som undersøgelser, der har til hensigt at klarlægge, om et areal er forurenet i et omfang, så det skal kortlægges.

3.2         Formål

På grundlag af V2-undersøgelserne skal Region Midtjylland kunne:

• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal udgå af kortlægningen.
• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal kortlægges på vidensniveau 2.
• Vurdere behovet for evt. yderligere undersøgelse/indsats i tilfælde af V2 kortlægning – på baggrund af en indledende risikovurdering.

Der udføres ikke undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Undersøgelser kan dog udvides, hvis det med en mindre indsats kan forventes afklaret om den offentlige indsats kan afsluttes.

Der udføres ikke undersøgelser for afklaring af risiko for enkeltindvindinger eller ikke almene vandværker udenfor OSD.

3.3         Hvilke forureningskilder

Som udgangspunkt undersøges de forureningskilder, der ligger til grund for V1-kortlægningsafgørelsen.

Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. yderligere kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse.

3.4         Kommunalt påbud

Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, beskrives dette.

Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (hvis Staten har tilsyn: Miljøstyrelsen, Virksomheder) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.

4          V2-undersøgelser – ”Boligundersøgelser"

4.1         Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?

De beskrevne betingelser bør være opfyldt, før man i en V1-afgørelse orienterer grundejer om, at han/hun kan få en boligundersøgelse. 

• Helårsboliger undersøges
  Ejer- eller lejerboliger til helårsbeboelse, herunder også lovlig helårsbeboelse af sommerhuse. Ejendommen skal have været anvendt til bolig på kortlægnings- og anmodningstidspunktet. Betingelserne skal være opfyldt på begge tidspunkter.

• Kun boligdelen undersøges
  For f.eks. landbrugsejendomme og blandet bolig/erhverv medtages som udgangspunkt kun den del af ejendommen, som anvendes til beboelse på kortlægningstidspunktet og på anmodningstidspunktet.
  Den ”faktiske” boliganvendelse undersøges jf. retningslinjer fra MST, se VJ referat 27-11-2009: 
  ”Regionen fastlægger endeligt de arealer, der anvendes til bolig m.v. ud fra kommunens oplysninger. Det er den aktuelle anvendelse, der er afgørende, dvs. at regionen f.eks. kan fastlægge, at nogle ubenyttede fabriksbygninger ikke har boliganvendelse. Det er vigtigt at indlægge regionens fastlæggelse af, hvilken del af arealet der har boliganvendelse, som præmis i afgørelsesbrevet. Den samme fastlæggelse af arealanvendelsen som bolig eller ikke-bolig lægges til grund for regionernes indsats i forhold til vurdering af, om grundejer er berettiget til 1. års undersøgelser og offentlig indsats eller værditabs-oprydning”.

• Befæstede arealer 
  Befæstede arealer bør altid undersøges, således at kortlægningen af boligdelen kan afklares, medmindre der kan findes væsentlige argumenter for det modsatte (et befæstet areal med boliganvendelse kan ifølge loven opretholdes på V1, hvis den mulige immobile forurening er fuldstændig utilgængelig på grund af asfaltering, bygninger eller flisedække med svært optagelige sten).

4.2         Strategier for boligundersøgelser

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder (som defineret under pkt. 3.3).

4.2.1        Specielle forhold

a) Lokalitet med blandet bolig og erhverv udenfor OSD/Indv. Opl.

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder på boligdelen (som defineret under pkt. 3.3).

På erhvervsdelen af det kortlagte areal skal undersøgelsen kun omfatte de potentielle forureningskilder, hvorfra en evt. forurening kan udgøre en risiko for boliganvendelsen (med mindre undersøgelse af en tidligere aktivitet på erhvervsdelen kan foretages med en meget begrænset ekstraindsats f.eks. en enkelt boring ved en gammel tank, få overfladeprøver, prøver under mindre befæstede arealer etc., med henblik på at afklare om lokaliteten kan udgå af kortlægningen).

b) Lokalitet med bolig indenfor OSD/Indv. Opl.

Hvis det er hensigtsmæssigt, foretages grundvandsundersøgelse (parallelt med/eller umiddelbart efter boligundersøgelsen) for at afklare regionens fremtidige indsats med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen.

5          V2-undersøgelser - ”Grundvandsundersøgelser”

Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet. Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en meget begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommen ud af kortlægningen.

Hvis der er bolig på lokaliteten, skal afklaring af risikoen for boligdelen medtages i undersøgelsen. Potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko for boliganvendelsen, skal inddrages.

Det skal overvejes om kommunen har interesse i at medvirke i undersøgelsen, f.eks. kan der være tilfælde, hvor kommunen ønsker at finansiere ekstra analyser eller boringer.

6          Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang

6.1         Miljøhistorisk redegørelse

Der skal udarbejdes en redegørelse for tidligere og nuværende potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten.

Regionens historiske materiale gennemgås. Der kan være foretaget indsamling af oplysninger i forbindelse med kort­lægningen på vidensniveau 1. Da oplysningerne ikke er indsamlet med henblik på undersøgelse, skal der indhentes oplysninger fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver (bl.a. tilsynsnotater) og foretages en besigtigelse.

Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen er indsamlet fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver, vejvisere, tlf. bøger m.m. Materialet kan være suppleret med oplysninger fra politiarkivet og interview med grund­ejer eller andre med kendskab til lokaliteten. Det kan ikke forventes, at alle potentielle kilder er identificeret og/eller lokaliseret.

Forhold, der omtales i den historiske redegørelse:

• Lokalitetens beliggenhed og udstrækning samt evt. fra- og til matrikuleringer
• Type af virksomheder og anden anvendelse i kronologisk rækkefølge
• Driftsperioder og ejerforhold
• Potentielle forureningskilder beskrives og indtegnes på kort
• Bygninger, befæstelse, m.m. indtegnes ligeledes på kort og såfremt der er en tydelig ”grænse” mellem bolig/have og erhverv på grunden indtegnes denne også. Beliggenhed af tidligere bygninger indtegnes, hvis det vurderes relevant
• Ved besigtigelse afklares arealets nuværende udnyttelse og befæstelsesforhold. Befæstelsens tilstand og evt. alder beskrives hvor relevant
• Tanke og olieudskillere skal beskrives i tabelform
• På lokaliteter hvor der har været anvendt opløsningsmidler, indsamles oplysninger om kloakledninger (både nuværende og ældre) samt eventuelle tidligere udførte kloakinspektioner
• Observationer pba. historiske luftfotos

Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den udvidede miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres den orienterende forurenings­­undersøgelse ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke oplæg.

6.2         Undersøgelsesoplæg

Udarbejdes på baggrund af den miljøhistoriske redegørelse, oplysninger om vandindvindings/­grundvands/recipient-forhold.

Hvis relevant for undersøgelsen, udarbejdes en kortfattet, overordnet geologisk beskrivelse, med angivelse af formodet dybde til øverste grundvand.

Oplægget skal indeholde fotos af lokaliteten og de mulige forureningskilder.

Hvis det viser sig at de potentielle forurenende aktiviteter involverer ikke-kortlagte matrikler, skal disse inddrages i redegørelsen/undersøgelsen. Grundejer skal orienteres forud for indhentning af oplysninger om en ejendom.

Undersøgelsesoplægget skal beskrive og argumentere for, hvilke kilder man vurderer, der skal undersøges/ikke undersøges i relation til forureningspotentiale og formålet med undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget skal indeholde argumentation for valget af undersøgelsesmetoder.

Der skal udarbejdes en konceptuel model, i form af et snit over lokaliteten, med placering af relevante bygninger, eventuelle oplysninger om lokal geologi og grundvandsspejl, forureningskilder og prøvetagningspunkter. Må gerne være udført som håndtegning. Kan undlades ved simple undersøgelser med få kilder.

6.3         Undersøgelse af potentielle forureningskilder

6.3.1        Indledning

Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved potentielle forureningskilder, det kan være udtagning af prøver fra poreluftssonder, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, gravninger/-søgerender osv.

6.3.2        Undersøgelser

Der placeres som udgangspunkt et prøvetagningspunkt ved hver forureningskilde. Ved større installationer dog to eller flere.

Eksempler på forureningskilder og forslag til prøvetagningspunkter:

• Smøregrave med og uden afløb: 1-2 boringer eller poreluftspunkter
• Olieudskillere, ikke helstøbt olieudskiller (fra før ca. 1992): 1 boring
• Tanke, 1 boring, hvis større end 6 m³: 2 eller flere boringer, evt. poreluft. Der bores kun ved små tanke (<6000 l) med stander, hvis tanken er underjordisk
• Rørføringer: Boringer/poreluft
• Standere/tankningsareal: 1-flere boringer, overfladeprøver fra ubefæstede tankarealer, poreluft
• Påfyldning af tanke: Overfladeprøver, boringer
• Udluftning fra tanke: Overfladeprøver, boringer
• Vaskepladser: Overfladeprøver
• Pesticider (oplag, blande- og vaskepladser m.m.): Overfladeprøver, boringer
• Væksthuse: Overfladeprøver
• Diverse jordnære afkast fra punktudsug f. eks. fra værksted, maskinfabrik m.m.: Overfladeprøver
• Skrotoplag f.eks. autoophug: overfladeprøver, boringer  
• Fladeforureninger f.eks. tjærepladser, elværker, lossepladser, arealer omkring værksteder: Overfladeprøver, søgerender, boringer.
• Fyldjord med tegn på forurening/viden fra historisk redegørelse (f.eks. jord fra forurenende aktiviteter/industriområder, deponeringer, slagge, støberisand, gasrensemasse): Overfladeprøver, boringer 

Tankscreening, udføres hvor det er relevant, primært hvis der er dårlige/ingen oplysning om tankplacering.

Kloakinspektion udføres på grunde med chlorerede opløsningsmidler, hvor det er relevant.

Ved grundvandsundersøgelser af pesticidpunktkilder ...

6.3.

...

• Forureningsundersøgelser kan udelades ved indendørsplacerede overjordiske tanke med standere, hvor tankningen foregår indendørs, hvor der i hele driftsperioden har været fast intakt belægning og ikke tegn på forurening

• Autoværksteder: der undersøges ikke for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der i historikken er oplyst om aktiviteter med anvendelse af chlorerede opløsningsmidler
• Mindre bålpladser / Sct. Hans bålpladser

6.3.4        Boringer

Ved udførelse af boringer ved nedgravede installationer som f.eks. tanke og olieudskillere føres boringen til minimum 1 meter under bund af installation. Ved en konstateret forurening føres boringen til 1 meter under forureningen, som hovedregel til maksimal 6 m u.t.

Filtersættes der mere end en boring, skal der udføres tre filtersatte boringer, således at strømningsretningen kan bestemmes.

For V2-undersøgelser – ”boligundersøgelser” gælder

Der filtersættes, hvis der er tvivl om der er forurening i jorden eller hvis der er tvivl om kildeplaceringen.

Filtersatte boringer kan udelades

• Hvis man vælger poreluftsonder til afdækning af forureningskilderne som fx chlorerede opl. og benzin.
• Hvis geologien ikke er egnet til vandprøvetagning

For V2-undersøgelser- ”grundvandsundersøgelser” gælder

Der udføres filtersatte boringer til relevant grundvandsmagasin, ved alle potentielle forurenende aktiviteter, der kan have medført en grundvandsforurening. Kan dog fraviges, hvis der er langt til grundvandet, ved flere tætliggende tanke, eller forurening undersøges med poreluftundersøgelser.

Metodebeskrivelse - boringer inkl. jordprøver

6.3.4.1 Boringer ved pesticidundersøgelser

Boringerne udføres i prioriteret rækkefølge, startende ved den mest kritiske[1] punktkilde. Hvis der ikke træffes vand i intervallet til 20 m u.t. aftales med sagsbehandler, om der skal bores dybere og om der skal udføres flere dybe boringer. 

Ved udførelsen af filtersatte boringer til rene pesticidkilder kan det som udgangspunkt udelades at tage jordprøver hvert 0,5 m og kun beskrive poreprofilen. Af hensyn til vurdering af punktkilde eller ej, spredning og udbredelse af forurening, baggrundsværdi i grundvandet etc., skal samtlige filtersatte boringer på en lokalitet analyseres for pesticider. 

Som udgangspunkt bør der, hvis muligt, ikke udelukkende filtersættes i den øverste del af et meget terrænnært, frit magasin. Hvis mægtigheden af grundvandsmagasinet tillader det, kan der monteres to filtre til afklaring af pesticidindholdet i hele dybden. 

Hvis der ikke findes vand på lokaliteten overvejes det, om det kunne være relevant at udtage jordprøver fra små delarealer omkring de identificerede punktkilder. Oplysninger om drift og eventuelt specifikke pesticider sammenholdes med analyseparametrene i pesticid-jordpakken. 

Det kan overvejes, om der kan udtages vandprøver i vandforsyningsboringer eller andre indvindingsboringer i nærheden. Hvorvidt der skal udtages sådanne prøver, afhænger af en vurdering af lokalitetens potentielle risiko for forurening af grundvandet pga. f.eks. historikken. 

Hvis der ligger følsomt overfladevand i nærheden kan der, alt efter fund i grundvandet, overvejes at udtage prøver i recipienten.

6.3.5        Prøvegravninger

Boringer kan i nogle tilfælde kombineres med eller erstattes af prøvegravninger.

Ved undersøgelse af lokaliteter med fyld/affald bør der indgå gravninger for en tilfredsstillende karakterisering af fyld/affaldet.

...

2.1 Undersøgelser af pesticidpunktkilder

Pesticider kan føres til stor dybde, både i umættet zone og i grundvandsmagasiner. Derfor er det vigtigt, især på lokaliteter hvor historikken indikerer et stort forureningspotentiale, at der planlægges tilstrækkeligt mange boringer til afklaring af geologi og grundvandsforhold. 

Der skal planlægges boringer ved relevante punktkilder. Da de fleste pesticider er meget vandopløseligt og dermed kan føre til tynde faner, kræver lokalisering af pesticidforurening i grundvand et større antal boringer end ved traditionelle forureningskilder. Konkret skal man, alt efter kildetype, hvor tæt man kan komme til kilden eller ved tvivl om kildens placering, ofte udføre mere end én boring pr. kilde (2-3 boringer).

Hvis man på baggrund af historikken ikke kan udpege pesticidpunktkilder på ejendommen overvejes muligheden for at placere tre eller flere filtersatte boringer, der kan afklare om der er en påvirkning af grundvandet under eller nedstrøms lokaliteten.

Hvis der ikke findes vand på lokaliteten ved grundvandsundersøgelser af pesticidpunktkilder bør det overvejes, om det kunne være relevant at udtage jordprøver fra små delarealer omkring de identificerede punktkilder. Oplysninger om drift og eventuelt specifikke pesticider sammenholdes med analyseparametrene i pesticid-jordpakken. 

Det kan overvejes, om der kan udtages vandprøver i vandforsyningsboringer eller andre indvindingsboringer i nærheden. Hvorvidt der skal udtages sådanne prøver, afhænger af en vurdering af lokalitetens potentielle risiko for forurening af grundvandet pga. f.eks. historikken. 

Hvis der ligger følsomt overfladevand i nærheden kan der, alt efter fund i grundvandet, overvejes at udtage prøver i recipienten.

Uddybende retningslinjer til undersøgelser af pesticidpunktkilder findes på retningslinjer til pesticidundersøgelse samt bilag.

6.3.3        Forureningskilder, der ikke undersøges

• Forureningsundersøgelser kan udelades ved indendørsplacerede overjordiske tanke med standere, hvor tankningen foregår indendørs, hvor der i hele driftsperioden har været fast intakt belægning og ikke tegn på forurening

• Autoværksteder: der undersøges ikke for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der i historikken er oplyst om aktiviteter med anvendelse af chlorerede opløsningsmidler
• Mindre bålpladser / Sct. Hans bålpladser

6.3.4        Boringer

Ved udførelse af boringer ved nedgravede installationer som f.eks. tanke og olieudskillere føres boringen til minimum 1 meter under bund af installation. Ved en konstateret forurening føres boringen til 1 meter under forureningen, som hovedregel til maksimal 6 m u.t.

Filtersættes der mere end en boring, skal der udføres tre filtersatte boringer, således at strømningsretningen kan bestemmes.

For V2-undersøgelser – ”boligundersøgelser” gælder

Der filtersættes, hvis der er tvivl om der er forurening i jorden eller hvis der er tvivl om kildeplaceringen.

Filtersatte boringer kan udelades

• Hvis man vælger poreluftsonder til afdækning af forureningskilderne som fx chlorerede opl. og benzin.
• Hvis geologien ikke er egnet til vandprøvetagning

For V2-undersøgelser- ”grundvandsundersøgelser” gælder

Der udføres filtersatte boringer til relevant grundvandsmagasin, ved alle potentielle forurenende aktiviteter, der kan have medført en grundvandsforurening. Kan dog fraviges, hvis der er langt til grundvandet, ved flere tætliggende tanke, eller forurening undersøges med poreluftundersøgelser.

Metodebeskrivelse - boringer inkl. jordprøver

6.3.4.1 Boringer ved pesticidundersøgelser

Boringerne udføres i prioriteret rækkefølge, startende ved den mest kritiske[1] punktkilde. Hvis der ikke træffes vand i intervallet til 20 m u.t. aftales med sagsbehandler, om der skal bores dybere og om der skal udføres flere dybe boringer. 

Ved udførelsen af filtersatte boringer til rene pesticidkilder kan det som udgangspunkt udelades at tage jordprøver hvert 0,5 m og kun beskrive poreprofilen. Af hensyn til vurdering af punktkilde eller ej, spredning og udbredelse af forurening, baggrundsværdi i grundvandet etc., skal samtlige filtersatte boringer på en lokalitet analyseres for pesticider. 

Som udgangspunkt bør der, hvis muligt, ikke udelukkende filtersættes i den øverste del af et meget terrænnært, frit magasin. Hvis mægtigheden af grundvandsmagasinet tillader det, kan der monteres to filtre til afklaring af pesticidindholdet i hele dybden. 

6.3.5        Prøvegravninger

Boringer kan i nogle tilfælde kombineres med eller erstattes af prøvegravninger.

Ved undersøgelse af lokaliteter med fyld/affald bør der indgå gravninger for en tilfredsstillende karakterisering af fyld/affaldet.

Ved prøvegravninger udtages prøver i passende omfang af det opgravede materiale samt fra bund og sider. Gravninger dokumenteres med fotos.

6.3.6        Vandprøver

Ved V2-undersøgelser vil der typisk være tale om prøvetagning fra terrænnære grundvandsmagasiner med varierende ydelse.

Ved undersøgelse til fastlæggelse af en mulig forurenings kildestyrke vil der typisk være filtersat omkring eller nær grundvandsspejlet, mens der ved nedstrøms boringer kan være tale om en dybere filtersætning.

Såfremt boringen er tilstrækkeligt ydende karakteriseres vandet under forpumpningen via relevante, kontinuerte feltmålinger, således at prøvetager kan sikre sig, at der er opnået en stabil vandkvalitet inden prøvetagning. Dette er af særlig betydning, hvis boringerne påtænkes opretholdt som moniteringsboringer og boringer i forbindelse med grundvandsrelaterede undersøgelser.

Såfremt boringen er dårligt ydende tømmes boringen 3-5 gange, hvorefter vandprøver udtages.

Nærmere beskrivelse af retningslinjer for udtagelse af grundvandsprøver findes i Metodebeskrivelse - vandprøvetagning. Her findes også det pumpeskema og det feltmålingsskema regionen anvender.

Såfremt der dukker nye, relevante, prøvetagningsmetoder op (f.eks. Sorbicell eller passive diffusions bags (PDB)) vil sådanne kunne inddrages efter nærmere aftale med regionen.

6.3.7        Overfladeprøver

Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller og tjærestoffer (PAH).

...

Forureningsundersøgelse af overfladejord

...

foretages, hvor forurening indenfor anvendelsesdybden (0-50 cm u.t.) er sandsynlig.

Der er i undersøgelsesoplægget udvalgt et antal muligt forurenede delarealer til undersøgelse. Arealerne er udvalgt og afgrænset på baggrund af aktivitetshistorikken, ved undersøgelser af store arealer med forventet ens belastning udtages en prøve pr. ca. 300 m².

Fra hvert delareal udtages en blandeprøve fra det allerøverste lag, 0-0,2 m.u.t., og en blandeprøve fra dybden 0,5 m u.t. Blandeprøven sammenblandes af 3-5 delprøver.

Ved V2-undersøgelser analyseres som udgangspunkt begge prøver.

...

Undersøgelsens formål er at afklare, om overfladejorden er forurenet.

Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller, tjærestoffer (PAH) og pesti-cider stammende fra:

• tidligere aktiviteter på jorden (oplag af skrot/olieprodukter, udlæg af slagge, fyldjord mv., spild af stoffer, maling etc, spild fra tankningsprocesser) eller 
•  kilder i nærheden (afbrænding af f.eks. olieklude, kabler, afkast fra udsugning, slibning, svejsning mv.). 
•  intensiv drift med anvendelse af persistente pesticider

Hvis forureningen er tilført ovenfra, ses den oftest kun ned til højst 25-30 cm u.t. Fyldjord kan være forurenet med samme stoffer, men forureningen ses ned gennem hele fyldlaget.

Princip: Der er i undersøgelsesoplægget udvalgt et antal muligt forurenede delarealer (prøvefelter), som pba. historik og besigtigels vurderes at være sammenhængende med hensyn til forureningskomponenter- og niveau, og hvor forureningen vurderes at stamme fra samme kilde, f.eks. et oplag. Ved undersøgelse af større arealer med forventet ens belastning udtages som udgangspunkt en prøve pr. ca. 300 m². Fra hvert delareal udtages en blandeprøve fra det øverste relevante lag 0-0,2 m u.t. og en blandeprøve fra dybden 0,5 m u.t. Ved V2-undersøgelser analyseres som udgangspunkt begge prøver. Formålet med dette er dels at afsløre, om topjorden er udskiftet, så forureningen findes længere nede indenfor anvendelsesdybden, dels at forbedre grundlaget for at kunne vurdere kilden.

Udvælgelse af overfladeprøver til pesticidanalyse kan f.eks. baseres på grundlag af prøvernes indhold af tungmetaller og PAH (se bilag xx) i de to dybder. 

Befæstede arealer: På arealer, som har været befæstede med intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, kan man antage, at den underliggende jord er uforurenet og den skal derfor ikke undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. risiko for væsentlig forurening med chlorerede opløsningsmidler).

På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes , om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.

Hvis det besluttes at udtage prøver, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen, der skal udtages, da en prøve af f.eks. nyt stabilgruslag ikke repræsenterer en tidligere forurening af mulden herunder. 

Desuden henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver

6.3.8        Poreluft

Der er opstillet eksempler på undersøgelsesomfang for boligundersøgelser for følgende 3 scenarier:

1. Den historiske redegørelse er mangelfuld og placeringen af potentielle kilder usikker
2. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder, og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes i den umættede zone og evt. også i den mættede zone under bygningen.
3. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes uden for bygningen, og forureningsspredningen forventes at ske i den umættede zone og evt. i grundvandet. 

¹⁾         Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger

²⁾         “Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger foretaget på afstand af sprækken, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed

Selve metodebeskrivelsen til udtagning af poreluftsprøver er beskrevet i Metodebeskrivelse - Poreluft og indeklima

6.3.9          Andre metoder

Der kan altid overvejes alternative prøvmetoder, f.eks. ved grundvandsundersøgelser, hvor det første forekommende grundvandsmagasin ligger meget dybt. Her kan de traditionelle undersøgelsesmetoder evt. suppleres med geoprobe, sorbiceller (obs. indskrænket analyseprogram for pesticider), geofysik, prøvepumpning, samt prøvetagning af porevand.

7          Afrapportering

Rapporten skal som udgangspunkt indeholde; resume, indledning, geologi, grundvandsforhold og recipienter i området, undersøgelsesstrategi og metoder, observationer fra feltarbejdet, resultater, forureningssituation, risikovurdering, historisk redegørelse og referencer.

Rapporten skal altid tilpasses formålet for den enkelte undersøgelse, der skal altså ikke medtages afsnit, som ikke er relevante for opfyldelse af undersøgelsens formål.

Før første pulje undersøgelser fremsender rådgiver en standardrapport, som skal godkendes af regionen, jf. ovenstående.

Der fremsendes et udkast af rapport til regionen efter godkendelse fremsendes den endelige rapport sendes elektronisk, som PDF-fil. Størrelsen af rapporten må ikke overstige 20 MB.

8          Bilagsliste – metodebeskrivelser

...

m.m.

• Bilag 1 Metodebeskrivelse for udførelse af boringer, jordprøvetagning og filtersætning  
• Bilag 2 Metodebeskrivelse for vandprøvetagning  
• Bilag 3 Metodebeskrivelse for udtagning af overfladeprøver  
• Bilag 4 Metodebeskrivelse for poreluft  

...