Indholdsfortegnelse  

1      Indledning  

2      Formål  

3      Generel strategi

3.1       Definition

3.2       Formål

3.3       Hvilke forureningskilder

3.4       Kommunalt påbud 

4      V2-undersøgelser – ”Boligundersøgelser"

4.1       Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?

4.2       Strategier for boligundersøgelser 

4.2.1        Specielle forhold 

5      V2-undersøgelser - ”Grundvandsundersøgelser” 

6      Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang

6.1       Miljøhistorisk redegørelse

6.2       Undersøgelsesoplæg

6.3       Undersøgelse af potentielle forureningskilder

6.3.1        Indledning

6.3.2        Undersøgelser 

6.3.3        Forureningskilder, der ikke undersøges

6.3.4        Boringer

6.3.5        Prøvegravninger 

6.3.6        Vandprøver

6.3.7        Overfladeprøver

6.3.8        Poreluft 

7      Afrapportering

8      Bilagsliste – metodebeskrivelser  

1          Indledning

I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for indledende undersøgelser (V2-undersøgelser), samt retningslinjer for miljøhistorik redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.

V2-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med regionens strategi og retningslinjer samt i overensstemmelse med jordforureningsloven og vejledninger, retningslinjer, kvalitetskriterier mv. udmeldt fra Miljøstyrelsen. Endvidere skal nyeste publicerede viden på de aktuelle områder, f.eks. branchebeskrivelser og håndbøger fra Miljøstyrelsen og Videncentret for Jordforurening (VJ) altid inddrages.

Som udgangspunkt foretager regionen kun undersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsopland til almene vandværker og hvor der er bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads.

2          Formål

• At sikre fælles retningslinjer for planlægning og udførelse af V2-undersøgelser
• At få en bedre forståelse for hvad der undersøges og ikke undersøges

3          Generel strategi

3.1         Definition

V2-undersøgelser defineres som undersøgelser, der har til hensigt at klarlægge, om et areal er forurenet i et omfang, så det skal kortlægges.

3.2         Formål

På grundlag af V2-undersøgelserne skal Region Midtjylland kunne:

• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal udgå af kortlægningen.
• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal kortlægges på vidensniveau 2.
• Vurdere behovet for evt. yderligere undersøgelse/indsats i tilfælde af V2 kortlægning – på baggrund af en indledende risikovurdering.

Der udføres ikke undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Undersøgelser kan dog udvides, hvis det med en mindre indsats kan forventes afklaret om den offentlige indsats kan afsluttes.

Der udføres ikke undersøgelser for afklaring af risiko for enkeltindvindinger eller ikke almene vandværker udenfor OSD.

3.3         Hvilke forureningskilder

Som udgangspunkt undersøges de forureningskilder, der ligger til grund for V1-kortlægningsafgørelsen.

Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. yderligere kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse.

3.4         Kommunalt påbud

Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, beskrives dette.

Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (hvis Staten har tilsyn: Miljøstyrelsen, Virksomheder) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.

4          V2-undersøgelser – ”Boligundersøgelser"

4.1         Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?

De beskrevne betingelser bør være opfyldt, før man i en V1-afgørelse orienterer grundejer om, at han/hun kan få en boligundersøgelse. 

• Helårsboliger undersøges
  Ejer- eller lejerboliger til helårsbeboelse, herunder også lovlig helårsbeboelse af sommerhuse. Ejendommen skal have været anvendt til bolig på kortlægnings- og anmodningstidspunktet. Betingelserne skal være opfyldt på begge tidspunkter.

• Kun boligdelen undersøges
  For f.eks. landbrugsejendomme og blandet bolig/erhverv medtages som udgangspunkt kun den del af ejendommen, som anvendes til beboelse på kortlægningstidspunktet og på anmodningstidspunktet.
  Den ”faktiske” boliganvendelse undersøges jf. retningslinjer fra MST, se VJ referat 27-11-2009: 
  ”Regionen fastlægger endeligt de arealer, der anvendes til bolig m.v. ud fra kommunens oplysninger. Det er den aktuelle anvendelse, der er afgørende, dvs. at regionen f.eks. kan fastlægge, at nogle ubenyttede fabriksbygninger ikke har boliganvendelse. Det er vigtigt at indlægge regionens fastlæggelse af, hvilken del af arealet der har boliganvendelse, som præmis i afgørelsesbrevet. Den samme fastlæggelse af arealanvendelsen som bolig eller ikke-bolig lægges til grund for regionernes indsats i forhold til vurdering af, om grundejer er berettiget til 1. års undersøgelser og offentlig indsats eller værditabs-oprydning”.

• Befæstede arealer 
  Befæstede arealer bør altid undersøges, således at kortlægningen af boligdelen kan afklares, medmindre der kan findes væsentlige argumenter for det modsatte (et befæstet areal med boliganvendelse kan ifølge loven opretholdes på V1, hvis den mulige immobile forurening er fuldstændig utilgængelig på grund af asfaltering, bygninger eller flisedække med svært optagelige sten).

4.2         Strategier for boligundersøgelser

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder (som defineret under pkt. 3.3).

4.2.1        Specielle forhold

a) Lokalitet med blandet bolig og erhverv udenfor OSD/Indv. Opl.

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder på boligdelen (som defineret under pkt. 3.3).

På erhvervsdelen af det kortlagte areal skal undersøgelsen kun omfatte de potentielle forureningskilder, hvorfra en evt. forurening kan udgøre en risiko for boliganvendelsen (med mindre undersøgelse af en tidligere aktivitet på erhvervsdelen kan foretages med en meget begrænset ekstraindsats f.eks. en enkelt boring ved en gammel tank, få overfladeprøver, prøver under mindre befæstede arealer etc., med henblik på at afklare om lokaliteten kan udgå af kortlægningen).

b) Lokalitet med bolig indenfor OSD/Indv. Opl.

Hvis det er hensigtsmæssigt, foretages grundvandsundersøgelse (parallelt med/eller umiddelbart efter boligundersøgelsen) for at afklare regionens fremtidige indsats med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen.

5          V2-undersøgelser - ”Grundvandsundersøgelser”

Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet. Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en meget begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommen ud af kortlægningen.

Hvis der er bolig på lokaliteten, skal afklaring af risikoen for boligdelen medtages i undersøgelsen. Potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko for boliganvendelsen, skal inddrages.

Det skal overvejes om kommunen har interesse i at medvirke i undersøgelsen, f.eks. kan der være tilfælde, hvor kommunen ønsker at finansiere ekstra analyser eller boringer.

6          Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang

6.1         Miljøhistorisk redegørelse

Der skal udarbejdes en redegørelse for tidligere og nuværende potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten.

Regionens historiske materiale gennemgås. Der kan være foretaget indsamling af oplysninger i forbindelse med kort­lægningen på vidensniveau 1. Da oplysningerne ikke er indsamlet med henblik på undersøgelse, skal der indhentes oplysninger fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver (bl.a. tilsynsnotater) og foretages en besigtigelse.

Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen er indsamlet fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver, vejvisere, tlf. bøger m.m. Materialet kan være suppleret med oplysninger fra politiarkivet og interview med grund­ejer eller andre med kendskab til lokaliteten. Det kan ikke forventes, at alle potentielle kilder er identificeret og/eller lokaliseret.

Forhold, der omtales i den historiske redegørelse:

• Lokalitetens beliggenhed og udstrækning samt evt. fra- og til matrikuleringer
• Type af virksomheder og anden anvendelse i kronologisk rækkefølge
• Driftsperioder og ejerforhold
• Potentielle forureningskilder beskrives og indtegnes på kort
• Bygninger, befæstelse, m.m. indtegnes ligeledes på kort og såfremt der er en tydelig ”grænse” mellem bolig/have og erhverv på grunden indtegnes denne også. Beliggenhed af tidligere bygninger indtegnes, hvis det vurderes relevant
• Ved besigtigelse afklares arealets nuværende udnyttelse og befæstelsesforhold. Befæstelsens tilstand og evt. alder beskrives hvor relevant
• Tanke og olieudskillere skal beskrives i tabelform
• På lokaliteter hvor der har været anvendt opløsningsmidler, indsamles oplysninger om kloakledninger (både nuværende og ældre) samt eventuelle tidligere udførte kloakinspektioner
• Observationer pba. historiske luftfotos

Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den udvidede miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres den orienterende forurenings­­undersøgelse ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke oplæg.

6.2         Undersøgelsesoplæg

Udarbejdes på baggrund af den miljøhistoriske redegørelse, oplysninger om vandindvindings/­grundvands/recipient-forhold.

Hvis relevant for undersøgelsen, udarbejdes en kortfattet, overordnet geologisk beskrivelse, med angivelse af formodet dybde til øverste grundvand.

Oplægget skal indeholde fotos af lokaliteten og de mulige forureningskilder.

Hvis det viser sig at de potentielle forurenende aktiviteter involverer ikke-kortlagte matrikler, skal disse inddrages i redegørelsen/undersøgelsen. Grundejer skal orienteres forud for indhentning af oplysninger om en ejendom.

Undersøgelsesoplægget skal beskrive og argumentere for, hvilke kilder man vurderer, der skal undersøges/ikke undersøges i relation til forureningspotentiale og formålet med undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget skal indeholde argumentation for valget af undersøgelsesmetoder.

Der skal udarbejdes en konceptuel model, i form af et snit over lokaliteten, med placering af relevante bygninger, eventuelle oplysninger om lokal geologi og grundvandsspejl, forureningskilder og prøvetagningspunkter. Må gerne være udført som håndtegning. Kan undlades ved simple undersøgelser med få kilder.

6.3         Undersøgelse af potentielle forureningskilder

6.3.1        Indledning

Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved potentielle forureningskilder, det kan være udtagning af prøver fra poreluftssonder, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, gravninger/-søgerender osv.

6.3.2        Undersøgelser

Der placeres som udgangspunkt et prøvetagningspunkt ved hver forureningskilde. Ved større installationer dog to eller flere.

Eksempler på forureningskilder og forslag til prøvetagningspunkter:

• Smøregrave med og uden afløb: 1-2 boringer eller poreluftspunkter
• Olieudskillere, ikke helstøbt olieudskiller (fra før ca. 1992): 1 boring
• Tanke, 1 boring, hvis større end 6 m³: 2 eller flere boringer, evt. poreluft. Der bores kun ved små tanke (<6000 l) med stander, hvis tanken er underjordisk
• Rørføringer: Boringer/poreluft
• Standere/tankningsareal: 1-flere boringer, overfladeprøver fra ubefæstede tankarealer, poreluft
• Påfyldning af tanke: Overfladeprøver, boringer
• Udluftning fra tanke: Overfladeprøver, boringer
• Vaskepladser: Overfladeprøver
• Pesticider (oplag, blande- og vaskepladser m.m.): Overfladeprøver, boringer
• Væksthuse: Overfladeprøver
• Diverse jordnære afkast fra punktudsug f. eks. fra værksted, maskinfabrik m.m.: Overfladeprøver
• Skrotoplag f.eks. autoophug: overfladeprøver, boringer  
• Fladeforureninger f.eks. tjærepladser, elværker, lossepladser, arealer omkring værksteder: Overfladeprøver, søgerender, boringer.
• Fyldjord med tegn på forurening/viden fra historisk redegørelse (f.eks. jord fra forurenende aktiviteter/industriområder, deponeringer, slagge, støberisand, gasrensemasse): Overfladeprøver, boringer 

Tankscreening, udføres hvor det er relevant, primært hvis der er dårlige/ingen oplysning om tankplacering.

Kloakinspektion udføres på grunde med chlorerede opløsningsmidler, hvor det er relevant.

6.3.2.1 Undersøgelser af pesticidpunktkilder

Pesticider kan føres til stor dybde, både i umættet zone og i grundvandsmagasiner. Derfor er det vigtigt, især på lokaliteter hvor historikken indikerer et stort forureningspotentiale, at der planlægges tilstrækkeligt mange boringer til afklaring af geologi og grundvandsforhold. 

Der skal planlægges boringer ved relevante punktkilder. Da de fleste pesticider er meget vandopløseligt og dermed kan føre til tynde faner, kræver lokalisering af pesticidforurening i grundvand et større antal boringer end ved traditionelle forureningskilder. Konkret skal man, alt efter kildetype, hvor tæt man kan komme til kilden eller ved tvivl om kildens placering, ofte udføre mere end én boring pr. kilde (2-3 boringer).

Hvis man på baggrund af historikken ikke kan udpege pesticidpunktkilder på ejendommen overvejes muligheden for at placere tre eller flere filtersatte boringer, der kan afklare om der er en påvirkning af grundvandet under eller nedstrøms lokaliteten.

Hvis der ikke findes vand på lokaliteten ved grundvandsundersøgelser af pesticidpunktkilder bør det overvejes, om det kunne være relevant at udtage jordprøver fra små delarealer omkring de identificerede punktkilder. Oplysninger om drift og eventuelt specifikke pesticider sammenholdes med analyseparametrene i pesticid-jordpakken. 

Det kan overvejes, om der kan udtages vandprøver i vandforsyningsboringer eller andre indvindingsboringer i nærheden. Hvorvidt der skal udtages sådanne prøver, afhænger af en vurdering af lokalitetens potentielle risiko for forurening af grundvandet pga. f.eks. historikken. 

Hvis der ligger følsomt overfladevand i nærheden kan der, alt efter fund i grundvandet, overvejes at udtage prøver i recipienten.

1          Indledning

I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for indledende undersøgelser (V2-undersøgelser), samt retningslinjer for miljøhistorik redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.

V2-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med regionens strategi og retningslinjer samt i overensstemmelse med jordforureningsloven og vejledninger, retningslinjer, kvalitetskriterier mv. udmeldt fra Miljøstyrelsen. Endvidere skal nyeste publicerede viden på de aktuelle områder, f.eks. branchebeskrivelser og håndbøger fra Miljøstyrelsen og Videncentret for Jordforurening (VJ) altid inddrages.

Som udgangspunkt foretager regionen kun undersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsopland til almene vandværker og hvor der er bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads.

2          Formål

• At sikre fælles retningslinjer for planlægning og udførelse af V2-undersøgelser
• At få en bedre forståelse for hvad der undersøges og ikke undersøges

3          Generel strategi

3.1         Definition

V2-undersøgelser defineres som undersøgelser, der har til hensigt at klarlægge, om et areal er forurenet i et omfang, så det skal kortlægges.

3.2         Formål

På grundlag af V2-undersøgelserne skal Region Midtjylland kunne:

• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal udgå af kortlægningen.
• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal kortlægges på vidensniveau 2.
• Vurdere behovet for evt. yderligere undersøgelse/indsats i tilfælde af V2 kortlægning – på baggrund af en indledende risikovurdering.

Der udføres ikke undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Undersøgelser kan dog udvides, hvis det med en mindre indsats kan forventes afklaret om den offentlige indsats kan afsluttes.

Der udføres ikke undersøgelser for afklaring af risiko for enkeltindvindinger eller ikke almene vandværker udenfor OSD.

3.3         Hvilke forureningskilder

Som udgangspunkt undersøges de forureningskilder, der ligger til grund for V1-kortlægningsafgørelsen.

Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. yderligere kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse.

3.4         Kommunalt påbud

Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, beskrives dette.

Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (hvis Staten har tilsyn: Miljøstyrelsen, Virksomheder) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.

4          V2-undersøgelser – ”Boligundersøgelser"

4.1         Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?

De beskrevne betingelser bør være opfyldt, før man i en V1-afgørelse orienterer grundejer om, at han/hun kan få en boligundersøgelse. 

• Helårsboliger undersøges
  Ejer- eller lejerboliger til helårsbeboelse, herunder også lovlig helårsbeboelse af sommerhuse. Ejendommen skal have været anvendt til bolig på kortlægnings- og anmodningstidspunktet. Betingelserne skal være opfyldt på begge tidspunkter.

• Kun boligdelen undersøges
  For f.eks. landbrugsejendomme og blandet bolig/erhverv medtages som udgangspunkt kun den del af ejendommen, som anvendes til beboelse på kortlægningstidspunktet og på anmodningstidspunktet.
  Den ”faktiske” boliganvendelse undersøges jf. retningslinjer fra MST, se VJ referat 27-11-2009: 
  ”Regionen fastlægger endeligt de arealer, der anvendes til bolig m.v. ud fra kommunens oplysninger. Det er den aktuelle anvendelse, der er afgørende, dvs. at regionen f.eks. kan fastlægge, at nogle ubenyttede fabriksbygninger ikke har boliganvendelse. Det er vigtigt at indlægge regionens fastlæggelse af, hvilken del af arealet der har boliganvendelse, som præmis i afgørelsesbrevet. Den samme fastlæggelse af arealanvendelsen som bolig eller ikke-bolig lægges til grund for regionernes indsats i forhold til vurdering af, om grundejer er berettiget til 1. års undersøgelser og offentlig indsats eller værditabs-oprydning”.

• Befæstede arealer 
  Befæstede arealer bør altid undersøges, således at kortlægningen af boligdelen kan afklares, medmindre der kan findes væsentlige argumenter for det modsatte (et befæstet areal med boliganvendelse kan ifølge loven opretholdes på V1, hvis den mulige immobile forurening er fuldstændig utilgængelig på grund af asfaltering, bygninger eller flisedække med svært optagelige sten).

4.2         Strategier for boligundersøgelser

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder (som defineret under pkt. 3.3).

4.2.1        Specielle forhold

a) Lokalitet med blandet bolig og erhverv udenfor OSD/Indv. Opl.

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder på boligdelen (som defineret under pkt. 3.3).

På erhvervsdelen af det kortlagte areal skal undersøgelsen kun omfatte de potentielle forureningskilder, hvorfra en evt. forurening kan udgøre en risiko for boliganvendelsen (med mindre undersøgelse af en tidligere aktivitet på erhvervsdelen kan foretages med en meget begrænset ekstraindsats f.eks. en enkelt boring ved en gammel tank, få overfladeprøver, prøver under mindre befæstede arealer etc., med henblik på at afklare om lokaliteten kan udgå af kortlægningen).

b) Lokalitet med bolig indenfor OSD/Indv. Opl.

Hvis det er hensigtsmæssigt, foretages grundvandsundersøgelse (parallelt med/eller umiddelbart efter boligundersøgelsen) for at afklare regionens fremtidige indsats med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen.

5          V2-undersøgelser - ”Grundvandsundersøgelser”

Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet. Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en meget begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommen ud af kortlægningen.

Hvis der er bolig på lokaliteten, skal afklaring af risikoen for boligdelen medtages i undersøgelsen. Potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko for boliganvendelsen, skal inddrages.

Det skal overvejes om kommunen har interesse i at medvirke i undersøgelsen, f.eks. kan der være tilfælde, hvor kommunen ønsker at finansiere ekstra analyser eller boringer.

6          Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang

6.1         Miljøhistorisk redegørelse

Der skal udarbejdes en redegørelse for tidligere og nuværende potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten.

Regionens historiske materiale gennemgås. Der kan være foretaget indsamling af oplysninger i forbindelse med kort­lægningen på vidensniveau 1. Da oplysningerne ikke er indsamlet med henblik på undersøgelse, skal der indhentes oplysninger fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver (bl.a. tilsynsnotater) og foretages en besigtigelse.

Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen er indsamlet fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver, vejvisere, tlf. bøger m.m. Materialet kan være suppleret med oplysninger fra politiarkivet og interview med grund­ejer eller andre med kendskab til lokaliteten. Det kan ikke forventes, at alle potentielle kilder er identificeret og/eller lokaliseret.

Forhold, der omtales i den historiske redegørelse:

• Lokalitetens beliggenhed og udstrækning samt evt. fra- og til matrikuleringer
• Type af virksomheder og anden anvendelse i kronologisk rækkefølge
• Driftsperioder og ejerforhold
• Potentielle forureningskilder beskrives og indtegnes på kort
• Bygninger, befæstelse, m.m. indtegnes ligeledes på kort og såfremt der er en tydelig ”grænse” mellem bolig/have og erhverv på grunden indtegnes denne også. Beliggenhed af tidligere bygninger indtegnes, hvis det vurderes relevant
• Ved besigtigelse afklares arealets nuværende udnyttelse og befæstelsesforhold. Befæstelsens tilstand og evt. alder beskrives hvor relevant
• Tanke og olieudskillere skal beskrives i tabelform
• På lokaliteter hvor der har været anvendt opløsningsmidler, indsamles oplysninger om kloakledninger (både nuværende og ældre) samt eventuelle tidligere udførte kloakinspektioner
• Observationer pba. historiske luftfotos

Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den udvidede miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres den orienterende forurenings­­undersøgelse ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke oplæg.

6.2         Undersøgelsesoplæg

Udarbejdes på baggrund af den miljøhistoriske redegørelse, oplysninger om vandindvindings/­grundvands/recipient-forhold.

Hvis relevant for undersøgelsen, udarbejdes en kortfattet, overordnet geologisk beskrivelse, med angivelse af formodet dybde til øverste grundvand.

Oplægget skal indeholde fotos af lokaliteten og de mulige forureningskilder.

Hvis det viser sig at de potentielle forurenende aktiviteter involverer ikke-kortlagte matrikler, skal disse inddrages i redegørelsen/undersøgelsen. Grundejer skal orienteres forud for indhentning af oplysninger om en ejendom.

Undersøgelsesoplægget skal beskrive og argumentere for, hvilke kilder man vurderer, der skal undersøges/ikke undersøges i relation til forureningspotentiale og formålet med undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget skal indeholde argumentation for valget af undersøgelsesmetoder.

Der skal udarbejdes en konceptuel model, i form af et snit over lokaliteten, med placering af relevante bygninger, eventuelle oplysninger om lokal geologi og grundvandsspejl, forureningskilder og prøvetagningspunkter. Må gerne være udført som håndtegning. Kan undlades ved simple undersøgelser med få kilder.

6.3         Undersøgelse af potentielle forureningskilder

6.3.1        Indledning

Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved potentielle forureningskilder, det kan være udtagning af prøver fra poreluftssonder, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, gravninger/-søgerender osv.

6.3.2        Undersøgelser

Der placeres som udgangspunkt et prøvetagningspunkt ved hver forureningskilde. Ved større installationer dog to eller flere.

Eksempler på forureningskilder og forslag til prøvetagningspunkter:

• Smøregrave med og uden afløb: 1-2 boringer eller poreluftspunkter
• Olieudskillere, ikke helstøbt olieudskiller (fra før ca. 1992): 1 boring
• Tanke, 1 boring, hvis større end 6 m³: 2 eller flere boringer, evt. poreluft. Der bores kun ved små tanke (<6000 l) med stander, hvis tanken er underjordisk
• Rørføringer: Boringer/poreluft
• Standere/tankningsareal: 1-flere boringer, overfladeprøver fra ubefæstede tankarealer, poreluft
• Påfyldning af tanke: Overfladeprøver, boringer
• Udluftning fra tanke: Overfladeprøver, boringer
• Vaskepladser: Overfladeprøver
• Pesticider (oplag, blande- og vaskepladser m.m.): Overfladeprøver, boringer
• Væksthuse: Overfladeprøver
• Diverse jordnære afkast fra punktudsug f. eks. fra værksted, maskinfabrik m.m.: Overfladeprøver
• Skrotoplag f.eks. autoophug: overfladeprøver, boringer  
• Fladeforureninger f.eks. tjærepladser, elværker, lossepladser, arealer omkring værksteder: Overfladeprøver, søgerender, boringer.
• Fyldjord med tegn på forurening/viden fra historisk redegørelse (f.eks. jord fra forurenende aktiviteter/industriområder, deponeringer, slagge, støberisand, gasrensemasse): Overfladeprøver, boringer 

Tankscreening, udføres hvor det er relevant, primært hvis der er dårlige/ingen oplysning om tankplacering.

Kloakinspektion udføres på grunde med chlorerede opløsningsmidler, hvor det er relevant.

6.3.2.1 Undersøgelser af pesticidpunktkilder

Pesticider kan føres til stor dybde, både i umættet zone og i grundvandsmagasiner. Derfor er det vigtigt, især på lokaliteter hvor historikken indikerer et stort forureningspotentiale, at der planlægges tilstrækkeligt mange boringer til afklaring af geologi og grundvandsforhold. 

Der skal planlægges boringer ved relevante punktkilder. Da de fleste pesticider er meget vandopløseligt og dermed kan føre til tynde faner, kræver lokalisering af pesticidforurening i grundvand et større antal boringer end ved traditionelle forureningskilder. Konkret skal man, alt efter kildetype, hvor tæt man kan komme til kilden eller ved tvivl om kildens placering, ofte udføre mere end én boring pr. kilde (2-3 boringer).

Hvis man på baggrund af historikken ikke kan udpege pesticidpunktkilder på ejendommen overvejes muligheden for at placere tre eller flere filtersatte boringer, der kan afklare om der er en påvirkning af grundvandet under eller nedstrøms lokaliteten.

Hvis der ikke findes vand på lokaliteten ved grundvandsundersøgelser af pesticidpunktkilder bør det overvejes, om det kunne være relevant at udtage jordprøver fra små delarealer omkring de identificerede punktkilder. Oplysninger om drift og eventuelt specifikke pesticider sammenholdes med analyseparametrene i pesticid-jordpakken. 

Det kan overvejes, om der kan udtages vandprøver i vandforsyningsboringer eller andre indvindingsboringer i nærheden. Hvorvidt der skal udtages sådanne prøver, afhænger af en vurdering af lokalitetens potentielle risiko for forurening af grundvandet pga. f.eks. historikken. 

Hvis der ligger følsomt overfladevand i nærheden kan der, alt efter fund i grundvandet, overvejes at udtage prøver i recipienten.

Uddybende retningslinjer til undersøgelser af pesticidpunktkilder findes på Retningslinier for pesticidundersøgelse.pdf.

6.3.2.2 Undersøgelse af PFAS kilder

Der undersøges for PFAS ved de relevante brancher og Der udtages såvel vand- som jordprøver. Hvis der ved analyse for de 12 stoffer med kriterier (sumkriteriet) i vand eller jord findes mere end 50 % af kriteriet overvejes yderligere tiltag. Indtil videre tilstræber vi at indhente erfaringer ved brug af udvidede pfas-analyser (flere enkelt­analyser eller TOP – p.t. anbefales de 21 stoffer + TOP).

• Indledningsvis foretages en nærmere vurdering af den mulige pfas-kildes omfang. Kan de fundne stoffer relateres til en konkret anvendelse? Tjek f.eks. branche­be­skrivelsen, herunder om der kan forekomme de ikke så almindelige flygtige pfas.
• Udtagning af ny vandprøve, som kombineres med TOP eller analyse for flere stoffer. Som udgangspunkt vælges den mest belastede boring (højeste konc. eller flest fundne stoffer) fra den første/foreliggende undersøgelsesrunde på lokaliteten. Hvis der ikke er udtaget jordprøve gøres dette og denne analy­seres indledningsvis for de 12 (der medsendes evt. ekstra jord til lab. for udvidet pfas-analyse/TOP).
• Ved tilrettelæggelse af prøveudtagningen skal man, som sædvanlig, tænke på mulig placering af kilde, evt. dybde for udsivning, evt. flade belastning, og sprednings­egen­skaberne (og at pfas ikke kan ses eller måles med PID). Hvis indhold af PFAS er spredt sammen med et produkt som skaber visuelle spor i jorden, kan der som udgangspunkt udtages prøver ud fra det, samt dybere/længere ude – når man er i hotspot-området. Udenfor hotspot-området kan PFAS i endnu højere grad tænkes at afvige fra den øvrige forureningsudbredelse, da den f.eks. ikke nedbrydes. Kan pfas være spredt som "ren" vare, f.eks. spild på jorden fra dunk på en tæppefabrik, eller i forbindelse med brand­slukningsskum må der tages prøver i flere dybder, hvis udsivning fra kloak i sandsyn­lige dybder. Måske kan man analysere en blandprøve fra en boring – og efterfølgende udtagne delprøver, hvis nødvendigt.

Det detajlerede koncept vedr. undersøgelse af PFAS-kilder aftales med sagsbehandler ved udarbejdelse af oplæg. Se også Strategi ved fund af PFAS.pdfUddybende retningslinjer til undersøgelser af pesticidpunktkilder findes på retningslinjer til pesticidundersøgelse samt bilag.

6.3.3        Forureningskilder, der ikke undersøges

...

8          Bilagsliste – metodebeskrivelser m.m.

• Bilag 1 Metodebeskrivelse for udførelse af boringer, jordprøvetagning og filtersætning  - boringer inkl. jordprøver
• Metodebeskrivelse - Bilag 2 Metodebeskrivelse for vandprøvetagning 
• Bilag 3 Metodebeskrivelse for udtagning af overfladeprøver  
• Metodebeskrivelse - Overfladeprøver
• Metodebeskrivelse - Poreluft og indeklima
• Retningslinier for pesticidundersøgelse.pdf 
• Strategi ved fund af PFAS.pdfBilag 4 Metodebeskrivelse for poreluft