...
Formålet med denne side samt tilhørende sider er at beskrive Region Midtjyllands faglige tilgang og retningslinjer for planlægning og gennemførelse af forureningsundersøgelser.
Siderne skal give et fælles grundlag for, hvordan undersøgelser målrettes de forhold, der skal afklares i den konkrete sag, herunder hvilke risici der skal vurderes, og hvilket beslutningsgrundlag undersøgelsen skal bidrage til.
Den Det konkrete undersøgelses formål er altid styrende for valg af strategi, design og metoder. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsen planlægges med udgangspunkt i regionens tilgang til risikovurdering og de krav og forventninger, der gælder for den aktuelle sag.
...
Undersøgelsesstrategien fastlægges med udgangspunkt i formålet med undersøgelsen. Strategien skal tydeliggøre, hvad undersøgelsen skal afklare, og hvilke risici der skal vurderes.
Det kan for eksempel være, hvilken indsatstype undersøgelsen retter sig mod, hvilket grundvandsmagasin der skal risikovurderes over for, eller hvilke arealer der er relevante i sager med følsom arealanvendelse.
Strategien danner grundlag for valg af undersøgelsesdesign, metoder og det videre beslutningsgrundlag i sagen.
Forventning til risikobilledet er derfor et bærende element i den valgte strategi - for mere information om Risikovurdering henvises der til siden: Risikovurdering
Der henvises desuden til Metodebeskrivelse - Konceptuelle modeller så som er et vigtigt forståelses element i arbejdet med forureningsundersøgelser.
...
Valget af undersøgelsesmetoder skal tage udgangspunkt i undersøgelsens formål og de forhold, der skal afklares. Metoderne skal være egnede til at give det nødvendige grundlag for vurdering af risiko og den videre sagsbehandling.
En række af de hyppigt anvendte metoder er beskrevet her: Metodebeskrivelser
Det gælder blandt andet metoder, der indgår i regionens rammeaftale for undersøgelser.
Der kan også være behov for at anvende andre metoder, hvis de er bedre egnede til at belyse konkrete problemstillinger i sagen. Valg af metode bør derfor altid ske på baggrund af en faglig vurdering af, hvad der bedst understøtter undersøgelsens formål.
...
Når undersøgelsen er afsluttet, skal resultaterne vurderes i forhold til målene i undersøgelsesstrategien. Det skal fremgå, om undersøgelsen har givet et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de relevante risici og træffe beslutning om det videre forløb i sagen.
Risikovurderingen er igen igen en central del af afrapporteringen og skal tage udgangspunkt i undersøgelsens formål, de opnåede resultater og de forhold, der skulle afklares.
Der kan læses mere om retningslinjer for risikovurdering her: Risikovurdering.
...
Regionen udfører indledende undersøgelser på muligt forurenede lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 1 (V1), og som ligger inden for et eller flere af de offentlige indsatsområder.
Formålet med en indledende undersøgelse er at afklare, om der findes forurening på lokaliteten, og om forureningen har en art og et omfang, der kan udgøre en risiko i forhold til de offentlige indsatsområder. Undersøgelsen skal dermed bidrage til at vurdere, om der er behov for en videregående offentlig indsats, eller om sagen kan afsluttes uden yderligere undersøgelse.
Undersøgelsen skal samtidig danne grundlag for vurdering af lokalitetens fremtidige kortlægningsstatus, herunder om lokaliteten fortsat skal være kortlagt, ændres i kortlægningsstatus eller kan udgå af kortlægningen.
I nogle sager kan formålet være mere afgrænset. Det kan for eksempel være at afklare, om en forurening kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen, uden at den samlede forureningsstatus på ejendommen nødvendigvis afklares.
...
Ved videregående undersøgelser i forhold til indeluft er formålet at skabe et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om en konstateret jord- eller grundvandsforurening kan påvirke indeklimaet indeluften i bygninger, der anvendes til bolig eller børneinstitution.
Undersøgelsen skal målrettes de bygninger, forureningskomponenter og spredningsveje, der er relevante for risikovurderingen. Det kan blandt andet omfatte vurdering af poreluft, terrændæk, installationer, bygningsmæssige forhold og eventuelle indeklimamålinger. Afgrænsning af forureningen kan være relevant, men det centrale er at kunne vurdere, om der er en aktuel eller potentiel risiko for indeluften, og om risikoen kræver overvågning, yderligere undersøgelse eller afværge.
...