GrundRisk er ejet af regionerne og er et værktøj til risikovurdering overfor grundvand. Værktøjet er oprindelig udviklet af Miljøstyrelsen og delt op i to dele; en screeningsdel og en risikovurderingsdel. Screeningsdelen (Screeningsværktøj) foretager nogle automatiske beregninger for potentiel risiko pba. standardværdier og den lokale geologi. Dette sker automatisk for alle grunde som muligvis er forurenet og forurenede grunde som står til indsats ift. grundvandsressourcenI den nuværende version af GrundRisk er der slukket for screeningsdelen men der kan foretages risikovurderinger ift. alle lokaliteter som er registreret i DKJord.
Ved lokaliteter hvor der er foretaget undersøgelser kan man pba. de opnåede oplysninger om lokal geologi og evt. forureninger foretage en specifik risikovurdering (Risikovurderingsværktøj).
...
GrundRisk i Region Midtjylland (overordnet)
...
Vi ønsker |
|---|
, at der efter undersøgelser med grundvandsindsats, hvor der er fund med væsentlige indhold med mobile stoffer udføres en vurdering ift. risiko overfor grundvandsressourcen. Ikke alle risikovurderinger skal nødvendigvis underbygges med GrundRisk beregninger |
|---|
. Ved fund af forurening som potentiel kan udgøre en risiko for ressourcen skal der udføres beregninger med GrundRisk risikovurdering jævnfør vejledninger til værktøjet. Som udgangspunkt skal der udføres koncentrationsberegninger til 100 m nedstrøms samt beregninger om |
|---|
opblanding i fiktive indvindinger på 10.000 m3. Ved lokaliteter i indvindingsoplande foretages samme beregninger for faktuelle indvindingsboringer i området. Der må meget gerne udføres flere beregninger som kan belyse forskellige udfald alt efter hvor konservativ parametervalget er. Rådgiveren skal pege på den mest troværdige (sandsynlige) beregning med dertilhørende argumentation. Rådgiver skal IKKE foretage en godkendelse af den anbefalede beregning. I GrundRisk vil Regionssagsbehandleren opløfte den valgte beregning til den godkendte version. Derudover kan der beholdes 1-3 beregninger som kladde, hvis de er blevet brugt i argumentationen til risikovurdering. Yderligere kladder skal slettes for overskuelighedens skyld. PDF versioner af beregningerne vedlægges som bilag til undersøgelsesrapporter som dokumentation. Se yderligere hvordan vi ønsker at man anvender GrundRisk-risikovurdering, samt tips og beskrivelser af hvordan systemet regner i kapitlerne nedenunder. |
|---|
Anvendelse af beregninger i GrundRisk i forbindelse med risikovurdering
...
GrundRisk er et risikovurderingsværktøj, som er udviklet af Miljøstyrelsen og tænkt som afløser for JAGG grundvandsmodul. Målet med værktøjet er at forbedre risikoprincipper for forure-ningerforureninger, som potentielt udgør en risiko for grundvandsressourcer i områder med særlige drikke-vandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande (IVO). GrundRisk kan håndtere både koncentrationsbaserede og fluxbaserede tilgange.
...
Grundlæggende anvender GrundRisk 3D-transportmodeller, der regner med en uendelig kilde (kildekoncentration ændrer sig ikke over tid). Koncentrationer i kontrolpunktet beregnes, når ”steady state” har indfundet sig (stationær model). Dette betyder, at stoffernes kemiske og fysiske egenskaber samt jordarternes beskaffenhed ift. retardation og stoftransport i jordmatricen ingen betydning har for beregningsresultatet, dog med undtagelse af, hvis der i beregningerne inkluderes biologisk nedbrydning. Dette betyder, at GrundRisk-beregningerne i de fleste tilfælde vil overestimere den reelle stoftransport og dermed udløse en meget konservativ risikovurdering. Undtagelsen er dog, hvis der udføres beregninger med meget mobile stoffer, f.eks. pesticider (såsom BAM, Desphenyl Chloridazion, N,N-dimethylsulfamid (DMS) etc.), som er kendt for at blive fundet i grundvandsmagasiner samt andre persistente stoffer såsom PFAS. I praksis betyder det, at GrundRisk er uegnet til at beregne stoftransport af mindre mobile stoffer, medmindre biologisk nedbrydning inkluderes.
Eksempelvis vil GrundRisk-beregninger på oliestoffer i de fleste tilfælde beregne en grundvandsrisiko, hvis der ikke medregnes en vis nedbrydning. Mange års erfaring og opsamlingsprojekter viser dog, at forureningsfaner med oliestoffer sjældent strækker sig mere end 30-40 m fra punktkilde/arnested/hotspot. Man kunne i GrundRisk sagtens også foretage beregninger med immobile stoffer som tungmetaller og PAH’er, som (uden nedbrydning) vil føre til eksakt samme resultat som for stoffer, der er langt mere mobile. Det er derfor vigtigt, at det indledningsvist altid overvejes, om et bestemt stof er egnet til en GrundRisk-beregning, eller om risikovurderingen bør foretages med baggrund i erfaring og et respektivt kendskab til stoffer med lav mobilitet og stor retardation.
Udover svært mobile stoffer er det i GrundRisk heller ikke muligt at lave troværdige beregninger for store forureningsflader såsom lossepladser. Her vil der skulle laves beregninger for stofindhold i langt mindre hotspots i stedet for store arealer.
...
GrundRisk anvender som standard et 2 m filter i et kontrolpunkt 100 m fra kildeområdet. Derudover kan der beregnes gennemsnitskoncentrationer i et selvvalgt kontrolpunkt, placeret med selvvalgt afstand fra kilden og selvvalgt filterlængde. Desuden beregner GrundRisk en stofflux (se afsnit om vertikal stofflux), som GrundRisk som standard opblander i en indvinding på 10.000 m3m3/år. Dertil kan man selv vælge et kontrolpunkt (Point of Compliance) med selvvalgte indvindingsmængder (opblandingsmængde). Mht. stofflux i GrundRisk er afstanden irrelevant, medmindre der regnes med nedbrydning.
Ved indledende undersøgelser vil der typisk udføres en koncentrationsberegning i kontrolpunktet 100 m nedstrøms kildeområdet, som den mest konservative beregning. Derudover vil der for betydende grundvandsmagasiner i OSD udføres stofflux-/opblandingsberegninger, hvor en indvindingsmængde på 10.000 m3 anvendes som et konservativt estimat for en potentiel fremtidig indvinding. Indenfor aktuelle indvindingsoplande til alment vandværk anvendes faktuelle indvindingsmængder (indvindingstilladelsen). Indenfor indvindingsoplande udenfor OSD vil der kun udføres stofflux-/opblandingsberegninger for de faktuelle indvindingsmængder fra det tilhørende vandværk. (Tabel 1). Ved videregående undersøgelser vil man kun udføre stofflux-/opblandingsberegninger og altså se bort fra koncentrationsberegningerne 100 m nedstrøms kildeområdet
Tabel 1: GrundRisk beregninger ift. magasiner i OSD og IVO
...
.
For valg af størrelse på opblandingsmængder henvises der til afsnit om Opblandingsprincipper i Risikovurderingsafsnittet - Grundvand - Risikovurdering.
Der henvises i øvrigt til afsnit Kontrolpunkt / point of compliance i Risikovurderingsafsnittet - Grundvand - Risikovurdering.
...
*kun ved indledende undersøgelser
Vertikal stofflux – kildekoncentration – infiltration
...
Den infiltration, som GrundRisk foreslår,, er nettoinfiltrationen på lokaliteten og stammer fra DK-modellen, den gælder derfor sådan set kun der, hvor man regner mht. til et frit magasin uden dæklag. Her skal der derfor nøje overvejes, om dette også er det vand, som infiltreres til det magasin, som der risikovurderes for. Ofte bortledes en del af det infiltrerede vand i mindre vandførende lag til overfladevand eller ender i magasiner, som overlejrer magasinet, man risikovurderer for.
...
For stoffer, hvor beregninger med sekventiel nedbrydning er muligt, f.eks. PCE/TCE, anbefaler vi at udføre beregninger med sekventiel nedbrydning for at kunne vurdere potentialet for dannelse af eventuelle nedbrydningsprodukter, som f.eks. vinylchlorid.
Følsomhedsberegninger
Der må gerne laves bør som udgangspunkt udføres flere GrundRisk-beregninger for forskellige scenarier og følsomhedsberegninger. Ved følsomhedsberegninger varieres nogle for at belyse følsomheden i beregningsresultaterne. I følsomhedsberegningerne varieres udvalgte parametre fra konservative antagelser til mindre konservative antagelser. Ud fra ens viden til På baggrund af den tilgængelige viden om geologi, datagrundlagets omfang af tilgængelige data og erfaring peges på den beregning som lægger sig tættest op ad den forventede risiko. Følsomhedsberegninger, som umiddelbart viser sig og faglige erfaringer udpeges den beregning, der vurderes at være mest retvisende i forhold til den forventede risikovurdering. Følsomhedsberegninger, der umiddelbart vurderes at være utroværdige, slettes igen. Andre Øvrige beregninger, skal indgå som inddrages i grundlag for risikovurderingen , og bevares derfor, men uden at de ophøjes til ”godkendt”registreres som ”godkendte” i GrundRisk.
Oplagte parametre til følsomhedsberegninger er:
• Infiltration (f.eks. 10 % af foreslået infiltration ved befæstelse eller godt beskyttet magasin - både forureningsflux og koncentration i kontrolpunktet vil ændre sig proportionalt til infiltrationen)
• Koncentration i kildeområdet (både forureningsflux og koncentration i kontrolpunktet vil ændre sig proportionalt til C0)
• Længde af forureningsflade (almindeligvis vil koncentrationen i kontrolpunktet ændre sig proportional til længden)
• Nedbrydningsrate: Når der regnes med nedbrydning, bliver valg af den rigtige vertikale model vigtig (transporttid ned til den horisontale model)
• Hvis der (mod forventning) udføres beregninger med den vertikale model 4, skal der laves følsomhedsberegninger med varierende grænseradiusser og kapillærzoner.