Page tree
Skip to end of metadata
Go to start of metadata

Kort om metodebeskrivelsen
Hvorledes boringer skal udføres og hvordan jordprøver udtages fra boringer samt filtersætning ved forureningsundersøgelser.  

Boringer er defineret ved at være dybere end 0,5 m og kan enten være udført med håndbor eller med borerig.

For metodebeskrivelsens oprindelige udformning fra rammeaftalen 2014, se siden Metodebeskrivelse - boringer inkl. jordprøver, hvor ændringer siden rammeaftalen også fremgår.

Indholdsfortegnelse

Formål og anvendelsesområde

Denne metodebeskrivelse skal sikre ensartethed i forbindelse med alle miljøtekniske boringer udført ved regionens egne undersøgelser samt undersøgelser udført af rådgiver på vegne af regionen. 

Beskrivelsen omfatter det indledende arbejde, boringsudførelsen, jordprøvetagning filtersætning og krav til feltjournal.

 

Der henvises i øvrigt til Vejledning om boringer på land, udgivet af Naturstyrelsen i 2013.

Hvad denne side ikke omfatter

  • Krav til indtastning i GeoGIS er ikke beskrevet her, da de er defineret i opgavebeskrivelsen for udbuddet.
  • Metode for overfladeprøver for diffus forurening er ikke beskrevet her.
  • Udtagning af vandprøver, henvises til Metodebeskrivelse - vandprøvetagning

  • Hvorledes boringer sløjfes, se i stedet Metodebeskrivelse - Sløjfning af boringer
  • Booking af regionens borerig
  • Håndtering af borejournal og feltdata

Definition

Boringer er defineret ved at være dybere end 0,5 m og kan enten være udført med håndbor eller med borerig.

Fremgangsmåde

Indledende arbejde og planlægning

Boringernes placering og den planlagte boredybde mv. fremgår af undersøgelsesoplægget.Boringerne er så vidt muligt placeret ved sandsynlige forureningskilder, sammenholdt med hvad der er muligt af hensyn til ledningstrace mv. på grunden.

Hvis der er behov for kendskab til eventuel spredning af forurening i grundvandet, etableres en eller flere filtersatte boringer. Hvis der skal filtersættes i flere forskellige dybder, skal der etableres en boring pr. filter, med minimum 1 meter mellem boringerne. Der må ikke sættes mere end et filter pr. boring. Hvis der er planlagt mere end én filtersat boring, udføres minimum tre. Boringerne placeres således, at strømningsretningen kan bestemmes i forbindelse med vandprøveudtagningen.

Prøveudtagnings- og analysestrategien er fastsat i undersøgelsesoplægget ud fra undersøgelsens formål og den forventede forureningsspredning fra de enkelte kilder, strategien skal altid tilpasses den aktuelle situation på lokaliteten.

Hvis der bores med ekstern boreentreprenør, skal bortskaffelsen af opboret jord aftales ved indgåelse af kontrakten. 

Ledningsoplysninger

Forud for borearbejdet indhentes oplysninger om el-, vand-, kloak-, gas, telefon-, lysleder- og fjernvarmeledninger, så anboring af disse undgås. Ledningsoplysninger skal rekvireres ved LER, ligesom relevante personer med kendskab til forhold på lokaliteten bør udspørges om ledningers placering.

På privat grund er grundejer ledningsejer på stikledninger, og skal derfor spørges om ledningsoplysninger.

Orientering

Ved boringer der skal udføres til primært magasin, skal kommunen orienteres forinden.

Boringsudførelse

Boringer føres til minimum 1 meter under bund af den undersøgte installation. Ved en konstateret forurening føres boringen til minimum 1 meter under forureningen.

Lerlag, der adskiller sekundære magasiner fra det primære magasin, må ikke gennembores, hvis der er truffet forurening, og der er risiko for, at forureningen kan trænge ned i det underliggende magasin.

Forerør 

Boringer til mere end 3 - 4 m u.t. udføres med borerør, for at stabilisere borehullet mod sammenstyrtning og tilstrømmende grundvand samt risiko for krydskontaminering af prøverne.

Tilsyn

Ved boringer til primært magasin skal der være tilsyn til boringen er helt afsluttet. 

Jordprøvetagning

Jordprøver udtages direkte fra boresneglen efter at de yderste lag jord på sneglen er fjernet for at undgå krydskontaminering fra øvre lag i boringen.

Som udgangspunkt udtages én jordprøve for hver halve meter. Herudover udtages altid separate prøver ved væsentlige skift i lagfølge eller forureningsforhold. Ved undersøgelse af overjordiske forureningskilder på ubefæstede arealer – samt til afklaring af diffus forurening - kan der endvidere udtages en prøve fra 0-0,2 mu. t. Ved dybere boringer kan der aftales en reduceret prøvetagning med 1 prøve pr. meter.

Ved boring med skylleteknik eller sandspand udtages, som udgangspunkt, en prøve pr. meter.

Jordprøverne udtages i glas og rilsanpose mærket med entydig identifikation til analyse og PID/tørstofmåling. Prøverne emballeres så hurtigt som muligt og anbringes på køl af hensyn til flygtige forureningskomponenter.

Der udvælges som udgangspunkt mindst én prøve pr. boring til laboratorieanalyse. Prøveudvælgelsen foretages ved hjælp af PID-målingen samt eventuelle visuelle iagttagelser. Hvis der er konstateret forurening, udvælges den mest forurenede prøve samt prøver til vertikal afgrænsning. Hvis der ikke konstateres forurening, udvælges en prøve fra relevant niveau f.eks. bund af tankgrav.

Filtersætning og gruskastning

Der anvendes som udgangspunkt Ø63 filterrør med en længde på 2 m. Omkring filtret gruskastes med filtersand og der foretages afpropning med bentonit i resten af boringen til 1 m.u.t., herover sand og afslutning.

Ved undersøgelser for oliekomponenter anbringes filteret om muligt sådan at vandspejlet står 0,5 m nede i filteret. Hvis det vurderes nødvendigt, forlænges filterlængden, så det sikres, at vandspejlet står i filteret.

Hvis der undersøges for chlorerede opløsningsmidler, filtersættes så vidt muligt, således at øverste lavpermeable lag er i kontakt med bunden af filteret.

Ved filtersætning i finkornede materialer skal boringerne renses grundigt op ved anvendelse af rigelige mængder vand, af vandværks-kvalitet, så der kan udføres en fornuftig gruskastning. 

Ved lavtydende boringer skal det overvejes at øge filterlængden.

Hvis der er flere filtre, skal de stå i hver sin boring med mindst 1 m´s indbyrdes afstand. Der må ikke etableres mere end et filter pr. boring. Filtrene skæres af i toppen således, at overkanten visualiserer filtrenes relative dybder, dvs. dybeste filter skæres af nederst, mindre dybt filter afskæres højere oppe osv.
Nummerering af rør følger princippet, at de nummereres nedefra op, således at dybeste rør altid er nummer 1.

 
Filterrøret afsluttes altid med topprop med det samme.

Tilbagefyld

Der må ikke tilbagefyldes opboret jord i boringen. Det opborede materiale køres bort.  (Denne praksis gælder alle miljøtekniske boringer, der gælder anden praksis for råstofboringer.) 

Det skal sikres at der er afløb fra boringsafslutning. Dette sikres ved følgende: Ved opfyldning/afpropning anvendes bentonit fra toppen af gruskastning og op til 1 m.u.t. Herefter sand til top af boringen. (Denne praksis gælder alle miljøtekniske boringer, der gælder anden praksis for råstofboringer.)

Ved råstofboringer kan noget af det opborede materiale genanvendes i borehullet, men boringen skal sløjfes i.h.t. Bekendtgørelse 2013-10-28 nr. 1260

 

Håndtering af opboret materiale

Al opboret materiale fra undersøgelsesboringer bortskaffes efter aftale med kommunen eller kommes i regionens jordcontaineren i Brædstrup (for boringer med regionens borerig/udstyr). Der efterlades ingen materialer på lokaliteten. Deponeringsafgiften betales af regionen efter regning.

Hvis der bores med ekstern boreentreprenør, skal bortskaffelsen af opboret jord aftales ved indgåelse af kontrakten. 

Grundvandsstand

Grundvandsstand noteres på borejournalen.

Boringsafslutning

Selve boringen afsluttes altid ved terræn med det samme med én af metoderne vist herunder.

Betonmufferør

Aarhus Afslutning

Kørebaneafslutning

 

Boringen låses med det samme, hvis der er kontakt til det primære magasin, eller hvis man allerede ved etableringen ved, at der er tale om en blivende boring. Øvrige boringer står ulåst frem til afrapportering, hvorefter de enten bliver låst eller sløjfet.

 

Aarhus afslutning og kørebaneafslutning kan aflåses med hængelås. Det kan betonmufferør ikke, så her skal toprøret på filtret/filtrene være af en type, som kan låses med hængelås eller være af typen "Termokande prop". Hængelåse udleveres af regionen.

 

Filtersatte boringer pejles og  indmåles med x, y og z-koordinater; krav til koordinater fremgår af Metodebeskrivelse - Stedfæstelse af prøvepunkter og boringer

DGU nummer

Alle boringer skal identificeres via et DGU-nr. Nummeret må ikke skaffes direkte fra GEUS. Nummeret skaffes via funktion i GeoGIS, efter at boringen her er indtastet med som minimum koordinater og formål. (Se nærmere under 'begrænset overførsel' på fællesregional vejledning https://miljoe.atlassian.net/wiki/spaces/DFVPUB/pages/85360641/Indl+sning+af+GeoGIS2020+data+i+Jupiter)

Mærkning

Alle boringer påføres tydelig afmærkning. På filterrør noteres DGU- og filternummer. På afslutningen noteres regionens navn og telefonnummer. Mærkater udleveres af regionen.

3.4 Renpumpning og pejling

Filtersatte boringer udført som almindelige tørboringer, renpumpes tidligst dagen efter boringens udførelse af hensyn til kvælningstiden for bentonit. Renpumpningen og pejling foregår typisk i forbindelse med vandprøvetagningen (se nærmere i metodebeskrivelse for udtagening af vandprøverud).

 

For boringer udført med boremudder (skylleboringer) gælder også at renpumpning tidligst foretages dagen efter boringens udførelse. Umiddelbart efter udførelse sikres det, at boremudder fjernes fra filter, således dette ikke sætter sig i filtersand og i selve filteret (kan udføres ved pumpning med lav ydelse fra filter umiddelbart efter filtersætning).

Borejournal / feltjournal

For den enkelte boring skal der under borearbejdet føres feltjournal til brug for den efterfølgende digitalisering af boreprofilet via registrering i GeoGIS.  

Indmåling

Boringerne indmåles med x, y og z-koordinater jf. krav til koordinater fremgår af Metodebeskrivelse - Stedfæstelse af prøvepunkter og boringer


Afvigelser

Afvigelser i forhold til undersøgelsesoplægget noteres i feltjournalen / på situationsplanen.