Page tree
Skip to end of metadata
Go to start of metadata

Aktuelle metodebeskrivelse

Den aktuelle metodebeskrivelse fremgår herunder

Formål

At sikre boringer bliver sløjfet i henhold til gældende lovgivning herom.

Ændringer og præciseringer ift rammeaftale-beskrivelsen:

 Klik her...
Datoændring
2018-08-27

metodebeskrivelsen er oprettet

  

Anvendelsesområde

Alle boringer der udføres af boreentreprenører for Region Midtjylland.

Arbejdsgangen for den tekniske udførelse for sløjfning af boringer.

 

Fremgangsmåde

Indledning

Ved Miljø´s forureningsundersøgelser udføres mange boringer, hvoraf en del filtersættes, for udtagning af vandprøver fra boringerne.

Hvis der ikke findes forurening, kan boringen ofte sløjfes herefter, men nogen gange er der et formål med at lade boringen stå, f.eks. til overvågning (monitering) af en forurening i grundvandet.

Planlægning

Rådgiver har ansvaret for planlægning af sløjfninger efter en undersøgelse.

Rådgiver har ansvaret for, at det afklares hvilke boringer, som efter en undersøgelse skal bevares, og hvilke som sløjfes. 

Utæt boring?

Ved mistanke om utætte boringer med et eller flere filtre i separate magasiner, hvor afpropning langs forerør ikke er tæt, er det meget vigtigt at konstatere dette før sløjfningens udførelse. Dette kan gøres med en/flere pumpetest i hvert filter, for at vurdere om det påvirker vsp. i de andre filtre. Er boringen utæt, således at vand fra de øvre filtre kan sive til de nedre filtre, kan forurening af "rene" magasiner forekomme.

Er dette tilfældet skal boringen sløjfes ved opslidsning/perforering af forerør samtidig med nedpumpning af flydende afpropningsmateriale. En anden metode kan være overboring af hele boringen, men denne metode er forholdsvis dyr.

Kontakt regionens sagsbehandler ved mistanke om krydskontaminerede filtre/magasiner. 

Udførelsen

Sløjfning af boringer og brønde udføres af en uddannet brøndborer, og skal leve op til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 2013-10-28 nr. 1260

Som udgangspunkt udføres sløjfningen ved:

  • Opfyldning med bentonit eller storebæltsblanding fra bund og op til 1 meter under terræn. 
    • Der tilsættes vand hvis filterrøret er tørt.
  • herefter rent sand til terræn og dernæst reetablering af belægning/overflade.
  • For boringer ifm råstofundersøgelser og på andre ikke forurenede lokaliteter, kan man nøjes med bentonit/storebæltsblanding på de vandstandende lag. I de øvrige lag anvendes materiale med lavere permabilitet end det gennemborede materiale.

Sløfningen skal udføres med omhu, så stedet efterlades "pænt". Der må ikke fyldes bentonit til terræn eller til lige under fliser/asfalt/betonsten.

I øvrigt skal sløjfningen følge bekendtgørelsens kapitel 6 ,(se  Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land - kap 6). For nærmere vejledning henvises til Naturstyrelsens boringsvejledning fra 2013 kapitel 7, der kan findes på http://naturstyrelsen.dk/media/nst/89680/Boringsvejledning.pdf

 

Feltoplysninger

Sløjfer registrerer:

  • Lokalitetsnr.
  • Dato+tid, vsp og bunddybde for alle filtre, fotodokumentation før og efter sløjfning.
  • Boringsnr.
  • DGU nr.
  • Hvem som sløjfer.
  • Sløjfemateriale.
  • Bemærkninger, f.eks. om der er reetableret med samme belægning som før.
  • Sløjfeårsag.

oplysningerne registreres jf. Dokumentationsafsnittet.

Dokumentation og Registrering

Hvorledes sløjfning registreres, afhænger af om det er A eller B boring. Hvilket er beskrevet i boringsbekendtgørelsen. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=151892

I praksis benyttes følgende definitioner:

A-boring

  • Boringer hvor der ved udførelsen sættes filter eller forerør, og hvor boringen består (ud over den indledende undersøgelse) indtil videregående og evt. afværge er færdige (ca 1-3 år)
  • Boringer hvor der ved udførelsen sættes filter eller forerør, og som ender med at blive brugt som monitering/pejleboring på langtids-afværgesager der typisk kører over mange år/årtier.

B-boring

  • Boringer som laves uden, at der efterlades filter eller forerør.
  • Boringer hvor der ved udførelsen sættes filter eller forerør, men som sløjfes igen efter vandprøvetagning og afrapportering (typisk indledende / v2-undersøgelser som ikke går videre, hvilket er langt de fleste sager)

Registrering for A-boringer:

Skal registreres både i GeoGIS og i GEUS - Jupiter.

Registrering for B-boringer

Skal alene registreres i GeoGIS.

Registrering - rådgiver

Det er rådgivers ansvar at sløjfninger registreres korrekt.

Som dokumentation på feltarbejdet med sløjfning, sendes sløjfeskemaer samlet pr. sag. til regionens sagsbehandlere.

Hvorledes rådgiver skal sørge for registrering af sløfningen i GeoGIS/jupiter, er nærmere beskrevet på fælles-regional vejledningsside: https://miljoe.atlassian.net/wiki/spaces/DFVPUB/pages/96727279/Indtastning+af+sl+jfedata

Bemærk at de boringer, som ikke sløjfes efter en undersøgelse, også skal have opdateret anvendelseskoden i GeoGIS

  • No labels