|
|
|
Denne metodebeskrivelse skal sikre ensartethed i forbindelse med alle miljøtekniske boringer udført i forbindelse med Regionens undersøgelser. Metodebeskrivelsen gælder for regionens egne undersøgelser, såvel som undersøgelser udført af rådgiver på vegne af Regionen.
Beskrivelsen omfatter det indledende arbejde, boringsudførelsen, jordprøvetagning, prøvebeskrivelse, filtersætning og krav til feltjournal.
Der henvises i øvrigt til:
Krav i Boringsbekendtgørelsen skal altid overholdes.
Udtagning af overfladeprøver, der henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver
Boringer er defineret ved at være dybere end 0,6 m og kan enten være udført med håndbor eller med borerig.
Miljøboringer udføres som udgangspunkt altid som tørboringer.
Forud for borearbejdet skal der forelægge et undersøgelsesoplæg hvoraf følgende fremgår:
For retningslinjer mht. boringsplacering, antal mv. ved indledende forureningsundersøgelser, henvises til Retningslinjer til indledende undersøgelser (V2-undersøgelser)
Ledningsoplysninger
Forud for borearbejdet indhentes oplysninger om el-, vand-, kloak-, gas, telefon-, lysleder- og fjernvarmeledninger, så anboring af disse undgås. Ledningsoplysninger skal rekvireres ved LER, ligesom relevante personer med kendskab til forhold på lokaliteten bør udspørges om ledningers placering.
Der forbores / forgraves altid til min. 1,5 m u.t. for at undgå anboring.
På privat grund er grundejer ledningsejer på stikledninger, og skal derfor spørges om ledningsoplysninger.
Ved boringer der skal udføres til primært magasin, skal kommunen orienteres forinden.
RM internt: Se Sagsbehandlerens forberedelse af borearbejde ved egne undersøgelser, og borearbejdet rekvireres jf. Rekvirering af feltarbejde |
Boringer udføres som udgangspunkt som 6" boringer, dybere boringer, eller boringer som efterfølgende tiltænkes andet formål end ordinær prøvetagning f.eks. til volumenpumpninger eller afværge pumpninger kan eksempelvis udføres som 8" boringer.
Der henvises til undersøgelsesoplægget ift. boringstype.
Det er et krav, at der udføres miljøtilsyn i forbindelse med borearbejdet.
Under alle feltaktiviteter skal det sikres, at gældende arbejdsmiljøregler overholdes af alle, der udfører arbejde i forbindelse med borearbejdet.
Der henvises iøvrigt til Region Midtjyllands side Sikkerhed og Arbejdsmiljø samt afsnit op arbejdsmiljø / arbejdsinstruks i Rammeaftalens Opgavebeskrivelse
Boringer føres til minimum 1 meter under bund af den undersøgte installationer, såsom tankgrave, smøregrave, andre tekniske installationer mv.
Ved en konstateret forurening føres boringen til minimum 1 meter under forureningen.
Det er tilsynets opgave at sikre at borearbejdet tilrettelægges og udføres således, at boringen ikke medfører risiko for, at grundvandet forurenes.
Lerlag, der adskiller sekundære magasiner fra det primære magasin, må ikke gennembores, hvis der er truffet forurening, og der er risiko for, at forureningen kan trænge ned i det underliggende magasin jf. Boringsbekendgørelsen.
Regionen benytters sig både af foret og uforet boringer, valget afhænger af formålet med boringen, geologien og evt. kendskab til forureningssituation. Valg af boringstype aftales med regionssagsbehandleren i oplægsfasen.
Specielt ved filtersatte boringer er forede boringer i udgangspunktet at foretrække.
Ved kortere lokaliseringsboringer kan uforede med fordel anvendes.
Tommelfingerregel: Boringer til mere end 3 - 4 m u.t. udføres i udgangspunktet med forerør, for at stabilisere borehullet mod sammenstyrtning og tilstrømmende grundvand samt risiko for krydskontaminering af prøverne.
Filtersatte boringers grundvandsstand pejles og noteres på borejournalen / feltjournaler samt indmåles med x, y og z-koordinater; krav til koordinater fremgår af Metodebeskrivelse - Stedfæstelse af prøvepunkter og boringer
Jordprøver udtages direkte fra boresneglen. For at undgå krydskontaminering fra øvre lag i boringen afrenses de yderste lag jord på sneglen forud for prøvetagningen. Jordprøverne udtages i glas og rilsanpose mærket med entydig identifikation til analyse og PID/tørstofmåling. Prøverne til analyse emballeres så hurtigt som muligt og anbringes på køl af hensyn til flygtige forureningskomponenter. Jordprøver i Rilsanposer til PID bestemmelse opbevares efter laboratoriet anvisninger forud for PID-målingen.
Det er tilsynets opgave at sørge for at prøveudtagningen er så repræsentativ som mulig, samt at laboratoriernes anvisninger, ift. de prøver der sendes til analyse, overholdes.
Der gælder særlige regler for orientering af laboratorier og prøvetransportør / kurrer ved arbejdet i og med kraftigt forurenet prøver. Her henvises der til laboratoriernes egne hjemmesider og informationsmateriale. Hjælp ifm. Regionens rammeaftaler med laboratorierne findes her.
Som udgangspunkt udtages én jordprøve for hver halve meter. Herudover udtages altid separate prøver ved væsentlige skift i lagfølge eller forureningsforhold. Ved undersøgelse af overjordiske forureningskilder på ubefæstede arealer – samt til afklaring af generel terrænnær overfladebelastning kan der endvidere udtages 3 prøvedybder 0,0-0,2; 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. , til analyse. Der henvises i øvrigt til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver, ift. prøvetagningsstrategi mm. af overfladejord.
Ved dybere boringer kan der aftales et reduceret antallet af udtagende prøve, specielt hvis formålet med boringen er vandprøvetagning af dybere grundvandsmagasiner / vandførende lag, hvor den øvre jordmatrice ikke er interessant i undersøgelsesøjemed.
Ved boring med skylleteknik eller sandspand udtages, som udgangspunkt, en prøve pr. meter.
Det er tilsynets ansvar, at alle prøver bliver håndteret og opbevaret korrekt, herunder ved en temperatur og i et tidsrum, som ikke medfører signifikant ændring af prøven. Opbevaring, håndtering og eventuel konservering skal overholde gældende standarder, metodedatablade mv. Forekommer der modstrid mellem kravene i gældende standarder og metodedatablade, skal det mest restriktive krav overholdes.
Der udvælges som udgangspunkt mindst én-to prøver pr. boring til laboratorieanalyse. Prøveudvælgelsen foretages ved hjælp af PID-målingen samt eventuelle visuelle iagttagelser. Hvis der er konstateret forurening, udvælges den mest forurenede prøve samt prøver til vertikal afgrænsning. Hvis der ikke konstateres forurening, udvælges en prøve fra relevant niveau f.eks. bund af tankgrav. Der udtages altid prøve til analyse ved vandspejl ved filtersatte boringer, af hensyn til den samlede massebalance forståelse.
For informationer om vandprøvetagning henvises der til Metodebeskrivelse - Vandprøvetagning fra boringer.
Det er tilsynets opgave at sikre en god og ensartet prøvebeskrivelse ifm. borearbejdet.
Som udgangspunkt skal alle jordprøver, udtaget ifm. borearbejdet, beskrives ved en Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse.
For yderligere uddybende beskrivelse henvises der til Miljøstyrelsens og GEUS's online tilgængelige Geovejledninger, specifikt Geo-vejledning 1 "Jordprøver fra grundvandsboringer" kapitel 5 (Prøvebeskrivelse).
Oprindelige vejledning udgivet juli 2008 findes her (pdf):
En standardiseret prøvebeskrivelse skal sammen med kendskabet til de øvrige felt- og laboratoriedata (lagfølge beskrivelser, PID, analyseresultater m.v.) danne grundlag for en sammenligning af de relative variationer, der er observeret/målt, eksempelvis ned gennem et boreprofil, men også som horisontal udbredelse boringer imellem på undersøgelseslokaliteten. Desuden gør en standardiseret prøvebeskrivelse det muligt at sammenligne lokalitetsspecifikt data med omkringliggende lokal boringsdata.
På dette grundlag kan der foretages en kvantitativ og kvalitativ vurdering af den rumlige udbredelse, sammensætning og intensitet af forureningen, og ikke mindst potentielle strømnings- / spredningsveje ift. at følge lagserier.
Samtidig er det for at sikre en ensartethed i det materiale, som Regionen lægger til grund for Regionens risikovurderinger og myndighedsafgørelser.
Prøvebeskrivelserne er særligt vigtige i forbindelse med Regionens grundvandsundersøgelser, specielt i forbindelse med filtersatte boringer, og særligt vigtig ved dybere (filtersatte) boringer.
I forbindelse med indledende undersøgelser eller areal undersøgelser kan den enkelte sagsbehandler i samspil med rådgiveren vurdere, at det ikke er nødvendigt med en Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse.
Både online Geo-vejledning nr. 1 og publikationen Jordprøver fra grundvandsboringer, 2008 baserer sig på Dansk Geoteknisk forening, Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse dgf-Bulletin 1 ( ISBN 87-89833-03-1 ) G. Larsen et.al.
OBS: Der må som hovedregel kun etableres ét filterrør pr. boring, af hensyn til krydskontaminering grundvandsmagasinerne imellem.
Hvis der skal filtersættes i flere dybder ved samme sted, skal boringer stå med mindst 1 m´s indbyrdes afstand. Filterrøret skal nummereres med nummer 1. Er der undtagelsesvis flere filterrør pr. boring nummereres nedefra op startende med nummer 1 på dybeste placeret filter.
Der anvendes som udgangspunkt Ø63 filterrør med en længde på 2 m.
Omkring filtret gruskastes med filtersand, og der foretages afpropning med bentonit i resten af boringen til 1 m u.t., herover sand og boringsafslutning.
Ved undersøgelser for oliekomponenter anbringes filteret om muligt således, at vandspejlet står 0,5 m nede i filteret. Hvis det vurderes nødvendigt, forlænges filterlængden, så det sikres, at vandspejlet står i filteret, således dykkede filtre undgåes.
Hvis der undersøges for chlorerede opløsningsmidler, filtersættes så vidt muligt, således at øverste lavpermeable lag er i kontakt med bunden af filteret.
Ved lavtydende boringer skal det overvejes at øge filterlængden.
Der anvendes O-ringe i filterrørets samlinger. Filterrør afskæres i toppen i en højde der passer med den boringsafslutning der skal anvendes.
Filterrøret afsluttes altid med topprop umiddelbart efter etableringen. Hvis der er viden om, at boringen skal stå i længere tid (>1 år) , skal topproppen være af typen ekspanderende topprop, låsbar med specialnøgle eller hængelås, i daglig tale kaldet for "kaffekandeprop".
Der anvendes en betonit kvalitet der som minimum er tilsvarende "DantoPlug Super".
Sløjfning af boringer og brønde skal foretages således, at de oprindelige jordlags vandstandsende evne retableres, således at der ikke gennem anlægget kan ske forurening af grundvandet eller udveksling af vand mellem forskellige grundvandsmagasiner.
Det er således tilsynets ansvar at der jf. Boringsbekendtgørelsen ikke sker kontaminering af grundvandsmagasiner, både i forbindelse med etableringen men også ved retableringen.
Derfor er det tilsynet ansvar at vurdere om tilbagefyld af jord er en mulighed.
Ved lokalisering af kraftig forurening bortkøres jorden.
Efterlades der ikke filterrør / pejlerør, og er der boret i lerlag, skal lerlagenes forseglende evne retableres. Under opfyldning med forseglende materiale skal det påses, at opfyldningen sker i lerlagets dybde og mindst svarende til tykkelsen af lerlaget.
Boringer, som er indtil 10 m dybe, hvor der alene er truffet tørt sand, og hvor der ikke efterlades filterrør / pejlerør, er anvendelse af forseglende materiale ikke nødvendig .
Der fyldes aldrig op med forseglende materiale i den øverste meter – opfyld med forseglende materiale stopper 1 m u.t., hvorefter der fyldes op med fx sand.- Dette er for at sikre at overfladevand kan afdrænes.
Ved råstofboringer kan noget af det opborede materiale genanvendes i borehullet, men boringen skal sløjfes i.h.t. Boringsbekendtgørelsen.
Al opboret materiale fra undersøgelsesboringer, som ikke finder anvendelse til genindbygning, bortskaffes efter aftale med kommunen. Der efterlades ingen materialer på lokaliteten.
Selve boringen afsluttes altid ved terræn umiddelbart efter etableringen med én af metoderne vist herunder.
Betonmufferør | Aarhus Afslutning | Kørebaneafslutning |
|---|---|---|
|
|
|
Boringen låses med det samme, hvis der er kontakt til det primære magasin, eller hvis man allerede ved etableringen ved, at der er tale om en blivende boring. Øvrige boringer står ulåst frem til afrapportering, hvorefter de enten bliver låst eller sløjfet.
Aarhus afslutning og Kørebaneafslutning kan aflåses med hængelås. Det kan betonmufferør ikke, så her skal toprøret på filtret/filtrene være af en type, som kan låses med hængelås eller være af typen "kaffekandeprop".
Hængelåse udleveres af regionen.
Andre typer af boringsafslutninger end angivet ovenfor kan evt. benyttes.
Se siden Metodebeskrivelse - Navngivning af boringer og prøvetagningspunkter.
Alle boringer skal identificeres via et DGU-nr. DGU nummeret må ikke skaffes direkte fra GEUS. DGU nummeret skaffes via funktion i GeoGIS (direkte til regionens produktionsdatabase), efter at boringen her er indtastet med som minimum koordinater og formål. (Se nærmere vejledning under 'begrænset overførsel' på fællesregional vejledning: https://miljoe.atlassian.net/wiki/spaces/DFVPUB/pages/85360641/Jupiter-synkronisering+af+data+fra+GeoGIS2020 )
Fra 2023 og frem skal DGU være skaffet senest 15 arbejdsdage efter boringsudførelsen.
Alle boringer påføres tydelig afmærkning. På filterrør noteres DGU- og filternummer. På afslutningen noteres regionens navn og telefonnummer. Mærkater udleveres af regionen.
Filtersatte boringer udført som almindelige tørboringer, renpumpes tidligst dagen efter boringens udførelse af hensyn til kvælningstiden for bentonit. Renpumpningen og pejling foregår typisk i forbindelse med vandprøvetagningen (se Metodebeskrivelse - Vandprøvetagning fra boringer ).
For boringer udført med boremudder (skylleboringer) gælder også at renpumpning tidligst foretages dagen efter boringens udførelse. Umiddelbart efter udførelse sikres det, at boremudder fjernes fra filter, således dette ikke sætter sig i filtersand og i selve filteret (kan udføres ved pumpning med lav ydelse fra filter umiddelbart efter filtersætning).
For den enkelte boring skal der under borearbejdet føres feltjournal til brug for digitalisering af boreprofilet via registrering i GeoGIS.
|
|
Data fra feltjournalen og indmålingsdata registreres i regionens GeoGIS og DGU nummer skaffes via Jupiter-synkronisering (fra regions GeoGIS database). Fra 2023 og frem skal DGU være skaffet senest 15 arbejdsdage efter boringsudførelsen.
Færdige borejournaler genereres fra GeoGIS til undersøgelsesrapporten.
For nærmere info om GeoGIS se GeoGIS info til Rådgivere.
