Indholdsfortegnelse
1 Indledning
2 Formål
3 Generel strategi
3.1 Definition
3.2 Formål
3.3 Hvilke forureningskilder
3.4 Kommunalt påbud
4 V2-undersøgelser – ”Boligundersøgelser"
4.1 Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?
4.2 Strategier for boligundersøgelser
4.2.1 Specielle forhold
5 V2-undersøgelser - ”Grundvandsundersøgelser”
6 Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang
6.1 Miljøhistorisk redegørelse
6.2 Undersøgelsesoplæg
6.3 Undersøgelse af potentielle forureningskilder
6.3.1 Indledning
6.3.2 Undersøgelser
6.3.3 Forureningskilder, der ikke undersøges
6.3.4 Boringer
6.3.5 Prøvegravninger
6.3.6 Vandprøver
6.3.7 Overfladeprøver
6.3.8 Poreluft
7 Afrapportering
8 Bilagsliste – metodebeskrivelser
I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for V2-undersøgelser (indledende), samt retningslinjer for miljøhistorik redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.[1]
V2-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med regionens strategi og retningslinjer samt i overensstemmelse med jordforureningsloven og vejledninger, retningsliner, kvalitetskriterier mv. udmeldt fra Miljøstyrelsen. Endvidere skal nyeste publicerede viden på de aktuelle områder, f.eks. branchebeskrivelser og håndbøger fra Miljøstyrelsen og Videncentret for Jordforurening (VJ) altid inddrages.
Som udgangspunkt foretager regionen kun undersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsopland til almene vandværker og hvor der er bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads.
V2-undersøgelser defineres som undersøgelser, der har til hensigt at klarlægge, om et areal er forurenet i et omfang, så det skal kortlægges.
På grundlag af V2-undersøgelserne skal Region Midtjylland kunne:
Der udføres ikke undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Undersøgelser kan dog udvides, hvis det med en mindre indsats kan forventes afklaret om den offentlige indsats kan afsluttes.
Der udføres ikke undersøgelser for afklaring af risiko for enkeltindvindinger.
Som udgangspunkt undersøges de forureningskilder, der ligger til grund for V1-kortlægningsafgørelsen.
Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse.
Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, beskrives dette.
Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (evt. miljøcentreret) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.
De beskrevne betingelser bør være opfyldt, før man i en V1-afgørelse orienterer grundejer om, at han/hun kan få en boligundersøgelse.
Ejer- eller lejerboliger til helårsbeboelse, herunder også lovlig helårsbeboelse af sommerhuse. Ejendommen skal have været anvendt til bolig på kortlægnings- og anmodningstidspunktet. Betingelserne skal være opfyldt på begge tidspunkter.
For f.eks. landbrugsejendomme og blandet bolig/erhverv medtages som udgangspunkt kun den del af ejendommen, som anvendes til beboelse på kortlægningstidspunktet og på anmodningstidspunktet.
Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder (som defineret under pkt. 3.3).
a) Lokalitet med blandet bolig og erhverv udenfor OSD/Indv. Opl.
Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder på boligdelen (som defineret under pkt. 3.3).
På erhvervsdelen af det kortlagte areal skal undersøgelsen kun omfatte de potentielle forureningskilder, hvorfra en evt. forurening kan udgøre en risiko for boliganvendelsen (med mindre undersøgelse af en tidligere aktivitet på erhvervsdelen kan foretages med en meget begrænset ekstraindsats f.eks. en enkelt boring ved en gammel tank, få overfladeprøver, prøver under mindre befæstede arealer etc., med henblik på at afklare om lokaliteten kan udgå af kortlægningen).
b) Lokalitet med bolig indenfor OSD/Indv. Opl.
Hvis det er hensigtsmæssigt, foretages grundvandsundersøgelse (parallelt med/eller umiddelbart efter boligundersøgelsen) for at afklare regionens fremtidige indsats med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen.
Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet.
Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.
Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en meget begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommen ud af kortlægningen.
Hvis der er bolig på lokaliteten, skal afklaring af risikoen for boligdelen medtages i undersøgelsen. Potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko for boliganvendelsen, skal inddrages.
Det skal overvejes om kommunen har interesse i at medvirke i undersøgelsen, fx kan der være tilfælde, hvor kommunen ønsker at finansiere ekstra analyser eller boringer.
Der skal udarbejdes en redegørelse for tidligere og nuværende potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten.
Regionens historiske materiale gennemgås. Der skal indhentes oplysninger fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver (bl.a. tilsynsnotater) og foretages en besigtigelse.
Der kan være foretaget indsamling af oplysninger i forbindelse med kortlægningen på vidensniveau 1. Da oplysningerne ikke er indsamlet med henblik på undersøgelse, kan der indhentes yderligere oplysninger.
Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen er indsamlet fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver, vejvisere, tlf. bøger m.m. Materialet kan være suppleret med oplysninger fra politiarkivet og interview med grundejer eller andre med kendskab til lokaliteten. Det kan ikke forventes, at alle potentielle kilder er identificeret og/eller lokaliseret.
Forhold, der omtales i den historiske redegørelse:
Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den udvidede miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres den orienterende forureningsundersøgelse ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke oplæg.
Udarbejdes på baggrund af den miljøhistoriske redegørelse, oplysninger om vandindvindings/grundvands/recipient-forhold.
Hvis relevant for undersøgelsen, udarbejdes en kortfattet, overordnet geologisk beskrivelse, med angivelse af formodet dybde til øverste grundvand.
Oplægget skal indeholde fotos af lokaliteten og de mulige forureningskilder.
Hvis det viser sig at de potentielle forurenende aktiviteter involverer ikke-kortlagte matrikler, skal disse inddrages i redegørelsen/undersøgelsen. Grundejer skal orienteres forud for indhentning af oplysninger om en ejendom.
Undersøgelsesoplægget skal beskrive og argumentere for, hvilke kilder man vurderer, der skal undersøges/ikke undersøges i relation til forureningspotentiale og formålet med undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget skal indeholde argumentation for valget af undersøgelsesmetoder.
Der skal udarbejdes en konceptuel model, i form af et snit, med placering af relevante bygninger, eventuelle oplysninger om lokal geologi og grundvandsspejl, forureningskilder og prøvetagningspunkter. Må gerne være udført som håndtegning. Kan undlades ved simple undersøgelser med få kilder.
Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved potentielle forureningskilder, det kan være udtagning af prøver fra poreluftssonder, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, gravninger/-søgerender osv.
Der placeres som udgangspunkt et prøvetagningspunkt ved hver forureningskilde. Ved større installationer dog to eller flere.
Eksempler på forureningskilder og forslag til prøvetagningspunkter
Tankscreening, udføres hvor det er relevant, primært hvis der er dårlige/ingen oplysning om tankplacering.
Kloakinspektion udføres på grunde med chlorerede opløsningsmidler, hvor det er relevant.
Ved udførelse af boringer ved nedgravede installationer som f.eks. tanke og olieudskillere føres boringen til minimum1 meterunder bund af installation. Ved en konstateret forurening føres boringen til1 meterunder forureningen, som hovedregel til maksimal6 mu.t.
Filtersættes der mere end en boring, skal der udføres tre filtersatte boringer, således at strømningsretningen kan bestemmes.
For V2-undersøgelser – ”boligundersøgelser” gælder
Der filtersættes, hvis der er tvivl om der er forurening i jorden eller hvis der er tvivl om kildeplaceringen.
Filtersatte boringer kan udelades
For V2-undersøgelser- ”grundvandsundersøgelser” gælder
Der udføres filtersatte boringer til relevant grundvandsmagasin, ved alle potentielle forurenende aktiviteter, der kan have medført en grundvandsforurening. Kan dog fraviges, hvis der er langt til grundvandet, ved flere tætliggende tanke, eller forurening undersøges med poreluftundersøgelser.
Boringer kan i nogle tilfælde kombineres med eller erstattes af prøvegravninger.
Ved undersøgelse af lokaliteter med fyld/affald bør der indgå gravninger for en tilfredsstillende karakterisering af fyld/affaldet.
Ved prøvegravninger udtages prøver i passende omfang af det opgravede materiale samt fra bund og sider. Gravninger dokumenteres med fotos.
Ved V2-undersøgelser vil der typisk være tale om prøvetagning fra terrænnære grundvandsmagasiner med varierende ydelse.
Ved undersøgelse til fastlæggelse af en mulig forurenings kildestyrke vil der typisk være filtersat omkring eller nær grundvandsspejlet, mens der ved nedstrøms boringer kan være tale om en dybere filtersætning.
Såfremt boringen er tilstrækkeligt ydende karakteriseres vandet under forpumpningen via relevante, kontinuerte feltmålinger, således at prøvetager kan sikre sig, at der er opnået en stabil vandkvalitet inden prøvetagning. Dette er af særlig betydning, hvis boringerne påtænkes opretholdt som moniteringsboringer og boringer i forbindelse med grundvandsrelaterede undersøgelser.
Såfremt boringen er dårligt ydende tømmes boringen 3-5 gange, hvorefter vandprøver udtages.
Nærmere beskrivelse af retningslinjer for udtagelse af grundvandsprøver findes i bilag 2, metodebeskrivelse. Her findes også det pumpeskema og det feltmålingsskema regionen anvender.
Såfremt der dukker nye, relevante, prøvetagningsmetoder op (f.eks. Sorbicell eller passive diffusions bags (PDB)) vil sådanne kunne inddrages efter nærmere aftale med regionen.
Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller og tjærestoffer (PAH).
Forureningsundersøgelse af overfladejord udføres, hvor forurening indenfor anvendelsesdybden (0-50 cmu.t.) er sandsynlig.
Der er i undersøgelsesoplægget udvalgt et antal muligt forurenede delarealer til undersøgelse. Arealerne er udvalgt og afgrænset på baggrund af aktivitetshistorikken, ved undersøgelser af store arealer med forventet ens belastning udtages en prøve pr. ca. 300 m2.
Fra hvert delareal udtages en blandeprøve fra det allerøverste lag, 0-0,2 m.u.t., og en blandeprøve fra dybden0,5 mu.t. Blandeprøven sammenblandes af 3-5 delprøver.
Ved V2-undersøgelser analyseres som udgangspunkt begge prøver.
Overfladeprøver til pesticidanalyse kan i nogle tilfælde med fordel udvælges på baggrund af resultater af tungmetal/PAH-analyser (pesticidnotat).
Desuden henvises til metodebeskrivelse i bilag 3.
Der er opstillet eksempler på undersøgelsesomfang for boligundersøgelser for følgende 3 scenarier:
| Eksempel - scenarie 1 Placering kilder ukendt | Eksempel - scenarie 2 Placering af kilder under bygning | Eksempel - scenarie 3 Placering af kilder udenfor bygning |
| |||
Poreluft i kapillarbrydende lag
/ | Poreluftmålinger1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet i forskellige rum2), jf. afsnit. 4.3.2. Mindst 3 poreluftmålinger pr.100 m² fordelt over grundplan. | Poreluftmålingerr1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet2), jf. afsnit 4.3.2, og selvfølgelig tæt på den formodede kilde. Mindst 3 poreluftmålinger i hvert delområde, hvor punktkilder forventes. | Ikke nødvendigvis poreluftmålinger under bygning i den indledende undersøgelse. |
eller i jord under gulv | Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv2), jf. afsnit 4.3.2 | Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv2), jf. afsnit. 4.3.2 |
|
Poreluft uden for bygning | Mindst 2 poreluftmålinger langs mulige kilder såsom kloak. Mindst 3 poreluftmålinger uden for bygning2). Såfremt der anvendes et net, mindst 1 poreluftmåling pr.100 m²i områder, hvor der forventes forurening.
| Ikke nødvendigvis poreluftmålinger uden for bygning ved 1. målerunde. | Mindst 3 poreluftmålinger tæt på hver formodede punktkilde. Mindst 1 poreluftpunkt pr.10 mi retning mod den følsomme bygning. Mindst 2 poreluftmålinger2) langs den følsomme bygning i en dybde svarende til kælder eller terrændæk. |
Samlet antal målinger1 | Mindst 8. | Mindst 3, oftest flere | Mindst 6. |
Antal måle-runder | 1 runde. Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | 1 runde. Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. |
Antal indeklimamålinger | Som minimum bør overvejes indeklimamålinger, hvis lokaliseringen af kilden er usikker og der ikke kan udføres dækkende poreluftmålinger. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er dog især problematisk, og kan ikke anbefales i indledende undersøgelse. | 2 indeklimamålinger kan overvejes, især såfremt det er problematisk at udføre poreluftmålinger under gulv. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er dog især problematisk uden undergulv målinger. | - |
Antal måle-runder | 1 runde. | 1 runde. | - |
Yderligere tiltag | Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. | Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. | Tanksøgning kan overvejes. |
1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger /19, 23/.
2) “Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor1”. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger foretaget på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/.
Selve metodebeskrivelsen til udtagning af poreluftsprøver er beskrevet i bilag 4.
Rapporten skal som udgangspunkt indeholde; resume, indledning, historisk redegørelse, geologi, grundvandsforhold og recipienter i området, undersøgelsesstrategi og metoder, observationer fra feltarbejdet, resultater, forureningssituation, risikovurdering og referencer.
Rapporten skal altid tilpasses formålet for den enkelte undersøgelse, der skal altså ikke medtages afsnit, som ikke er relevante for opfyldelse af undersøgelsens formål.
Før første pulje undersøgelser fremsender rådgiver en standardrapport, som skal godkendes af regionen, jf. ovenstående.
Der fremsendes et udkast af rapport til regionen efter godkendelse fremsendes den endelige rapport sendes elektronisk, som PDF-fil.
[1] Dette dokument erstatter følgende ”gamle dokumenter”: