Indholdsfortegnelse
I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for indledende undersøgelser (V2-undersøgelser), samt retningslinjer for miljøhistorik redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.
V2-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med regionens strategi og retningslinjer samt i overensstemmelse med jordforureningsloven og vejledninger, retningslinjer, kvalitetskriterier mv. udmeldt fra Miljøstyrelsen. Endvidere skal nyeste publicerede viden på de aktuelle områder, f.eks. branchebeskrivelser og håndbøger fra Miljøstyrelsen og Regionernes Videncentret for Miljø og Ressourcer (VMR) altid inddrages.
Som udgangspunkt foretager regionen kun undersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsopland til almene vandværker og hvor der er bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads.
V2-undersøgelser defineres som undersøgelser, der har til hensigt at klarlægge, om et areal er forurenet i et omfang, så det skal kortlægges.
På grundlag af V2-undersøgelserne skal Region Midtjylland kunne:
Der udføres ikke undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Undersøgelser kan dog udvides, hvis det med en mindre indsats kan forventes afklaret om den offentlige indsats kan afsluttes.
Der udføres ikke undersøgelser for afklaring af risiko for enkeltindvindinger eller ikke almene vandværker udenfor OSD.
Som udgangspunkt undersøges de forureningskilder, der ligger til grund for V1-kortlægningsafgørelsen.
Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. yderligere kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse.
Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, beskrives dette.
Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (hvis Staten har tilsyn: Miljøstyrelsen, Virksomheder) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.
De beskrevne betingelser bør være opfyldt, før man i en V1-afgørelse orienterer grundejer om, at han/hun kan få en boligundersøgelse.
Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder (som defineret under pkt. 3.3).
a) Lokalitet med blandet bolig og erhverv udenfor OSD/Indv. Opl.
Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder på boligdelen (som defineret under pkt. 3.3).
På erhvervsdelen af det kortlagte areal skal undersøgelsen kun omfatte de potentielle forureningskilder, hvorfra en evt. forurening kan udgøre en risiko for boliganvendelsen (med mindre undersøgelse af en tidligere aktivitet på erhvervsdelen kan foretages med en meget begrænset ekstraindsats f.eks. en enkelt boring ved en gammel tank, få overfladeprøver, prøver under mindre befæstede arealer etc., med henblik på at afklare om lokaliteten kan udgå af kortlægningen).
b) Lokalitet med bolig indenfor OSD/Indv. Opl.
Hvis det er hensigtsmæssigt, foretages grundvandsundersøgelse (parallelt med/eller umiddelbart efter boligundersøgelsen) for at afklare regionens fremtidige indsats med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen.
Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet. Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.
Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en meget begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommen ud af kortlægningen.
Hvis der er bolig på lokaliteten, skal afklaring af risikoen for boligdelen medtages i undersøgelsen. Potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko for boliganvendelsen, skal inddrages.
Det skal overvejes om kommunen har interesse i at medvirke i undersøgelsen, f.eks. kan der være tilfælde, hvor kommunen ønsker at finansiere ekstra analyser eller boringer.
Der skal udarbejdes en redegørelse for tidligere og nuværende potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten.
Regionens historiske materiale gennemgås. Der kan være foretaget indsamling af oplysninger i forbindelse med kortlægningen på vidensniveau 1. Da oplysningerne ikke er indsamlet med henblik på undersøgelse, skal der indhentes oplysninger fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver (bl.a. tilsynsnotater) og foretages en besigtigelse.
Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen er indsamlet fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver, vejvisere, tlf. bøger m.m. Materialet kan være suppleret med oplysninger fra politiarkivet og interview med grundejer eller andre med kendskab til lokaliteten. Det kan ikke forventes, at alle potentielle kilder er identificeret og/eller lokaliseret.
Forhold, der omtales i den historiske redegørelse:
Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den udvidede miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres den orienterende forureningsundersøgelse ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke oplæg.
Udarbejdes på baggrund af den miljøhistoriske redegørelse, oplysninger om vandindvindings/grundvands/recipient-forhold.
Hvis relevant for undersøgelsen, udarbejdes en kortfattet, overordnet geologisk beskrivelse, med angivelse af formodet dybde til øverste grundvand.
Oplægget skal indeholde fotos af lokaliteten og de mulige forureningskilder.
Hvis det viser sig at de potentielle forurenende aktiviteter involverer ikke-kortlagte matrikler, skal disse inddrages i redegørelsen/undersøgelsen. Grundejer skal orienteres forud for indhentning af oplysninger om en ejendom.
Undersøgelsesoplægget skal beskrive og argumentere for, hvilke kilder man vurderer, der skal undersøges/ikke undersøges i relation til forureningspotentiale og formålet med undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget skal indeholde argumentation for valget af undersøgelsesmetoder.
Der skal udarbejdes en konceptuel model, i form af et snit over lokaliteten, med placering af relevante bygninger, eventuelle oplysninger om lokal geologi og grundvandsspejl, forureningskilder og prøvetagningspunkter. Må gerne være udført som håndtegning. Kan undlades ved simple undersøgelser med få kilder.
Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved potentielle forureningskilder, det kan være udtagning af prøver fra poreluftssonder, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, gravninger/-søgerender osv.
Der placeres som udgangspunkt et prøvetagningspunkt ved hver forureningskilde. Ved større installationer dog to eller flere.
Eksempler på forureningskilder og forslag til prøvetagningspunkter:
Tankscreening, udføres hvor det er relevant, primært hvis der er dårlige/ingen oplysning om tankplacering.
Kloakinspektion udføres på grunde med chlorerede opløsningsmidler, hvor det er relevant.
Pesticider kan føres til stor dybde, både i umættet zone og i grundvandsmagasiner. Derfor er det vigtigt, især på lokaliteter hvor historikken indikerer et stort forureningspotentiale, at der planlægges tilstrækkeligt mange boringer til afklaring af geologi og grundvandsforhold.
Der skal planlægges boringer ved relevante punktkilder. Da de fleste pesticider er meget vandopløseligt og dermed kan føre til tynde faner, kræver lokalisering af pesticidforurening i grundvand et større antal boringer end ved traditionelle forureningskilder. Konkret skal man, alt efter kildetype, hvor tæt man kan komme til kilden eller ved tvivl om kildens placering, ofte udføre mere end én boring pr. kilde (2-3 boringer).
Hvis man på baggrund af historikken ikke kan udpege pesticidpunktkilder på ejendommen overvejes muligheden for at placere tre eller flere filtersatte boringer, der kan afklare om der er en påvirkning af grundvandet under eller nedstrøms lokaliteten.
Hvis der ikke findes vand på lokaliteten ved grundvandsundersøgelser af pesticidpunktkilder bør det overvejes, om det kunne være relevant at udtage jordprøver fra små delarealer omkring de identificerede punktkilder. Oplysninger om drift og eventuelt specifikke pesticider sammenholdes med analyseparametrene i pesticid-jordpakken.
Det kan overvejes, om der kan udtages vandprøver i vandforsyningsboringer eller andre indvindingsboringer i nærheden. Hvorvidt der skal udtages sådanne prøver, afhænger af en vurdering af lokalitetens potentielle risiko for forurening af grundvandet pga. f.eks. historikken.
Hvis der ligger følsomt overfladevand i nærheden kan der, alt efter fund i grundvandet, overvejes at udtage prøver i recipienten.
Uddybende retningslinjer til undersøgelser af pesticidpunktkilder findes på Retningslinier for pesticidundersøgelse.pdf.
Der undersøges for PFAS ved de relevante brancher og Der udtages såvel vand- som jordprøver. Hvis der ved analyse for de 12 stoffer med kriterier (sumkriteriet) i vand eller jord findes mere end 50 % af kriteriet overvejes yderligere tiltag. Indtil videre tilstræber vi at indhente erfaringer ved brug af udvidede pfas-analyser (flere enkeltanalyser eller TOP – p.t. anbefales de 21 stoffer + TOP).
Det detajlerede koncept vedr. undersøgelse af PFAS-kilder aftales med sagsbehandler ved udarbejdelse af oplæg. Se også Strategi ved fund af PFAS.pdf
Ved udførelse af boringer ved nedgravede installationer som f.eks. tanke og olieudskillere føres boringen til minimum 1 meter under bund af installation. Ved en konstateret forurening føres boringen til 1 meter under forureningen, som hovedregel til maksimal 6 m u.t.
Filtersættes der mere end en boring, skal der udføres tre filtersatte boringer, således at strømningsretningen kan bestemmes.
For V2-undersøgelser – ”boligundersøgelser” gælder
Der filtersættes, hvis der er tvivl om der er forurening i jorden eller hvis der er tvivl om kildeplaceringen.
Filtersatte boringer kan udelades
For V2-undersøgelser- ”grundvandsundersøgelser” gælder
Der udføres filtersatte boringer til relevant grundvandsmagasin, ved alle potentielle forurenende aktiviteter, der kan have medført en grundvandsforurening. Kan dog fraviges, hvis der er langt til grundvandet, ved flere tætliggende tanke, eller forurening undersøges med poreluftundersøgelser.
Metodebeskrivelse - boringer inkl. jordprøver
Boringerne udføres i prioriteret rækkefølge, startende ved den mest kritiske[1] punktkilde. Hvis der ikke træffes vand i intervallet til 20 m u.t. aftales med sagsbehandler, om der skal bores dybere og om der skal udføres flere dybe boringer.
Ved udførelsen af filtersatte boringer til rene pesticidkilder kan det som udgangspunkt udelades at tage jordprøver hvert 0,5 m og kun beskrive poreprofilen. Af hensyn til vurdering af punktkilde eller ej, spredning og udbredelse af forurening, baggrundsværdi i grundvandet etc., skal samtlige filtersatte boringer på en lokalitet analyseres for pesticider.
Som udgangspunkt bør der, hvis muligt, ikke udelukkende filtersættes i den øverste del af et meget terrænnært, frit magasin. Hvis mægtigheden af grundvandsmagasinet tillader det, kan der monteres to filtre til afklaring af pesticidindholdet i hele dybden.
Boringer kan i nogle tilfælde kombineres med eller erstattes af prøvegravninger.
Ved undersøgelse af lokaliteter med fyld/affald bør der indgå gravninger for en tilfredsstillende karakterisering af fyld/affaldet.
Ved prøvegravninger udtages prøver i passende omfang af det opgravede materiale samt fra bund og sider. Gravninger dokumenteres med fotos.
Ved V2-undersøgelser vil der typisk være tale om prøvetagning fra terrænnære grundvandsmagasiner med varierende ydelse.
Ved undersøgelse til fastlæggelse af en mulig forurenings kildestyrke vil der typisk være filtersat omkring eller nær grundvandsspejlet, mens der ved nedstrøms boringer kan være tale om en dybere filtersætning.
Såfremt boringen er tilstrækkeligt ydende karakteriseres vandet under forpumpningen via relevante, kontinuerte feltmålinger, således at prøvetager kan sikre sig, at der er opnået en stabil vandkvalitet inden prøvetagning. Dette er af særlig betydning, hvis boringerne påtænkes opretholdt som moniteringsboringer og boringer i forbindelse med grundvandsrelaterede undersøgelser.
Såfremt boringen er dårligt ydende tømmes boringen 3-5 gange, hvorefter vandprøver udtages.
Nærmere beskrivelse af retningslinjer for udtagelse af grundvandsprøver findes i Metodebeskrivelse - vandprøvetagning. Her findes også det pumpeskema og det feltmålingsskema regionen anvender.
Såfremt der dukker nye, relevante, prøvetagningsmetoder op (f.eks. Sorbicell eller passive diffusions bags (PDB)) vil sådanne kunne inddrages efter nærmere aftale med regionen.
Forureningsundersøgelse af overfladejord foretages, hvor forurening indenfor anvendelsesdybden (0-50 cm u.t.) er sandsynlig.
Undersøgelsens formål er at afklare, om overfladejorden er forurenet.
Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller, tjærestoffer (PAH) og pesti-cider stammende fra:
Hvis forureningen er tilført ovenfra, ses den oftest kun ned til højst 25-30 cm u.t. Fyldjord kan være forurenet med samme stoffer, men forureningen ses ned gennem hele fyldlaget.
Princip: Der er i undersøgelsesoplægget udvalgt et antal muligt forurenede delarealer (prøvefelter), som pba. historik og besigtigels vurderes at være sammenhængende med hensyn til forureningskomponenter- og niveau, og hvor forureningen vurderes at stamme fra samme kilde, f.eks. et oplag. Ved undersøgelse af større arealer med forventet ens belastning udtages som udgangspunkt en prøve pr. ca. 300 m2. Fra hvert delareal udtages en blandeprøve fra det øverste relevante lag 0-0,2 m u.t. og en blandeprøve fra dybden 0,5 m u.t. Ved V2-undersøgelser analyseres som udgangspunkt begge prøver. Formålet med dette er dels at afsløre, om topjorden er udskiftet, så forureningen findes længere nede indenfor anvendelsesdybden, dels at forbedre grundlaget for at kunne vurdere kilden.
Udvælgelse af overfladeprøver til pesticidanalyse kan f.eks. baseres på grundlag af prøvernes indhold af tungmetaller og PAH (se bilag xx) i de to dybder.
Befæstede arealer: På arealer, som har været befæstede med intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, kan man antage, at den underliggende jord er uforurenet og den skal derfor ikke undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. risiko for væsentlig forurening med chlorerede opløsningsmidler).
På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes , om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.
Hvis det besluttes at udtage prøver, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen, der skal udtages, da en prøve af f.eks. nyt stabilgruslag ikke repræsenterer en tidligere forurening af mulden herunder.
Desuden henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver
Der er opstillet eksempler på undersøgelsesomfang for boligundersøgelser for følgende 3 scenarier:
| Eksempel - scenarie 1 Placering kilder ukendt | Eksempel - scenarie 2 Placering af kilder under bygning | Eksempel - scenarie 3 Placering af kilder udenfor bygning |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Poreluft i kapillarbrydende lag / | Poreluftmålinger1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet i forskellige rum2). Mindst 3 poreluftmålinger pr.100 m² fordelt over grundplan. | Poreluftmålingerr1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet2) og selvfølgelig tæt på den formodede kilde. Mindst 3 poreluftmålinger i hvert delområde, hvor punktkilder forventes. | Ikke nødvendigvis poreluftmålinger under bygning i den indledende undersøgelse. |
eller i jord under gulv | Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv2) | Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv2) |
|
Poreluft uden for bygning | Mindst 2 poreluftmålinger langs mulige kilder såsom kloak. Mindst 3 poreluftmålinger uden for bygning2). Såfremt der anvendes et net, mindst 1 poreluftmåling pr.100 m²i områder, hvor der forventes forurening. | Ikke nødvendigvis poreluftmålinger uden for bygning ved 1. målerunde. | Mindst 3 poreluftmålinger tæt på hver formodede punktkilde. Mindst 1 poreluftpunkt pr.10 mi retning mod den følsomme bygning. Mindst 2 poreluftmålinger2) langs den følsomme bygning i en dybde svarende til kælder eller terrændæk. |
Samlet antal målinger1 | Mindst 8 | Mindst 3, oftest flere | Mindst 6 |
Antal måle-runder | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. |
Antal indeklimamålinger | Hvis lokaliseringen af en omtalt kilde er usikker og der ikke kan udføres dækkende poreluftmålinger, bør indeklimamålingerovervejes. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er dogproblematisk, og kan især ikke anbefales i indledende undersøgelse. | 2 indeklimamålinger kan overvejes, især såfremt det er problematisk at udføre poreluftmålinger under gulv. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er dog især problematisk uden undergulv målinger. | - |
Antal måle-runder | 1 runde | 1 runde | - |
Yderligere tiltag | Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. | Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. | Tanksøgning kan overvejes. |
1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger
2) “Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger foretaget på afstand af sprækken, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed
Selve metodebeskrivelsen til udtagning af poreluftsprøver er beskrevet i Metodebeskrivelse - Poreluft og indeklima
Der kan altid overvejes alternative prøvmetoder, f.eks. ved grundvandsundersøgelser, hvor det første forekommende grundvandsmagasin ligger meget dybt. Her kan de traditionelle undersøgelsesmetoder evt. suppleres med geoprobe, sorbiceller (obs. indskrænket analyseprogram for pesticider), geofysik, prøvepumpning, samt prøvetagning af porevand.
Rapporten skal som udgangspunkt indeholde; resume, indledning, geologi, grundvandsforhold og recipienter i området, undersøgelsesstrategi og metoder, observationer fra feltarbejdet, resultater, forureningssituation, risikovurdering, historisk redegørelse og referencer.
Rapporten skal altid tilpasses formålet for den enkelte undersøgelse, der skal altså ikke medtages afsnit, som ikke er relevante for opfyldelse af undersøgelsens formål.
Før første pulje undersøgelser fremsender rådgiver en standardrapport, som skal godkendes af regionen, jf. ovenstående.
Der fremsendes et udkast af rapport til regionen efter godkendelse fremsendes den endelige rapport sendes elektronisk, som PDF-fil. Størrelsen af rapporten må ikke overstige 20 MB.
