Asbest

Problem

Asbestholdigt materiale og fibre afsat i/på jorden, kan udgøre en risiko for eksponering af mennesker. Risikoen ved eksponering af asbestfibre er relateret til inhalering og afsætning i luftveje. Eksponeringen sker ved, at fibrene mobiliseres fra jordoverfladen til luften ved fx vindpåvirkning. Asbestfibre i underjorden udgør alene en risiko ved senere blotlægning. Den samlede masse af asbest i jord udgøres af bunden og frit asbest, der yderligere kan inddeles efter størrelsesforhold. Det er de lavere fraktioner (respirable) af de frie fibre, der udgør en sundhedsrisiko.

Grænseværdi

Miljøstyrelsen har ikke fastlagt et egentligt kvalitetskriterium for asbest, men har på baggrund af Miljøprojekt nr. 1360 fra 2011 foreslået et kriterium for asbest i jord på 100 mg/Kg TS bestemt efter en hollandsk metode. Den hollandske metode er beskrevet i miljøprojektet fra 2011.

Dette niveau vurderes at sikre, at de mindste fibre (de respirable) på intet tidspunkt udgør en koncentration på mere end 3 mg/kg TS, som er beregnet til at være den kritiske grænse for hvornår der er en risiko for uacceptabel eksponering.

Kortlægning af asbestfibre i/på jord

I forbindelse med asbest spredt på jordoverfladen ved f.eks. brand, vurderes kortlægning ud fra følgende:

• Hvis synlige stykker er fjernet, og arealet er støvsuget med specialstøvsuger til asbest, kortlægges ikke.
• Hvis der ikke er støvsuget med specialstøvsuger til asbest, kortlægges på V1. Dette gælder også selv om det øverste lag af jorden er vendt.
• Hvis der ved kvalitativ analyse (ja/nej) påvises asbest, kortlægges på V1.
• Hvis der ved kvantitativ analyse påvises indhold af asbestfibre i jord over 100 mg/kg TS, kortlægges på V2.
• Hvis der ved kvalitativ analyse (ja/nej) ikke påvises asbest, eller hvis der ved kvantitativ analyse påvises indhold af asbest i jord mindre end 100 mg/kg TS kortlægges ikke.

Hvis kommunen har godkendt oprydningen ud fra gældende praksis om oprydning af asbest med fjernelse af synlige stykker samt støvsugning med specialstøvsuger til asbest, kortlægges arealet ikke. Regionen skal ikke orienteres om oprydningen, hvis den foretages umiddelbart efter spildet er sket, og er godkendt af kommunen, da asbesten ved kortvarig kontakt med jorden vurderes ikke at være blevet en del af jordmediet, og derfor ikke betragtes som jordforurening.

Kortlægning af asbestholdigt materiale

Ved indsamling af fragmenter af asbestholdigt materiale >20 mm i/på jorden anses det foreslåede jordkvalitetskriteriet for overholdt, hvis der max kan indsamles 50-75 g asbestholdigt materiale pr. m2, med et indhold på 10-15 % asbest. Ved overskridelse kortlægges på V2. Fragmenter af asbestholdigt materiale kaldes også ACM. Det kan fx være eternitstykker.

Prøvetagning

Vores retningslinjer for prøvetagning tager udgangspunkt i den såkaldt hollandske metode, som også er beskrevet i Miljøprojekt nr. 1360 fra 2011. Arealet som skal undersøges, deles i områder af max. 200 m2. Inden for hvert delareal laves en blandeprøve af 5 nedstik udtaget 0-5 cm under terræn. Grundet asbestfibrenes lave mobilitet, er det væsentligt at overholde den ringe prøvetagningsdybde. I realiteten bliver det nødvendigt at lave mange flere end 5 nedstik, da analysemetoden kræver 10 kg jord pr. prøve.

Referencer

MST-brev 26. august 2005: Behandling af sager om asbestforurening