Formål og anvendelsesområde

Poreluftprøver er defineret som prøver af jordens poreluft opsamlet på adsorptionsrør via spyd fra jorden eller via slange i det kapillarbrydende lag under gulv.

Denne metodebeskrivelse skal sikre ensartethed i forbindelse med poreluftprøver udført ved regionens egne undersøgelser samt undersøgelser udført af rådgiver på vegne af regionen. 

Formålet med poreluftundersøgelser er at fastlægge forureningskilder, forureningstyper og koncentrationer i poreluft, afgrænse flygtige forureninger i poreluft samt vurdere risikoen for påvirkning af indeklimaet i en bygning eller påvirkning af udeluften.

Hvis ikke andet fremgår nedenfor, udføres poreluftprøvetagning som udgangspunkt i henhold til "Retningslinjer for udtagning af luftprøver ved forureningsundersøgelser Teknik og Administration Nr. 1 2020" (Luftvejledningen).

Princip

Den typiske poreluftprøve udtages ved at pumpe et bestemt volumen luft (m³) gennem et adsorptionsrør. Adsorptionsrøret kan herefter sendes til akkrediteret analyse af rørets absolutte indhold (µg), hvorefter man kan beregne koncentrationen af flygtige stoffer i poreluften (µg/m³).

Udtagning af poreluftprøver kan foregå udendørs og indendørs (under gulv). 

Udendørs foretages opsamlingen typisk via et spyd, som nedrammes i jorden, eller i en boring med filter i den umættede zone. Indendørs foretages opsamlingen typisk via en slange, som føres gennem et hul i gulvet, eller ved at ramme spyd ned til en given dybde under gulvet. Valg af metode til indendørs opsamling afhænger af undersøgelsens/prøvepunktets formål og lokalitetsspecifikke forhold. 

Udstyr

Adsorptionsrør

Luftprøverne skal opsamles på adsorptionsrør.

Laboratoriets emballageliste angiver hvilke rør, der skal anvendes til den aktuelle opgave. 

Rørene bestilles hos analyselaboratoriet. 

NB. I emballagelisten fra laboratoriet kan der være angivet, at der skal anvendes 2 rør i serie pr. prøve. Dette er IKKE gældende for opgaver for Region Midtjylland. Ved opgaver for Region Midtjylland anvendes som udgangspunkt kun 1 rør pr. prøve, medmindre andet aftales med regionen.

Se siden Laboratorieaftaler om analyser for information om laboratorieaftalen.

Udstyr til luftopsamling

Udstyr til poreluftmålinger (aktiv luftprøvetagning) er beskrevet i "Luftvejledningen", særligt i kapitel 6.2.4. 

Fremgangsmåde

Forberedelser

Inden prøveudtagning kontaktes grundejer (og evt. lejer). Der informeres om arbejdets omfang (f.eks. at der ved indendørs prøveudtagning bores hul i gulv) og laves aftaler om adgang mv.

Inden poreluftudtagning med spyd bør man have kendskab til den lokale geologi. Poreluftmålinger kan være svære/umulige at foretage ved terrænnært grundvand og i ler. Ved poreluftmålinger i kalk kan resultaterne variere meget, og der kan derfor være behov for et større antal målepunkter end sædvanligt. Hvis der ikke foreligger boreprofiler for lokaliteten, kan der indledningsvis udføres en håndboring til godt og vel den dybde, poreluften skal hentes fra. 

Inden nedramning af spyd indhentes ledningsoplysninger. Ved både indendørs og udendørs prøvetagning er det meget vigtigt at være opmærksom på ledninger, rør, kabler mv.Oplysninger om ledninger på grunden kan ofte være svære eller umulige at få, medmindre grundejer er i besiddelse af disse i form af byggetegninger eller kan huske, hvor ledninger, rør, kabler mv. ligger. Det kan være nødvendigt at flytte prøvepunkter af hensyn til ledninger, rør, kabler mv.

Etablering af indendørs målepunkter

Valg af metode til indendørs opsamling afhænger af undersøgelsens/prøvepunktets formål og lokalitetsspecifikke forhold.

• Ved en risikovurdering ift. boliganvendelse udtages poreluftprøven som udgangspunkt i det kapillarbrydende lag under gulv.
• Ved en forureningsundersøgelse på erhvervsareal udtages poreluftprøven som udgangspunkt 0,5 m under underside af gulvet.

Se "Luftvejledningen" afsnit 3.9.4.

Målepunkter under gulv etableres under hensyntagen til kabler, rør, ledninger mv., der kan ligge under/i gulvet, så disse ikke beskadiges. Hvis der er tale om et nyere betongulv med indlagt plastmembran (radonmembran), skal denne membran så vidt muligt ikke perforeres. I så fald kan målepunkter etableres ved vandret gennemboring af fundamentet i stedet. Den horisontale placering bør være ”så langt inde under bygningen som muligt”. En afstand på 0,75-1 meter fra fundament må betragtes som et minimum. Se "Luftvejledningen" afsnit 5.6.1.

Hvis der er varmeslanger i et gulv og dermed risiko for perforering af disse med boremaskine/spyd, skal man finde et andet sted at måle.

Hvis det er meget vigtigt at etablere et målepunkt i et område med gulvvarme, kan gulvvarmerør dog findes således: Grundejer skal skrue helt ned for gulvvarmen 2-3 dage før, man kommer, for derefter at skrue helt op ca. 1 time før man kommer. Med en varmesøger/termografi-kamera kan man herefter påvise ledningsføringen i gulvet. 

Udtagning via prop/slange

Ved udtagning af luft lige under betongulv skal man være opmærksom på følgende (og vurdere om udtagning via spyd er en bedre løsning):

• Flamingo er et olieprodukt og kan give falsk-positive resultater.
• Ved poreluftudtagning i værksteder kan selv et mindre oliespild på gulvet sive gennem gulvet og resultere i høje fund i luften lige under gulvet.
• Ved mange og/eller store revner i nærheden af målepunktet er der risiko for at trække falsk luft ned.

Gulvbelægningen gennembores med passende størrelse bor. Herefter monteres prop i gulv med fitting og poreluftslange. På slangen monteres klemme, så hullet er lukket, indtil prøveopsamling foregår. 

Inden prøveopsamling pumpes kortvarigt (ca. 1 min.) på prøvepunkt via vandfælde for at sikre, at der ikke pumpes vand op, og at modtrykket i prøvepunktet ikke er så stort, at prøveopsamling ikke er mulig. Der renpumpes med et flow svarende til det flow, der skal anvendes ved prøvetagningen. Såfremt modtrykket er for stort, eller der pumpes vand op, undersøges om prøvetagning er muligt med lavere flow, ellers kasseres prøvepunktet (hvis modtryk overstiger ca. 10 kPa svarende til 100 mbar). Pumpetid, ydelse og modtryk noteres.

Forpumpning kan forårsage ændringer i gaskonstanten i jorden pga. etablering af vakuum, hvilket kan give misvisende resultater. Desuden kan der ved forpumpning med høj ydelse skabes kanaler til overfladen, hvilket også vil give misvisende resultater.

Inden forpumpningen stoppes, lukkes slangen med klemme, så det sikres at der ikke strømmer overfladeluft ned i målepunktet.

Inden prøvetagning igangsættes, fjernes vandfælde, og prøvemedie monteres på opstillingen jf. laboratoriets vejledning.

Efter prøveopsamling fjernes prøvetagningsudstyr, hul i betonen lukkes, så det er tæt efterfølgende, og gulvbelægning reetableres.

Prop, fitting og slange er engangsudstyr, og må ikke anvendes til yderligere prøveopsamling.

Se "Luftvejledningen" afsnit 6.2.1 og 6.2.2 for beskrivelse af prøvetagning for poreluft og eksempler for prøveopstilling.

Udtagning via spyd under gulv

Gulvbelægning gennembores med passende størrelse bor. Inden nedramning forsynes spyddet med en løs spids, så sonden ikke fyldes med jord. Herefter rammes spyd (typisk ø12 eller ø21) ned til den ønskede dybde under gulv (aftalt med sagsbehandler). På spyd monteres prop med fitting og poreluft-slange. På slange monteres klemme, så spyddet er lukket, indtil prøveopsamling foregår. Rundt om spyd tætnes ved gulvet med dekorationsler eller lign. for at reducere risikoen for lækage.

Inden prøveopsamling pumpes kortvarigt på spyd via vandfælde for at sikre, at der ikke pumpes vand op, og at modtrykket i prøvepunktet ikke er så stort, at prøveopsamling ikke er mulig. Der renpumpes med et flow svarende til det flow, der skal anvendes ved prøvetagningen, således at spyd tømmes minimum 1,5 gang. Såfremt modtrykket er for stort, undersøges om prøvetagning er muligt med lavere flow. Hvis dette ikke er muligt, trækkes spyddet op, indtil det er muligt at foretage prøveopsamling. Alternativt kasseres prøvepunkt (hvis modtryk overstiger 10 kPa, svarende til 100 mbar). Pumpetid, ydelse og modtryk samt antal tømninger af prøvepunkt noteres.

Forpumpning kan forårsage ændringer i gaskonstanten i jorden pga. etablering af vakuum, hvilket kan give misvisende resultater. Desuden kan der ved forpumpning med høj ydelse skabes kanaler til overfladen, hvilket også vil give misvisende resultater.

Inden forpumpningen stoppes, lukkes slangen med klemme, så det sikres, at der ikke strømmer overfladeluft ned i målepunktet.

Der foretages ikke yderligere renpumpning inden opsamling på kulrør.

Inden prøvetagning igangsættes, fjernes vandfælde, og prøvemedie monteres på opstillingen jf. laboratoriets vejledning.

Efter prøveopsamling fjernes prøvetagningsudstyr, og gulvbelægning reetableres.

Spyd, prop, fitting og slange er engangsudstyr og må ikke anvendes til yderligere prøveopsamling.

Etablering af udendørs målepunkter

Udendørs målepunkter til poreluft, kan enten være et eksisterende punkt (f.eks. boring filtersat over vandspejl) eller et midlertidigt punkt etableret til opgaven (spyd ø12, ø21, jernrør e. lign.).

Eksisterende punkt

Ved prøvetagning i eksisterende punkt pejles filter for evt. vandspejl og bund. Diameter på filter noteres.

På filteret monteres tætsluttende prop med fitting og poreluft-slange. På slange monteres klemme, så boring er lukket, indtil prøveopsamling foregår.

Inden prøveopsamling pumpes kortvarigt på prøvepunkt via vandfælde for at sikre, at der ikke pumpes vand op, og at modtrykket i prøvepunktet ikke er så stort, at prøveopsamling ikke er mulig. Der renpumpes med et flow svarende til det flow, der skal anvendes ved prøvetagningen, således at spyd tømmes minimum 1,5 gang. Såfremt modtrykket er for stort, undersøges om prøvetagning er muligt med lavere flow. Hvis dette ikke er muligt, kasseres prøvepunktet (hvis modtryk overstiger 10 kPa, svarende til 100 mbar). Pumpetid, ydelse og modtryk samt antal tømninger af prøvepunkt noteres.

Forpumpning kan forårsage ændringer i gaskonstanten i jorden pga. etablering af vakuum, hvilket kan give misvisende resultater. Desuden kan der ved forpumpning med høj ydelse skabes kanaler til overfladen, hvilket også vil give misvisende resultater.

Inden forpumpningen stoppes, lukkes slangen med klemme, så det sikres, at der ikke strømmer overfladeluft ned i målepunktet.

Der foretages ikke yderligere renpumpning inden opsamling på kulrør.

Inden prøvetagning igangsættes, fjernes vandfælde, og prøvemedie monteres på opstillingen jf. laboratoriets vejledning.

Fitting og slange er engangsudstyr og må ikke anvendes til yderligere prøveopsamling.

Midlertidigt punkt

Et midlertidigt prøvepunkt etableres ved nedramning af spyd (ø12, ø21, jernrør e. lign.) til den ønskede dybde under terræn. Udendørs spyd rammes som hovedregel til minimum 0,8 m u.t. og normalt til 1,0-1,2 m u.t. for at reducere risiko for lækage langs med spyd fra terræn. Udtagning af poreluft fra større dybde kan være aktuelt, f.eks. pga. geologi eller kælder. Ønsket dybde aftales med sagsbehandler og skal vurderes i det enkelte tilfælde for at sikre, at formålet opnås. Inden nedramning forsynes jernrøret med en løs spids, så sonden ikke fyldes med jord. Sonden trækkes lidt tilbage, så spidsen frigøres. På spyd monteres prop med fitting og poreluft-slange. På slange monteres klemme, så spyddet er lukket, indtil prøveopsamling foregår. Rundt om spyd trædes jorden til for at reducere risikoen for lækage, evt. udlægges opslæmmet bentonit.

Inden prøveopsamling forpumpes kortvarigt på spyd via vandfælde for at sikre, at der ikke pumpes vand op, og at modtrykket i prøvepunktet ikke er så stort, at prøveopsamling ikke er muligt. Der pumpes med en passende lav ydelse, således at spyddet tømmes minimum 1,5 gange. Såfremt modtrykket er for stort, undersøges om prøvetagning er muligt med lavere flow. Hvis dette ikke er muligt, trækkes spyd op, indtil det er muligt at foretage prøveopsamling. Trækkes spyd op til højere end 0,8 m under terræn, skal det aftales med sagsbehandler. Alternativt kasseres prøvepunkt (hvis modtryk overstiger ca. 10 kPa svarende til 100 mbar). Pumpetid, ydelse og modtryk noteres og antal tømninger af spyd noteres.

Forpumpning kan forårsage ændringer i gaskonstanten i jorden pga. etablering af vakuum, hvilket kan give misvisende resultater. Desuden kan der ved forpumpning med høj ydelse skabes kanaler til overfladen, hvilket også vil give misvisende resultater.

Inden forpumpningen stoppes, lukkes slangen med klemme, så det sikres, at der ikke strømmer overfladeluft ned i målepunktet.

Spyd, gummiprop, fitting og slange er engangsudstyr og må ikke anvendes til yderligere prøveopsamling.

Efter prøveopsamling fjernes prøvetagningsudstyr og terræn reetableres.

Ved mistanke om lækage

Af "Luftvejledningen", afsnit 6.2.6, fremgår: Til kontrol af utætheder langs poreluftspyd og terræn (ude) samt mellem spyd/studs mm. og gulv (inde) kan der udføres feltmålinger af ilt og CO₂. Ilt-niveauet i atmosfæren ligger omkring 20,5% og CO₂-niveauet omkring 0,03%. CO₂-niveauet i poreluften er typisk højere (>1%) og iltniveauet tilsvarende lavere. Det skal bemærkes, at et forhøjet indhold af CO₂ er en god indikator, for at der er tæt omkring spyd/studs, men at et CO₂-indhold på niveau med atmosfæreluft (f.eks. under gulv), ikke nødvendigvis er tegn på utætheder omkring målepunktet. 

Resultater vedlægges til dokumentation.

Opsamling af prøver

I bilag 1 i "Luftvejledningen" er der en tjekliste til feltskemaer (se mere uddybende nedenfor).

På nedenstående foto er vist udtagning af poreluftprøve under gulv med nedrammet spyd. Bemærk, at kulrør så vidt muligt skal stå lodret.

Udstyr monteret før kulrør er engangsudstyr og må ikke genanvendes til øvrige prøver. Slange fra kulrør til pumpe kan genanvendes. 

Pumpens flow og ønsket luftmængde fastlægges med udgangspunkt i de stoffer, der skal analyseres for, og ønsket detektionsgrænse. Vejledende flow og luftmængde kan ses på det valgte laboratoriums hjemmeside. Ved stort modtryk eller andre lokale forhold kan det være nødvendigt at reducere flow i forhold til det ønskede. 

Når prøveopsamling startes, noteres klokkeslæt for pumpestart, flow, dybde af spyd/gulvtykkelse, modtryk, anvendt pumpe samt id-mærkning af røret. 

Mens luftprøve opsamles på røret, tilses pumpe løbende, og modtrykket observeres. 

Efter endt prøveopsamling forsegles røret og lægges i rilsan-pose, der lukkes tæt. Prøver opbevares på køl indtil analyse.

Når prøvetagning er slut, noteres tid for pumpestop, og total oppumpet luftmængde aflæses og noteres. 

Anvendelse af reduceret pumpetid

Ved analysen er det den absolutte mængde stof, der er opsamlet i kulrøret, der ekstraheres. Analysedetektionsgrænsen varierer derfor med den opsamlede mængde luft. 

Ved kendte, høje forureningskoncentrationer kan man evt. reducere opsamlingsvolumen, f.eks. fra 100 l til 20 l, men man skal være opmærksom på, at detektionsgrænsen herved hæves med en faktor 5 for alle analyserede stoffer.  

Reduceret pumpetid skal altid aftales med sagsbehandleren.

Mærkning og klargøring af forsendelse til laboratorie

Alle rør mærkes med label med stregkode/QR-kode jf. "ARA brugervejledning". Label må ikke alene være påført posen. Stregkoder/QR-koder på rør kan være svære at aflæse i felten. Dette kan løses ved at påføre labelen med koden på en kabelstrip.

For info om udformningen af label og hvilke oplysninger, der skal fremgå, se den tværregionale side Udformning af labels med stregkoder/QR til brug på analyserekvirering (ARA m.fl.). 

Indmåling

Udendørs målepunkter indmåles jf. metodebeskrivelsen Stedfæstelse af prøvepunkter og boringer og følger kravene i Præcisionskrav ved stedfæstelse af prøvepunkter og boringer

Indendørs målepunkter indmåles i forhold til bygningshjørner, de indtegnede kilder på situationsplanen mv. - jf. nedenstående eksempel.

Feltjournal

Feltjournalen skal udarbejdes som beskrevet i "Luftvejledningen" og som minimum indeholde følgende ved udtagning af poreluftprøver for Region Midtjylland:

• Lokalitetsnummer
• Adresse
• Dato
• Sagsbehandler
• Prøvetager
• Prøvemærkning/prøve-id
• Hvorvidt prøvepunkt er eksisterende eller midlertidigt
• Beskrivelse af målepunkt
• Gulvtykkelse
• Prøvepunkts karakteristik (diameter, vsp, bund, dybde for spyd mv)
• Forpumpning – tid, flow, modtryk, antal tømninger af prøvepunkt
• Prøveopsamling – starttid, sluttid, flow, dybde af prøvepunkt, modtryk under prøvetagning, total opsamlet mængde på kulrør, pumpenr., evt. afvigelse fra ønsket prøveopsamling
• Som min. 1 billede af hvert prøvepunkt så placering af prøvepunkt er tydelig (NB: Undgå fotos af ting, der er personfølsomt: Værdigenstande, malerier, dyre møbler. religiøse symboler, politisk orientering, sundhedsudstyr m.v.)

Der kan evt. udfyldes en feltjournal ved hjælp af MIMO-system.

Dokumentation

Feltjournalen skal indgå som bilag i undersøgelsesrapporten.