Anvendelsesområde
Fra 2022 skal Team Råstoffer, Uddannelsesteamet samt Jordforureningskontoret publicere udvalgte dokumenter på regionens hjemmeside.
Det drejer sig om relevante dokumenter, der er omfattet af aktindsigt, og som er relevante at vise for borgerne.
På jordforureningsområdet vil det som minimum være nye afgørelser og rapporter samt historiske redegørelser. Endvidere afgørelser, orienteringer, vurderinger og rapporter fra undersøgelser, samt afværgeforanstaltninger i medfør af supplerende indsatser mm.
Fremgangsmåde
Hver hele time trækkes alle ændringer ud, og de publiceres på den offentlige side via et job, der kører kl. tyve minutter over.
Det er kun dokumenter der har markering i "Omfattet af aktindsigt", der publiceres eksternt.
I forbindelse med overførslen bliver dokumenterne scannet for følsomme oplysninger (cpr-numre eller forbudte ord). Hvis de findes, bliver dokumentet ikke publiceret.
Udveksling af materiale med rådgivere
MidtArkiv skal anvendes, når regionen sender baggrunds oplysninger og gamle rapporter til rådgivere ifm. opstart af nye faser.
Så rådgiverne vil fremadrettet selv skulle hente de dokumenter og baggrunds oplysninger regionen tidligere har fremsendt via mail.
Erstatning for BlueWhale
MidtArkiv kan anvendes i stedet for BlueWhale til udveksling af store filer.
Søgning i MidtArkiv.dk
Rådgivere og alle eksterne kan via midtarkiv.dk finde og hente de dokumenter, regionen har lagt op.
Hvis man har et lokalitetsnummer, journalnummer, adresse eller andet man vil søge på, taster man det blot ind i søgefeltet.
Hvis man søger på lokalitetsnummer så bør man sætte " omkring det, eks. "791-00045".
Der søges på sagstitler, dokumenttitler samt fritekstsøgning i alle dokumenter i MidtArkiv. Så vær så konkret som muligt.