Formål

Risikovurdering af jord- og grundvandsforurening er et centralt element i regionernes arbejde med forureningsundersøgelser. Formålet er at vurdere, om en konkret forurening udgør en risiko for mennesker og miljø, og dermed om den skal indstilles til videre offentlig indsats. Derudover bruges risikovurderingen til at prioritere den offentlige indsats, så de forureninger, der udgør den største risiko, håndteres først.

Formålsparagraf

§ Formålet med risikovurdering er at afklare om en forurening udgør en risiko over for de offentlige indsatsområder

Fremgangsmåde

I risikovurderingen skal der tages stilling til alle regionens relevante indsatsområder: 

  • Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD)
  • Indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg (>9 husstande)
  • Følsom arealanvendelse (indeluft og kontakt med forurenet jord) på arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads
  • Overfladevand
  • Internationale naturbeskyttelsesområder. 

Risikovurdering er ikke sort/hvid og entydig, og handler i nogen grad om risikovillighed og tolerance samtidig med det skal skabe mening, betydning og værdi for den offentlige indsats. Principper for hvordan risikovurderingen udarbejdes i forhold til hvert indsatsområde, er nærmere beskrevet på følgende sider: 

Det at komme frem til en endelig risikovurdering, tager sit afsæt allerede i opstarten af en undersøgelse, og kan i nogle tilfælde være et cyklisk sagsforløb med flere iterationer. Figur 1 illustrerer den trin-for-trinvise sagsgang i undersøgelsesforløbet. Arbejdet frem mod en risikovurdering tager allerede tidligt i processen afsæt i, at der etableres/beskrives et risikobillede af situationen, som løbende kvalificeres gennem de efterfølgende undersøgelsestrin.

Figur 1 - Undersøgelsesforløb i relation til risikoafklaring.

Definition risikobilledet

Et risikobillede er en sammenstilling af alle de faktorer og viden som indgår i den mulige risiko ved en forurening. Risikobilledet er baseret på den viden der aktuelt foreligger, og en tydeliggørelse af, hvilke centrale usikkerheder der skal afklares for at kunne gennemføre en egentlig risikovurdering.
Et risikobillede er et struktureret overblik over:

  • hvad der kan være risiko overfor (fx mennesker, grundvand, indeklima, økosystemer),
  • hvorfor der kan være risiko (kilder, spredningsveje og eksponeringsmuligheder),
  • hvad der mangler for at afklare risikoen (nøgledata/undersøgelser, afgrænsning, konceptuel model mv.),
  • hvilke undersøgelsesskridt der anbefales og hvad de forventes at bidrage med,
  • mulige scenarier for udfald af undersøgelserne (f.eks. “risiko kan afkræftes, hvis…”, “behov for yderligere afklaring, hvis …”).

Risikobilledet er det vi ved – og det vi mangler at vide – for at kunne afgøre, om forureningen udgør en risiko.

Vurderingen af det samlede nuancerede risikobillede er en skrivebordsøvelse, som ender ud i en Foreløbig Risikovurdering (Preliminary risk assessment).

Indledende forventningsafstemning og planlægning

I forbindelse med de indledende arbejder gennemføres der en klar forventningsafstemning mellem region og rådgiver om opgavens karakter og omfang, herunder hvilken offentlig indsats der skal afklares. På baggrund af eksisterende data udarbejdes der, baseret på det samlede risikobillede (se boks risikobillede), en foreløbig risikovurdering (preliminary risk assessment), se figur 1.

På baggrund af denne indledende vurdering planlægges undersøgelsen, således undersøgelsen kan afdække de videnshuller, der måtte være for at kunne udarbejde en decideret risikovurdering. Den indledende vurdering anvendes således som grundlag for valg af undersøgelsesstrategi,

Eksisterende viden og kendskab til lokaliteten (indledende vurdering) forelægges regionen, og der opnås enighed om undersøgelsesstrategi og behovet for dataindsamling.

Viden om risikobilledet opdateres løbende i takt med, at nye data tilgår.

Resultatopsamling

Når data er indsamlet, skal rådgiver vurdere om der er tilstrækkeligt med data til at udarbejde den endelige risikovurdering. Regionen inddrages gerne. Hvis der er usikkerhed om der er tilstrækkeligt data, kontaktes regionen, for aftale om evt. yderligere arbejder.

Afrapportering

I afrapporteringen skal undersøgelsesresultaterne formidles, så der opnås et klart og nuanceret overblik over forureningssituationen, og et grundlag for at vurdere risiko. Alle relevante forhold skal belyses og diskuteres, både dem, der peger på risiko, og dem, der taler imod. Gennemgangen skal afsluttes med en samlet, nuanceret konklusion af forureningsrisiko med angivelse af, om forureningen udgør en større eller mindre risiko, og om den udgør en akut risiko eller på sigt vil gøre det, samt en tidshorisont herpå.

Ved simple undersøgelser, hvor der ikke er tvivl om risikovurderingen, skal rådgiver udarbejde rapporten og fremsende denne til godkendelse.

Ved mere komplekse undersøgelser, vil regionen gerne i højere grad inddrages løbende, og særligt ifm. udarbejdelsen af den endelige risikovurdering, for at sikre at alle argumenter, som er vigtige for regionen i sagsbehandling som offentlig myndighed, fremstår tydeligt.

Generelle overvejelser ifm. risikovurdering

I forbindelse med risikovurdering forventes det, uanset hvilket stadie undersøgelsen befinder sig på og uanset indsatsområde, at der tages stilling til nedenstående punkter, så usikkerheder i risikovurderingen synliggøres, hvor det er muligt:

  • Repræsentativiteten af prøverne: er analyseresultaterne repræsentative for forureningssituationen? (f.eks. fortynding af hotspots ved blandeprøver, geologiens betydning for metodevalg, afvigelser fra undersøgelsesoplæg m.v.)
  • Prøvernes kvalitet: er alle kriterier for udtagning opfyldt så de er repræsentative? (betragt f.eks. boringens ydelse og jordlagenes egenskaber i forbindelse med vandprøvetagning, eller flow ved udtagning af poreluft osv.)
  • De undersøgte kilder: kan forureningen knyttes til en af de undersøgte kilder eller ikke?
  • Spredning & udbredelsen: kan der på baggrund af eksisterende undersøgelsesresultater (kombineret med viden om kildetypen) gisnes om spredning og udbredelsen vertikalt og horisontalt i jordmatricen eller rummelig udbredelse i bygningsmasser?
  • Kildestyrke og status: kan der pba. kilden og undersøgelsesomfang og -resultater gisnes om kildestyrken og risikoen for evt. pågående forurening?
  • Beliggenhed: hvilken afstand/dybde er der til indsatsområde (GV, bolig, recipient)?
  • Spredningspotentialet: kan den lokale geologi, GV-stand og -retning nuancere risikobilledet? Fluktuationer i GV-standen? (Brug den konceptuelle model aktivt, hertil terrænhældning, kloakføringer, geologi /hydrogeologi)
  • Øvrige fysiske forhold: er prøverne udtaget i kildeområdet? Eller er der begrænset tilgængelighed (f.eks. befæstelse, bebygget)?
  • Nedbrydning: er det en gammel forurening? er der konstateret nedbrydningsprodukter? hvordan er redoxforhold?
  • Erfaringer: er der specielle erfaringer med den type forureninger / den type kilder?
  • Parametervalg: hvilke parametre er anvendt ved risikoberegningerne? Hvilke begrænsninger og usikkerheder skaber de? Hvor konservativt er parametrene valgt og hvad betyder det for robustheden af risikovurderingen? 

Eksempel på konsekvenser af valg

Nedenfor ses eksempler på konsekvenser af valg. Figuren illustrerer, hvordan forskellig tilgang til interpolation af data kan have stor indvirkning på forståelse af forureningsbilledet, og dermed i sidste ende risikovurderingen. Flere af ovenstående elementer, eksempelvis prøvernes repræsentativitet, kildestyrke og udbredelse m.fl., er centrale elementer. Figuren illustrerer vigtigheden af de valg der løbende bliver foretaget gennem en undersøgelse.

Figur 2 - Eksempel på beregning af forureningsflux, hvor tilgangen til databehandling er forskellig /Anton Bøllingtoft, 2025/
https://www.atv-jord-grundvand.dk/wp-content/uploads/2025/08/Anton-Bo-Boellingtoft-28.-august-2025.pptx
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/410459601/Fluxberegninger_i_Grundvand.pdf
 

Vigtig pointe!! Hvor konservativ en tilgang til risikovurderingen der bør anlægges, afhænger af, hvor godt og omfattende det datagrundlag er, som vurderingen bygger på.