Ved udarbejdelse af en risikovurdering ift. grundvand, er der en række støtteværktøjer som kan bruges. Herunder har vi listet udvalgte værktøjer med en kort beskrivelse, i en ikke udtømmende liste. Der er desuden link til værktøjerne.
Grundrisk
GrundRisk er delt op i to dele; en screeningsdel og en risikovurderingsdel.
Screeningsdelen (Screeningsværktøj) foretager nogle automatiske beregninger for potentiel risiko pba. standardværdier og den lokale geologi. Dette sker automatisk for alle grunde som muligvis er forurenet og forurenede grunde som står til indsats ift. grundvandsressourcen.
Ved lokaliteter hvor der er foretaget undersøgelser kan man pba. de opnåede oplysninger om lokal geologi og evt. forureninger foretage en specifik risikovurdering (Risikovurderingsværktøj).
En nærmere beskrivelse af hvordan regionen ønsker værktøjet anvendt, findes på rådgiversiden i MIKI under Digitale services. Her er der også henvisning til hvor programmet kan hentes og vejledninger til programmet.
Link til MIKI: https://miki.rm.dk/x/iQExCQ
JAGG (Jord, Afdampning, Gas, Grundvand)
JAGG er et risikovurderingsprogram som er udviklet af Miljøstyrelsen. Det kan beregne afdampning fra jordforurening og risikoen for forurening af grundvandet. Den del af JAGG der beregner risikoen for forurening af grundvandet er erstattet af Grundrisk. Dog er der fortsat funktioner i JAGG der med fordel kan anvendes i forbindelse med risikovurdering i forhold til grundvand. Dette er f.eks. modulet om fugacitet og fasefordeling.
Link til værktøjet JAGG: https://mst.dk/affald-jord/jordforurening/it-vaerktoejer-til-vurdering-af-jord/
Risikoguide
Risikoguide er udviklet af Region Hovedstaden med det formål at understøtte og systematisere risikovurderinger i forhold til grundvand på videregående undersøgelser. Risikoguide er udviklet med henblik på risikovurderinger af forurening med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf, men kan også anvendes til andre stoffer. Det kan f.eks. anvendes i en områdebaseret risikovurdering, hvor der er flere kilder til forurening. Det er vigtigt at pointere at værktøjet er et støtteværktøj og ikke en facitliste.
Link til Risikoguide:
Særligt for pesticider
Pesticid skelnenværktøjet
I Miljøprojekt 2200, som er udgivet i 2022, er der en guide til at vurdere om en given pesticid forurening kan relateres til en punktkilde eller en fladekilde.
Det første skelnenværktøj blev udarbejdet i 2013 (Miljøprojekt 1502, 2013), men ny viden har ført til en opdatering af skelnenværktøjet (miljøprojekt 2200, 2022). Skelnenværktøjet er relevant, da regionerne kun har indsats over for forureninger der stammer fra en punktkilde.
Link til rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2022/03/978-87-7038-400-1.pdf
Pesticidværktøj og bruttoliste for pesticider
Pesticidværktøjet er oprindeligt udviklet af Region Midtjylland, og senere opdateret af Region Syddanmark. Arbejdsværktøj til pesticidanalyser er et excel-værktøj, der gør det nemt at få overblik over indhold af pesticider og metabolitter i vandprøver for en sag.
Inputdata er udtræk fra GeoGIS og værktøjet kan håndtere alle regionernes tidligere og nuværende analysepakker.
Bruttolisten er en liste på ca. 1500 pesticider og deres metabolitter. I listen findes en række stofspecifikke oplysninger om de enkelte pesticider, så som kemiske egenskaber, salgstal og anvendelse.
Link til pesticidværktøj og bruttolisten: https://www.miljoeogressourcer.dk/pesticiddata/pesticiddatabase.php
Særligt for PFAS
PFAS Håndbogen
Håndbog til undersøgelser og afværge i forhold til PFAS forurening.
Link til PFAS håndbog: https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/5319/PFAS-h__ndbogen_29092022b.pdfTest