...
Det forventes, at der i den endelige rapport fremgår tydeligt, i hvilke magasiner/vandforekomster vandprøver er udtaget i.
Strømningsretningen vurderes og sammenholdes med den observerede forureningsspredning. Herunder forventes en vurdering af om eventuel forureningsfane har strømningsretning ind eller ud af OSD-område eller indvindingsopland.
Definition # Definition af et betydende magasin Grundvand fra et primært magasin eller grundvand fra et grundvandsmagasin, som har potentiale til, at et alment vandværk kan indvinde fra magasinet. Eksempler på andre vandforekomster i jordmatricen, som ikke anses for at være betydende:
|
...
Det vil være vidensgrundlaget der afgør, om det er muligt at benytte sig af den ene eller den anden tilgang. Ofte vil koncentrationstilgangen (beregnet) primært anvendes ved undersøgelser på indledende undersøgelsesniveau og fluxtilgangen på videregående undersøgelser. I den enkelte undersøgelse, vurderer rådgiver og regionens sagsbehandler hvad der er bedst egnet. Det skal fremgå af den endelige risikovurdering, hvorfor den valgte tilgang er benyttet.
# Definition af risikovurderingstilgange Koncentrations tilgangen Ved koncentrationstilgangen sammenholdes grundvandskvalitetskriteriet med en beregnet eller målt koncentration i et betydende grundvandsmagasin, der repræsenterer grundvandsressourcen til nuværende eller fremtidig almene drikkevandsformål. Forureningsflux tilgangen Ved fluxtilgangen tages udgangspunkt i en forureningsflux (g/år) opblandet i en indvindingsmængde (m3/år) i et betydende grundvandsmagasin. Den opblandede koncentration sammenholdes med grundvandskvalitetskriteriet. |
Kontrolpunkt / point of compliance
Definitionen på et kontrolpunkt / point of compliance er et punkt, hvormed en koncentration måles eller beregnes nedstrøms punktkilden, og som sammenholdes med Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterie.
Der kan ved undersøgelsen anvendes flere kontrolpunkter nedstrøms punktkilden, for at give et nuanceret billede af forureningens nuværende omfang og potentielle fremtidige omfang.
Se nedenstående tabel, hvor kontrolpunkter (point of compliance) er angivet, i forhold til forskellige indsatser.
Kontrolpunkt (point of compliance) benyttes både ved koncentrations- og fluxtilgang.
Indsats | Lok. afstand til indvindingsboring | 100 m nedstrøms |
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) + indvindingsopland | X | X |
Indvindingsopland | X |
|
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) |
| X |
Tabel 1 – Oversigt over kontrolpunkt placering ift. indsats.
Afstanden til kontrolpunktet måles fra punktkilden ud i strømningsretningen, som i mange tilfælde vil være lig kanten af kortlægningsfladen. jf. nedenstående Figur 1.
Figur 1 – illustrerer kontrolpunkt (Point of Compliance) placering ift. kortlægningsflade.
I risikovurderingen kan målinger i selve kontrolpunktet anvendes. Hvis sådanne målinger ikke foreligger, kan det være nødvendigt at beregne en teoretisk koncentration i kontrolpunktet (point of compliance). Det skal fremgå i den endelige risikovurdering, hvilket kontrolpunkt/-er der er valgt, og baggrund herfor.
Figur 2 – illustrerer kontrolpunkt (Point of Compliance) placering i tværsnittet ift. om der anvendes en koncentrationsbaseret eller fluxbaseret tilgang til risikovurderingen. Krydset viser.
Forureningsflux
Forureningsflux er den mængde forureningsmasse, der over en given tid kommer gennem et kontrolplan. Forureningsfluxen kan beregnes som en vertikal flux eller som en horisontal flux.
# Definition af forureningsflux Forureningsflux er den mængde forureningsmasse, der over en given tid kommer gennem et kontrolplan. Forureningsfluxen kan beregnes som en vertikal flux eller som en horisontal flux. |
Ved anvendelse af en fluxbaseret tilgang i forbindelse med en risikovurdering, skal de anvendte beregningsparametre beskrives tydeligt, herunder en begrundelse for parametervalg. For de mest følsomme parametre kan angivelse af et variationsinterval med fordel indgå. Desuden skal usikkerheder knyttet til de valgte parametre redegøres for og drøftes.
Nedenfor fremgår eksempler på parametre, som ofte indgår og bør vurderes / diskuteres. Det forudsættes ikke, at samtlige parametre behandles, men at de parametre der er relevante for den konkrete undersøgelse adresseres.
Parameter | Boring og evt. filterinterval | Anvendt værdi | Begrundelse for anvendte værdi, og usikkerheder |
Modelstof | |||
Infiltration | |||
Grundvandsgradient | |||
Areal | |||
Hydraulisk ledningsevne (Kh) | |||
Koncentrationer |
Tabel 2 – Ikke udtømmende eksempler på vigtige parametre og håndtering af disse.
I forbindelse med risikovurderingen bør det vurderes, om der findes fladekilder eller diffuse forureningskilder, som kan bidrage til det samlede forureningsbillede på lokaliteten. Hvis det er muligt at skelne mellem punktkilder og fladekilder, skal fladekilder ikke indgå i den samlede fluxbetragtning.
Figur 4 illustrerer kombinationen af et punkt- og fladekilde bidrag samt problematikken ved vurdering af risiko når begge kilder bidrager.
Opblandingsprincipper
Når der i risikovurderingen anvendes en fluxbaseret tilgang, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af GrundRisk eller andre former for beregningstilgange, vil det være nødvendigt at opblande forureningsfluxen (forureningsmasse pr. tidsenhed) i en grundvandsmængde (volumen grundvand pr. tidsenhed) for at kunne relatere forureningsfund til Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier (forureningsmasse pr. volumen grundvand). I det følgende beskrives de af regionen anvendte opblandingsprincipper.
Opblandingen skal for alle typer af undersøgelser udføres som en følsomhedsvurdering, hvor flere forskellige opblandingsmængder anvendes. Dette er for at få et nuancerede billede af forureningsrisiko ift. grundvandet. Opblandingsmængdens størrelse vil afhænge af indsatsen. Se tabel herunder.