...
- Geologi og hydrogeologi (herunder relevante data fra tidligere undersøgelser, JUPITER, GERDA samt evt. statens grundvandskortlægning)
- Identificering af Betydende grundvandsmagasiner - relevante grundvandsmagasiner og indvindingsinteresser [HENVISNING]indvindingsinteresse
- Historisk viden, branchekendskab og generel erfaring
- Forventede forureningskomponenter
- Forureningskilder og hotspots
- Viden om bygningskonstruktioner og installationer (tidligere og nuværende)
- Spredningsveje og spredningspotentiale
- Evt. tidligere undersøgelsesdata (datakvalitet, dækningsgrad og væsentlige datamangler)
...
# Definition af forureningsflux Forureningsflux er den mængde forureningsmasse, der over en given tid kommer gennem et kontrolplan. Forureningsfluxen kan beregnes som en vertikal flux eller som en horisontal flux. |
| Vertikal flux | Horisontal flux |
|---|---|
Figur 3 - Vertikal transport fra en forureningskilde beliggende i homogen vandmættet ler ned til et underliggende grundvandsmagasin, efterfulgt af horisontal transport i grundvandet |
Figur 4 - Princip for fluxbestemmelse i felten. Ved niveauspecifik prøvetagning måles koncentration, hydraulisk ledningsevne og gradient i en række filtre i et kontrolplan etableret vinkelret på forureningsfanen. Ved passiv prøvetagning måles fluxen gennem hvert filter direkte. Den vertikale flux fra kilden kan ligeledes beregnes ved at gange (del)arealet (A) med nettoinfiltrationen (I) og en antaget vandkoncentrationen (C) for arealet, som vist i ligningen J=I*A*C Kilde: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/04/978-87-93026-10-0.pdf |
Ved anvendelse af en fluxbaseret tilgang i forbindelse med en risikovurdering, skal de anvendte beregningsparametre beskrives tydeligt, herunder en begrundelse for parametervalg. For de mest følsomme parametre kan angivelse af et variationsinterval med fordel indgå. Desuden skal usikkerheder knyttet til de valgte parametre redegøres for og drøftes.
Nedenfor fremgår eksempler på parametre, som ofte indgår og bør vurderes / diskuteres. Det forudsættes ikke, at samtlige parametre behandles, men at de parametre der er relevante for den konkrete undersøgelse adresseres.
...
I forbindelse med risikovurderingen bør det vurderes, om der findes fladekilder eller diffuse forureningskilder, som kan bidrage til det samlede forureningsbillede på lokaliteten. Hvis det er muligt at skelne mellem punktkilder og fladekilder, skal fladekilder ikke indgå i den samlede fluxbetragtning.
Figur 4 5 illustrerer kombinationen af et punkt- og fladekilde bidrag samt problematikken ved vurdering af risiko når begge kilder bidrager.
...
Opblandingen skal for alle typer af undersøgelser udføres som en følsomhedsvurdering, hvor flere forskellige opblandingsmængder anvendes. Dette er for at få et nuancerede billede af forureningsrisiko ift. grundvandet. Opblandingsmængdens størrelse vil afhænge af indsatsen. Se tabel herunder.
Indsats | 10.000 m3/år | For området den mest sandsynlige indvindingsmængder m3/år | Aktuel indvindingsmængde m3/år |
Indvindingsopland | X |
| X |
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) | X | X |
|
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) + indvindingsopland | X | X | X |
...
Tabel 3 – Opblandingsmængder for forskellige indsatsområder. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsopland (IVO)
Den fremtidige indvinding (indsats: OSD) kan i mange tilfælde fastsættes til 10.000 m3/år, men kan være mindre eller større afhængig af indvindingsstruktur. Der skal derfor ligeledes udføres beregning med en fiktiv indvindingsmængde, som er realistisk for området. Opblandingsberegninger kan eventuelt udføres for flere forureninger, når en faglig vurdering sandsynliggør, at flere punktkilder vil kunne bidrage til samme fremtidige indvinding.
I forbindelse med nogen risikovurderinger, kan det være værdifuldt at lave en omvendt beregning, dvs. starte i Kontrolpunktet (Point of Compliance) og beregne, hvor meget vand der skal indvindes for at overholde grundvandskvalitetskriterie ved opblanding.
Sammenfatning af risikovurdering
Efter gennemgang af de ovenstående forhold, skal risikovurderingen opsummeres kort og klart og kobles til de væsentligste geologiske og hydrogeologiske forudsætninger. Opsummeringen skal indeholde en vurdering af, i hvilken grad risikovurderingen er konservativ eller ej, baseret på datagrundlagets kvalitet og omfang (herunder centrale usikkerheder). Endvidere skal der redegøres for systemets dynamik, så det tydeligt fremgår, om risiko kan ændre sig fremadrettet, og hvilke forhold der i givet fald kan drive en sådan ændring.
For mere viden henvises til publikationerne herunder:
Fællesregional tilgang til Risikovurdering.pdf
Vi henviser i øvrigt til DTUs efteruddannelsesvideoer for viden om principper, anvendelse, undersøgelsesmetoder, styrende parametre og beregninger af forureningsflux:
https://www.sara.env.dtu.dk/efteruddannelse/forureningsflux
link direkte til forureningsflux undervisning:
https://www.sara.env.dtu.dk/modelvaerktoejer/forureningsflux
Case - eksempel på risikovurdering ifm. en videregående grundvandsundersøgelse
Offentligt Indsatsområde: OSD & Indvindingsopland Kort om undersøgelsen Risikovurderingsprocessen kort fortalt
Konceptuelt skal dette forstås sådan, at en indvindingsboring med den angivne oppumpningsmængde tænkes placeret i det pågældende transekt. Det oppumpede vand vil da bestå af både forurenet grundvand fra fanen og upåvirket grundvand fra resten af boringens indvindingsopland.
Figur 6 – viser kortlagt lokalitet, forureningsudbredelse og transekt placeringer.
Tabel 4 – viser resulterende beregnede koncentrationer i forskellige indvindingsmængder i 5 transekter. Resultater fra transekt E (V), er anvendt i endelig risikovurdering Risikovurdering Forureningsfanen er ikke endeligt afgrænset nedstrøms. I dette eksempel vurderes det dog ikke at have betydning for det samlede risikobillede eller den endelige risikovurdering, idet det foreliggende datagrundlag anses for tilstrækkeligt til at gennemføre en endelig vurdering af forureningen. Generelle betragtninger Resultaterne afhænger eksempelvis af:
De mange beregninger kan samtidig betragtes som en form for følsomhedsanalyse, der belyser, om risikoen over for det offentlige indsatsområde er stor, moderat eller lille. Da vurderingerne er stedspecifikke og repræsenteret ved transekter placeret flere steder i fanen, tegnes der desuden et samlet risikobillede af, hvordan forureningsspredningen udvikler sig i både tid og rum. |
