Versions Compared

Old Version 13

changes.mady.by.user Jesper Simensen

Saved on

compared with

New Version Current

changes.mady.by.user Christine Bach Nielsen

Saved on

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

Opblandingen skal for alle typer af undersøgelser udføres som en følsomhedsvurdering, hvor flere forskellige opblandingsmængder anvendes. Dette er for at få et nuancerede billede af forureningsrisiko ift. grundvandet. Opblandingsmængdens størrelse vil afhænge af indsatsen. Se tabel herunder.

Indsats

10.000 m3/år
(konservativ)

For området den mest sandsynlige indvindingsmængder m3/år

Aktuel indvindingsmængde m3/år

Indvindingsopland

X

 

X

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD)

X

X

 

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) + indvindingsopland

X

X

X

Tabel 3 – Opblandingsmængder for forskellige indsatsområder. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsopland (IVO)

...

I forbindelse med nogen risikovurderinger, kan det være værdifuldt at lave en omvendt beregning, dvs. starte i Kontrolpunktet (Point of Compliance) og beregne, hvor meget vand der skal indvindes for at overholde grundvandskvalitetskriterie ved opblanding.

Case - Beregnings eksempel

I nedenstående tabel fremgår et eksempel på en følsomhedsanalyse foretaget i en videregående forureningsundersøgelse. Forureningsfluxe er beregnet med 2 forskellige hydrauliske ledningsevner, og er derefter opblandet i forskellige indvindingsmængder i forskellige afstande nedstrøms en lokalitet. Beregningerne viser, hvordan ændringer i forskellige antagelser påvirker risikovurderingen – fra høj til lav risiko og i nogle tilfælde til ingen risiko.

Ligeledes illustrerer beregningerne en stedslig variation og udvikling af forureningen grundet forskellige anvendte afstande fra det kortlagte areal til kontrolpunkt.Resultaterne i tabellen fungerer som en følsomhedsanalyse, der illustrerer, hvordan de enkelte parametre bidrager til ændringer i det samlede risikobillede.

Sammenfatning af risikovurdering

Efter gennemgang af de ovenstående forhold, skal risikovurderingen opsummeres kort og klart og kobles til de væsentligste geologiske og hydrogeologiske forudsætninger. Opsummeringen skal indeholde en vurdering af, i hvilken grad risikovurderingen er konservativ eller ej, baseret på datagrundlagets kvalitet og omfang (herunder centrale usikkerheder). Endvidere skal der redegøres for systemets dynamik, så det tydeligt fremgår, om risiko kan ændre sig fremadrettet, og hvilke forhold der i givet fald kan drive en sådan ændring.

...

https://www.sara.env.dtu.dk/modelvaerktoejer/forureningsflux

Case - eksempel på risikovurdering ifm. en videregående grundvandsundersøgelse

Offentligt Indsatsområde: OSD & Indvindingsopland
Forureningskomponent: PFAS
Risikovurderingstilgang: Forureningsflux tilgangen

Kort om undersøgelsen
En lokalitet, hvor der tidligere er udført forkromning, er blandt andet undersøgt for PFAS. Et større område er kortlagt på vidensniveau 2, som følge af påvist jord- og grundvandsforurening. Lokaliteten ligger inden for det offentlige indsatsområde for grundvand, og skal derfor undersøges nærmere og risikovurderes med henblik på at afklare, om der er behov for afværgeforanstaltninger.
Inden for området med lokalitetens hovedaktivitet er der ved undersøgelserne identificeret flere hotspots.
Grundvandstrømningen i betydende magasin er i VNV-retning.
Boringer er i forbindelse med undersøgelserne placeret i transekter i strømningsretningen, der er ligeledes udført boringer ved kendte hotspots og som afklarende / afgrænsende boringer i nærområdet.

Risikovurderingsprocessen kort fortalt
Målte koncentrationer af PFAS i undersøgelsesboringer er anvendt til at vurdere en forureningsflux gennem 5 forskellige transekter (I - V).
Til fluxberegningerne er de målte forureningskoncentrationer omsat til repræsentative gennemsnitskoncentrationer (C), transporten er fastlagt ved brug af to forskellige hydrauliske ledningsevner (K), og der er foretaget valg om, hvor stort et tværsnitareal (A) forureningsfanen har gennem transekterne (horisontaleflux).
For at kunne relatere den horisontale forureningsflux (mængde/ tid med enheden ng/ år) til grundvandskvalitetskriteriet  er der anvendt tre forskellige indvindingsscenarier til opblanding og omregning,

  • en fiktiv konservativ indvindingsmængde på 10.000 m3/år.
  • en fiktiv indvindingsmængde på 100.000 m3/år.
  • en for lokalområdet realistisk indvindingsmængde på 100.000 m3/år.

Konceptuelt skal dette forstås sådan, at en indvindingsboring med den angivne oppumpningsmængde tænkes placeret i det pågældende transekt. Det oppumpede vand vil da bestå af både forurenet grundvand fra fanen og upåvirket grundvand fra resten af boringens indvindingsopland.

Image Added

Figur 6 – viser kortlagt lokalitet, forureningsudbredelse og transekt placeringer.

Image Added

Tabel 4 – viser resulterende beregnede koncentrationer i forskellige indvindingsmængder i 5 transekter. Resultater fra transekt E (V), er anvendt i endelig risikovurdering

Risikovurdering
Konklusionen i det konkrete eksempel er, at der er meget lille eller ingen risiko for grundvandsinteresserne i området.

Forureningsfanen er ikke endeligt afgrænset nedstrøms. I dette eksempel vurderes det dog ikke at have betydning for det samlede risikobillede eller den endelige risikovurdering, idet det foreliggende datagrundlag anses for tilstrækkeligt til at gennemføre en endelig vurdering af forureningen.

Generelle betragtninger
Eksemplet tjener flere formål. Det illustrerer blandt andet, hvordan de valg, der træffes gennem undersøgelsesforløbet og i risikovurderingsprocessen, kan føre til forskellige vurderinger af risikoen.

Resultaterne afhænger eksempelvis af:

  • hvilke koncentrationer der anvendes i fluxberegningerne
  • hvilke hydrauliske parametre der vælges
  • hvor prøvetagningerne placeres, herunder placeringen af transekterne
  • hvilke indvindingsmængder der anvendes ved omregningen fra forureningsflux gennem et transekt til en resulterende grundvandskoncentration, som kan sammenholdes med grundvandskvalitetskriteriet

De mange beregninger kan samtidig betragtes som en form for følsomhedsanalyse, der belyser, om risikoen over for det offentlige indsatsområde er stor, moderat eller lille.

Da vurderingerne er stedspecifikke og repræsenteret ved transekter placeret flere steder i fanen, tegnes der desuden et samlet risikobillede af, hvordan forureningsspredningen udvikler sig i både tid og rum.