Indholdsfortegnelse
| Table of Contents |
|---|
1 Indledning
I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for indledende undersøgelser (V2-undersøgelser), samt retningslinjer for miljøhistorik redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.
...
Som udgangspunkt foretager regionen kun undersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), i indvindingsopland til almene vandværker og hvor der er eller på lokaliteter med følsom anvendelse som f.eks. bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads.
...
Der udføres ikke undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Undersøgelser kan dog udvides , hvis det med med yderligere faser, som for en mindre yderligere indsats kan forventes afklaret føre til en risikovurdering der fører til en afklaring om den offentlige indsats kan afsluttes.
...
Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. yderligere kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse.
3.4 Kommunalt påbud
Ved undersøgelser mht. risiko for grundvandsressourcen kan der udføres undersøgelser af mere strategisk karakter, som afklarer risiko ift. ressourcen (og dermed den offentlige indsats) men ikke nødvendigvis fuld ud belyser en lokalitets forureningssituation og dermed kortlægningssituationen.
3.4 Kommunalt påbud
Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, Konstateres der i forbindelse med besigtigelse eller ved undersøgelse tegn på pågående forurening eller tegn på forurening, beskrives dette.
Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (hvis Staten har tilsyn: Miljøstyrelsen, Virksomheder) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.
...
Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet. Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.Undersøgelsen kan også have en mere strategisk karakter, hvis der på denne måde kan afdækkes om de potentielle kilder på en ejendom udgør en risiko for grundvandsressourcen. Ved en konstateret grundvandsforurening skal der kunne udføres en indledende risikovurdering.
Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en meget begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommen ud af kortlægningen.
...
Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den udvidede miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres den orienterende forureningsundersøgelse V2-undersøgelsen ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke oplæg.
...
6.3 Undersøgelse af potentielle forureningskilder
OBS: I forbindelse med udførsel af feltarbejde skal det fremgå synligt at arbejdet udføres for Region Midtjylland, Jordforureningskontoret. Skilte udleveres af Region Midtjylland ved kontraktindgåelse.
6.3.1 Indledning
Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved potentielle forureningskilder, det kan være udtagning af prøver fra poreluftssonder, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, gravninger/-søgerender osv.
...
- Smøregrave med og uden afløb: 1-2 boringer eller poreluftspunkter
- Olieudskillere, ikke helstøbt olieudskiller (fra før ca. 1992): 1 boring
- Tanke, 1 boring, hvis større end 6 m3: 2 eller flere boringer, :
- mindre end 6 m3 og nedgravet eller med underjordiske installationer (f.eks. rørføring til stander): 1 boring eller evt. poreluft.
- Mindre overjordiske tanke med ren overjordiske installationer til f.eks. tankning undersøges med overfladeprøver.
- større end 6 m3 (uanset nedgravet eller overjordisk): 2 boringer eller flere og/eller evt. poreluft.
- Rørføringer: Boringer/Rørføringer: Boringer/poreluft
- Standere/tankningsareal: 1-flere boringer, overfladeprøver fra ubefæstede tankarealer, poreluft
- Påfyldning af tanke: Overfladeprøver, boringer
- Udluftning fra tanke: Overfladeprøver, boringer
- Vaskepladser: Overfladeprøver
- Pesticider (oplag, blande- og vaskepladser m.m.): Overfladeprøver, boringer
- Væksthuse: Overfladeprøver
- Diverse jordnære afkast fra punktudsug f. eks. fra værksted, maskinfabrik m.m.: Overfladeprøver
- Skrotoplag f.eks. autoophug: overfladeprøver, boringer
- Fladeforureninger f.eks. tjærepladser, elværker, lossepladser, arealer omkring værksteder: Overfladeprøver, søgerender, boringer.
- Fyldjord med tegn på forurening/viden fra historisk redegørelse (f.eks. jord fra forurenende aktiviteter/industriområder, deponeringer, slagge, støberisand, gasrensemasse): Overfladeprøver, boringer
...
Kloakinspektion udføres på grunde med chlorerede kilder til klorerede opløsningsmidler, hvor det er relevant.
6.3.2.1 Undersøgelser af pesticidpunktkilder
Pesticider kan føres spredes til stor dybde, både i umættet zone og i grundvandsmagasiner. Derfor er det vigtigt, især på lokaliteter hvor historikken indikerer et stort forureningspotentiale, at der planlægges tilstrækkeligt mange boringer til afklaring af geologi og grundvandsforhold.
...
Der undersøges for PFAS ved de relevante brancher og Der (VMR PFAS-håndbogen) og der udtages såvel vand- som jordprøver. Hvis der ved analyse Der analyseres for de 12 22 PFAS-stoffer med kriterier (sumkriteriet) i vand eller jord findes mere end 50 % af kriteriet overvejes yderligere tiltag. Indtil videre tilstræber vi at indhente erfaringer ved brug af udvidede pfas-analyser (flere enkeltanalyser eller TOP – p.t. anbefales de 21 stoffer + TOP).og sumkriteriet for de 4 stoffer: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Som udgangspunkt udtages prøverne der hvor der udtages prøver for andre stoffer, da PFAS ofte er anvendt i kombination med andre stoffer. Derudover er det relevant at sætte undersøgelsespunkter ved kloaktraceer og dertilhørende brønde.
- Indledningsvis foretages en nærmere vurdering af den mulige pfasPFAS-kildes omfang. Kan de fundne stoffer relateres til en konkret anvendelse? Tjek f.eks. branchebeskrivelsen, herunder om der kan forekomme de ikke så almindelige flygtige pfas.
- Udtagning af ny vandprøve, som kombineres med TOP eller analyse for flere stoffer. Som udgangspunkt vælges den mest belastede boring (højeste konc. eller flest fundne stoffer) fra den første/foreliggende undersøgelsesrunde på lokaliteten. Hvis der ikke er udtaget jordprøve gøres dette og denne analyseres indledningsvis for de 12 (der medsendes evt. ekstra jord til lab. for udvidet pfas-analyse/TOP).
- Ved tilrettelæggelse af prøveudtagningen skal man, som sædvanlig, tænke på mulig placering af kilde, evt. dybde for udsivning, evt. flade belastning, og spredningsegenskaberne (og at pfas ikke kan ses eller måles med PID). Hvis indhold af PFAS er spredt sammen med et produkt som skaber visuelle spor i jorden, kan der som udgangspunkt udtages prøver ud fra det, samt dybere/længere ude – når man er i hotspot-området. Udenfor hotspot-området kan PFAS i endnu højere grad tænkes at afvige fra den øvrige forureningsudbredelse, da den f.eks. ikke nedbrydes. Kan pfas være spredt som "ren" vare, f.eks. spild på jorden fra dunk på en tæppefabrik, eller i forbindelse med brandslukningsskum må der tages prøver i flere dybder, hvis udsivning fra kloak i sandsynlige dybder. Måske kan man analysere en blandprøve fra en boring – og efterfølgende udtagne delprøver, hvis nødvendigt.
Det detajlerede koncept vedr. undersøgelse af PFAS-kilder aftales med sagsbehandler ved udarbejdelse af oplæg. Se også Strategi ved fund af PFAS.pdf
6.3.3 Forureningskilder, der ikke undersøges
- Forureningsundersøgelser kan udelades ved indendørsplacerede overjordiske tanke med standere, hvor tankningen foregår indendørs, hvor der i hele driftsperioden har været fast intakt belægning og ikke tegn på forurening
- Autoværksteder: der undersøges ikke for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der i historikken er oplyst om aktiviteter med anvendelse af chlorerede opløsningsmidler
- Mindre bålpladser / Sct. Hans bålpladser
6.3.4 Boringer
- Ved tilrettelæggelse af prøveudtagningen skal man, som sædvanlig, tænke på mulig placering af kilde, evt. dybde for udsivning, evt. flade belastning, og spredningsegenskaberne (og at PFAS ikke kan ses eller måles med PID). Hvis indhold af PFAS er spredt sammen med et produkt som skaber visuelle spor i jorden, kan der som udgangspunkt udtages prøver ud fra det, samt dybere/længere ude – når man er i hotspot-området. Udenfor hotspot-området kan PFAS i endnu højere grad tænkes at afvige fra den øvrige forureningsudbredelse, da den f.eks. ikke nedbrydes. Kan PFAS være spredt som "ren" vare, f.eks. spild på jorden fra dunk på en tæppefabrik, eller i forbindelse med brandslukningsskum må der tages prøver i flere dybder, hvis udsivning fra kloak i sandsynlige dybder. Måske kan man analysere en blandeprøve fra en boring – og efterfølgende udtagne delprøver, hvis nødvendigt.
Det detaljerede koncept vedr. undersøgelse af PFAS-kilder aftales med sagsbehandler ved udarbejdelse af oplæg.
6.3.3 Forureningskilder, der ikke undersøges
- Forureningsundersøgelser kan udelades ved indendørsplacerede overjordiske tanke med standere, hvor tankningen foregår indendørs, hvor der i hele driftsperioden har været fast intakt belægning og ikke tegn på forurening
- Ved undersøgelser, hvor indsatsen udelukkende er iht. grundvandsressourcen, kan undersøgelse af kilder til mindre mobile stoffer udelades
- Autoværksteder: der undersøges ikke for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der i historikken er oplyst om aktiviteter med anvendelse af chlorerede opløsningsmidler
- Mindre bålpladser / Sct. Hans bålpladser
6.3.4 Boringer
Ved udførelse af boringer ved nedgravede installationer som f.eks. tanke og olieudskillere føres boringen til minimum 1 meter under bund af installation. Ved en konstateret forurening føres boringen til 1 meter under forureningen, som hovedregel til maksimal 6 m u.t.
Boringer er defineret ved at være dybere end 0,6 m og kan enten være udført med håndbor eller med borerig.
Der må kun sættes et filter-rør pr. boring.
Filtersættes Filtersættes der mere end en boring, skal der udføres det tilstræbes at udføre tre filtersatte boringer, således at strømningsretningen kan bestemmes.
...
Der filtersættes, hvis der er tvivl om der er forurening i jorden eller hvis der er tvivl om kildeplaceringen.
Filtersatte boringer kan udeladesVed boring tæt ved kilden filtersættes:
- Hvis man ikke vælger poreluftsonder til afdækning af forureningskilderne som fx chlorerede opl. forureningskilder med flygtige stoffer som f.eks. klorerede opløsningsmidler og benzin.
- Hvis geologien ikke er egnet til vandprøvetagning
For V2-undersøgelser- ”grundvandsundersøgelser” gælder
Der udføres filtersatte boringer til relevant grundvandsmagasin, ved alle potentielle forurenende aktiviteter, der kan have medført en grundvandsforurening. Kan dog fraviges, hvis der er langt til grundvandet, ved flere tætliggende tanke, eller forurening forureningen undersøges med poreluftundersøgelser.
Nærmere beskrivelse af retningslinjer for For nærmere information om udførelse af boringer og udtagelse af jordprøver findes i fra boringer henvises til Metodebeskrivelse - Boringer inkl. jordprøver.
6.3.4.1 Boringer ved pesticidundersøgelser
...
Ved udførelsen af filtersatte boringer til rene pesticidkilder kan det som udgangspunkt udelades at tage jordprøver hvert 0,5 m og kun beskrive poreprofilenboreprofilen. Af hensyn til vurdering af punktkilde eller ej, spredning og udbredelse af forurening, baggrundsværdi i grundvandet etc., skal samtlige filtersatte boringer på en lokalitet analyseres for pesticider.
Som udgangspunkt bør der, hvis muligt, ikke udelukkende filtersættes i den øverste del af et meget terrænnært, frit magasin. Hvis mægtigheden af grundvandsmagasinet tillader det, kan der monteres etableres to filtre boringer til afklaring af pesticidindholdet i hele dybden.
...
Nærmere beskrivelse af retningslinjer for udtagelse af grundvandsprøver findes i Metodebeskrivelse - Vandprøvetagning. Her findes også det pumpeskema og det feltmålingsskema regionen anvender.
...
Forureningsundersøgelse af overfladejord foretages, hvor forurening indenfor inden for anvendelsesdybden (0-50 cm u.t.) er sandsynlig. Undersøgelsens formål er at afklare, om overfladejorden er forurenet.
Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller, tjærestoffer (PAH) og pesti-cider pesticider stammende fra:
- tidligere Tidligere aktiviteter på jorden (oplag af skrot/olieprodukter, udlæg af slagge, fyldjord mv., spild af stoffer, maling etc., spild fra tankningsprocesser) eller eller
- kilder Kilder i nærheden (afbrænding af f.eks. olieklude, kabler, afkast fra udsugning, slibning, svejsning mv.).
- intensiv Intensiv drift med anvendelse af persistente og immobile pesticider
Hvis forureningen er tilført ovenfra, ses den oftest kun ned til højst 0,25- 0,30 cm m u.t. Fyldjord kan være forurenet med samme stoffer, men forureningen ses ned gennem over hele fyldlaget. Se også: Baggrundsnotat
Princip: Der er
Ved planlægning af undersøgelse og analyseprogram og ved tolkning af data er det essentielt at benytte sig af den konceptuelle forståelse af lokaliteten, herunder til historik, geologi, stofkendskab, fyldlagstykkelse mm.
Der er i undersøgelsesoplægget udvalgt et antal muligt forurenede delarealer (prøvefelter), som pba. historik og besigtigels besigtigelse, samt konceptuel forståelse vurderes at være sammenhængende med hensyn til forureningskomponenter- og niveau, og hvor forureningen vurderes at stamme fra samme kilde, f.eks. et oplag. Ved undersøgelse af større arealer med forventet ens belastning udtages som udgangspunkt en prøve pr. ca. 300 m2. Fra hvert delareal udtages en blandeprøve fra det øverste relevante lag 0-0,2 m u.t. og en blandeprøve fra dybden 0,5 m u.t. Ved V2-undersøgelser analyseres som udgangspunkt begge prøver. Formålet med dette er dels at afsløre, om topjorden er udskiftet, så forureningen findes længere nede indenfor anvendelsesdybden, dels at forbedre grundlaget for at kunne vurdere kilden.
Udvælgelse af overfladeprøver til pesticidanalyse kan f.eks. baseres på grundlag af prøvernes indhold af tungmetaller og PAH (se bilag xx) i de to dybder.
Befæstede arealer: På arealer, som har været befæstede med intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, kan man antage, at den underliggende jord er uforurenet og den skal derfor ikke undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. risiko for væsentlig forurening med chlorerede opløsningsmidler).
På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes , om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.
Hvis det besluttes at udtage prøver, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen, der skal udtages, da en prøve af f.eks. nyt stabilgruslag ikke repræsenterer en tidligere forurening af mulden herunder.
Desuden henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver
...
Delarealerne har oftest en størrelse på ca. 50-200 m2. Ved områder, hvor der i endnu højere grad kan forventes ensartet forureningsbelastning (f.eks. fra afkast, udlægning af asfalt eller lignende), kan felterne være op til 300 m2.
Hvor der ikke forventes akuttoksiske stoffer på lokaliteten udtages der 5 enkeltprøver samt 1 blandeprøve i prøvedybderne 0-0,2; 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. fra hvert delområde. Ved formodning om at det er en heterogen overfladeforurening på lokaliteten analyseres alle enkeltprøver fra 0-0,2 m u.t. samt blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t.
Ved en homogen overfladeforurening, analyseres blandeprøver fra 0,0-0,2 og 0,3-0,5 m u.t. og hvis der forventes at være tilkørt fyldjord, analyseres enkeltprøver fra alle tre intervaller.
Hvis der konstateres et indhold på 90 % af afskæringskriteriet en blandeprøven, kan det overvejes også at analysere enkeltprøverne og blandeprøven fra det dybere dybdeinterval
For lokaliteter hvor der forventes fund af akuttoksiske stoffer udtages der enkeltprøver fra 10 nedstik. Fra hvert nedstik tages prøver i dybderne 0,0-0,2, 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. Ved formodning om at det er en heterogen overfladeforurening på lokaliteten analyseres alle enkeltprøver fra 0-0,2 m u.t. samt blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t.
Ved en homogen overfladeforurening, analyseres blandeprøver fra 0,0-0,2, 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t. Hvis der forventes at være tilkørt fyldjord, analyseres enkeltprøver fra alle tre intervaller.
Hvis der konstateres et indhold på 90 % af afskæringskriteriet i en blandeprøven SKAL også enkeltprøverne fra det tilsvarende interval og blandeprøven fra det dybere dybdeinterval analyseres.
Denne strategi kræver at alle enkeltnedstik indmåles med GPS og at der meddeles til laboratoriet hvilke enkeltprøver der skal arkiveres til evt. senere analyse.
Obs: Det er i vid udstrækning den konceptuelle forståelse af forureningssituationen, som danner baggrund for planlægning af prøveudtagning og strategi for prøveanalyser.
Befæstede arealer:
På arealer hvor der har været intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, kan man antage, at den underliggende jord ikke er forurenet og den skal derfor ikke undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. synlig spild eller lignende).
På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes, om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.
Hvis det besluttes at udtage prøver, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen de vil udtages. En prøve af f.eks. nyt stabilgruslag repræsenterer ikke en tidligere forurening af jorden herunder.
Til vurdering af resultater:
| Ikke akut toksiske stoffer | Heterogen overfladeforurening | Homogen overfladeforurening | Tilkørt fyldjord (byjord) | ||||||
| Prøveinterval, meter under terræn | 0,0-0,2 | 0,3-0,5 | 0,5-0,6 | 0,0-0,2 | 0,3-0,5 | 0,5-0,6 | 0,0-0,2 | 0,3-0,5 | 0,5-0,6 |
| Antal udtagne jordprøver | 5 enkeltstik | 5 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 5 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 5 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 5 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 5 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 5 enkeltprøver | 5 enkeltprøver | 5 enkeltprøver |
| Første analyseomgang | Enkeltprøve (5 stk.) | Blandeprøve (1 stk.) | - | Blandeprøve (1 stk.) | Blandeprøve (1 stk.) | - | Enkeltprøve (5 stk.) | Enkeltprøve (5 stk.) | Enkeltprøve (5 stk.) |
| Anden analyseomgang (ved fund af forurening) | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t., kan enkeltprøverne analyses. Herved opnås bedre afgrænsning og stedfæstelse af evt. hotspot. | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t. bør prøven fra 0,5-0,6 m u.t analyses for vertikal afgrænsning. * | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,0-0,2 m u.t., kan enkeltprøverne analyses. Herved opnås bedre afgrænsning og stedfæstelse af evt. hotspot. | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t., kan enkeltprøverne analyses. Herved opnås bedre afgrænsning og stedfæstelse af evt. hotspot. | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t. bør prøven fra 0,5-0,6 m u.t analyses for vertikal afgrænsning.* | ||||
JKK for akuttoksiske stoffer betragtes som udgangspunkt som overholdt, hvis:
- Gennemsnittet af alle prøver ligger under JKK.
- Højst 10% af prøverne overskrider JKK.
- Ingen prøver overskrider JKK med mere end 50%[1]
For akuttoksiske stoffer er Afskæringskriteriet (ASK) det samme som Jordkvalitetskriteriet (JKK). (gælder ikke for kobber)
| Akut toksiske stoffer | Heterogen overfladeforurening | Homogen overfladeforurening | Tilkørt fyldjord (byjord) | ||||||
| Prøveinterval, meter under terræn | 0,0-0,2 | 0,3-0,5 | 0,5-0,6 | 0,0-0,2 | 0,3-0,5 | 0,5-0,6 | 0,0-0,2 | 0,3-0,5 | 0,5-0,6 |
| Antal udtagne jordprøver | 10 enkeltstik | 10 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 10 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 10 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 10 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 10 enkeltprøver og 1 blandeprøve | 10 enkeltprøver | 10 enkeltprøver | 10 enkeltprøver |
| Første analyseomgang | Enkeltprøve (10 stk.) | Blandeprøve (1 stk.) | - | Blandeprøve (1 stk.) | Blandeprøve (1 stk.) | - | Enkeltprøve (10 stk.) | Enkeltprøve (10 stk.) | Enkeltprøve (10 stk.) |
| Anden analyseomgang (ved fund af forurening) | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t., SKAL enkeltprøverne analyses. | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t. bør prøven fra 0,5-0,6 m u.t analyses for vertikal afgrænsning. * | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,0-0,2 m u.t., SKAL enkeltprøverne analyses. | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t., SKAL enkeltprøverne analyses. | Ved fund af forurening i blandeprøven fra 0,3-0,5 m u.t. bør prøven fra 0,5-0,6 m u.t analyses for vertikal afgrænsning. * | ||||
*Om det er enkeltprøven eller blandeprøven der analyseres afhænger af konceptuel forståelse
[1] Miljøstyrelsen. 1998. Vejledning nr. 6 og 7. Oprydning på forurenede lokaliteter – hoved-bind og appendikser
Desuden henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver
6.3.8 Poreluft
Poreluftprøver anvendes til undersøgelse af kilder for flygtige stoffer eller screening for kilder i områder hvor flygtige stoffer evt. har været anvendt.
Ved poreluftundersøgelser under gulv, vil man i indledende undersøgelser forsøge at få en poreluftprøve fra en intakt jordlag, dvs. ca. 0,5 - 0,7 m under gulv. Dette for at forhindre at trække evt. forurenet luft fra bygningskonstruktionen. Dette står i modsætning til situationen med en kendt poreluftforurening under en bygning, hvor man gerne vil kunne sammenholde indhold i det kapillarbrydende lag umiddelbart under gulv med indeklimamålinger.
Der er opstillet eksempler på undersøgelsesomfang for boligundersøgelser for følgende 3 scenarier:
- Den historiske redegørelse er mangelfuld men der forventes potentielle kilder under bygningen og deres placeringen af potentielle kilder er usikker
- Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder , og (placeringen af bygningertidligere produktionsbygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker ) på det areal bygningen dækker. Kloakkers placering (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. KildenStofferne fra kilden(erne) forventes i den umættede zone og evt. også i den mættede zone under bygningen.
- Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder og (placeringen af bygningertidligere produktionsbygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker ). Kloakkers placering (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden Kilden(erne) forventes uden for bygningen, og forureningsspredningen forventes at ske i den umættede zone og evt. i grundvandet.
Eksempel - scenarie 1 Placering kilder ukendt | Eksempel - scenarie 2 Placering af kilder under bygning | Eksempel - scenarie 3 Placering af kilder udenfor bygning | ||
|---|---|---|---|---|
|
|
| ||
Poreluft i kapillarbrydende lag / | Poreluftmålinger1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet i forskellige rum2). Mindst 3 poreluftmålinger pr.100 m² fordelt over grundplan. | Poreluftmålingerr1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet2) og selvfølgelig tæt på den formodede kilde. Mindst 3 poreluftmålinger i hvert delområde, hvor punktkilder forventes. | Ikke nødvendigvis poreluftmålinger under bygning i den indledende undersøgelse. | |
eller i jord under gulv | Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv2) | Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag , kan eller ved risiko for forurenede gulvkonstruktioner (f.eks. værkstedsgulve), bør der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv2) | ||
Poreluft uden for bygning | Mindst 2 poreluftmålinger langs mulige kilder såsom kloak. Mindst 3 poreluftmålinger uden for bygning2). Såfremt der anvendes et net, mindst 1 poreluftmåling pr.100 m²i områder, hvor der forventes forurening. | Ikke nødvendigvis poreluftmålinger uden for bygning ved 1. målerunde. | Mindst 3 poreluftmålinger tæt på hver formodede punktkilde. Mindst 1 poreluftpunkt pr.10 mi retning mod den følsomme bygning. Mindst 2 poreluftmålinger2) langs den følsomme bygning i en dybde svarende til kælder eller terrændæk. | |
Samlet antal målinger1 | Mindst 8 | Mindst 3, oftest flere | Mindst 6 | |
Antal måle-runder | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. | |
Antal indeklimamålinger | Hvis lokaliseringen af en omtalt kilde er usikker og der ikke kan udføres dækkende poreluftmålinger, bør indeklimamålinger indeklimamålinger overvejes. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er dogproblematiskdog problematisk, og kan især ikke anbefales i indledende undersøgelse. | 2 indeklimamålinger kan overvejes, især såfremt det er problematisk at udføre poreluftmålinger under gulv. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er dog især problematisk uden undergulv målinger. | - | |
Antal måle-runder | 1 runde | 1 runde | - | |
Yderligere tiltag | Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. | Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. | Tanksøgning kan overvejes. |
...
Selve metodebeskrivelsen til udtagning af poreluftsprøver er beskrevet i Metodebeskrivelse - Poreluft og indeklima.i Metodebeskrivelse - Poreluft
6.3.9 Kloakmålinger
...
Målingerne bag vandlåse og faldstammer udføres som aktive målinger og anvendes til at få et billede af hvordan kloaken kloakken kan bidrage til påvirkning af indeklimaet i bygningen. Målingerne i samlebrønde udføres som passive opsamlinger på ATD eller ORSA rør, disse målinger anvendes til at bestemme kilde og spredningsretning.
...
Der kan altid overvejes alternative prøvmetoderprøvemetoder, f.eks. ved grundvandsundersøgelser, hvor det første forekommende grundvandsmagasin ligger meget dybt. Her kan de traditionelle undersøgelsesmetoder evt. suppleres med geoprobe, sorbiceller (obs. indskrænket analyseprogram for pesticider), geofysik, prøvepumpning, samt prøvetagning af porevand.
...
Før første pulje undersøgelser fremsender rådgiver en standardrapport, som skal godkendes af regionen, jf. ovenstående. Der fremsendes et udkast af rapport til regionen efter godkendelse fremsendes den endelige rapport sendes elektronisk, som PDF-fil. Størrelsen af rapporten må ikke overstige 20 MB. Skabelon til afrapporteringen findes her; Rapportskabelon til indledende undersøgelser (V2-undersøgelser).
8 Bilagsliste – metodebeskrivelser m.m.
...
| Children Display | ||||
|---|---|---|---|---|
|
...
...