Miljømæssigt overblik Der er for tiden meget fokus på kunstgræsbaner i kommunerne. Det miljømæssige aspekt er især knyttet til gummigranulatet, ofte genbrug fra bildæk, og tabet af materiale - som også defineres som mikroplast. Gummigranulatet kan spredes udenfor selve banen og der er et tab fra selve banen på 1,5-2,5 tons/år og fra "græsset" på 0,3-0,6 tons/år. Under banen kan nogle få cm (iflg modelberegninger) blive påvirket over jordkval. Grund- og overfladevandsmæssigt kan der være et aspekt mht. fx. tungmetaller (zink) og phatalater - og ikke mindst tømidler, typisk salt. Nærmere beskrivelse findes i Vejledning om kunstgræsbaner, Miljøstyrelsen 2018 https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-25-2.pdf . Gummigranulatet er anvendt i 3. generations- banerne, som i det midtjyske er etableret fra 2004. Estimat for antal baner findes bl.a. i Miljøproj. 1935/2016.
Overvejelser i forhold til kortlægning For kortlægning:
- indhold over jordkval./afskær. i granulatet (og lige under banen)
- spredes og blander sig med jordmediet, jf. kriterier for kortlægning af slagger
- mikroplast – oppe i tiden – analysemetoder og kriterier for indhold er ikke fastlagt Imod kortlægning:
- er der tale om en punktkilde?
- få og ret nye anlæg
- få nedlagte anlæg
- kommunerne har styr på det (inkl. lovgiv)
- MSTvejl. 2018 omhandler nedlæggelse (der står dog ikke meget omgivelserne)
- meget fokus på området
- ”glidebane” – hvad med de mindre anlæg (fx. rugby, tennis, golf.. og med bindemiddel: atletik, legepladser...) Med udgangspunkt i ovenstående er det på nuværende tidspunkt vores indstilling, at kunststofgræsbaner ikke branchekortlægges.
De øvrige regioner En uformel rundspørge i regionernes "mailgruppe kortlægning" har givet dette sammenfattende svar: Det vurderes, at der ikke er belæg for en branchekortlægning, og at kommunerne har værktøjer. | 