|
|
|
Beskrivelsen er udarbejdet for at ensrette udtagning af overfladeprøver udført ved regionens egne undersøgelser samt undersøgelser udført af rådgiver på vegne af regionen. Nedenstående beskrivelse dækker som udgangspunkt prøvetagningsmetoden for udtagning af overfladeprøver på alle ejendomme uanset den tidligere eller nuværende anvendelse. Metodebeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af Miljøstyrelsens udredningsprojekt "Prøvetagningsstrategier til undersøgelse af overfladejord" dateret juni 2021.
Krav til indtastning i GeoGIS er ikke beskrevet her, da de er defineret i opgavebeskrivelsen for udbuddet.
Udtagning af jordprøver fra ubefæstet og befæstet overfladejord på arealer ned til 0,6 m u.t.
Før udtagning af overfladeprøver, er det vigtigt at danne sig en konceptuel forståelse af den potentielle forureningsudbredelse på lokaliteten der skal undersøges. Den konceptuelle forståelse skal danne baggrund for planlægningen, udførelsen, analyseomfanget og fortolkningen af undersøgelsen og dens resultater.
Se også "Retningslinjer for indledende undersøgelser (V2- undersøgelser)"
Delarealer:
Felterne, hvor overfladeprøverne udtages, inddeles på baggrund af historikken om mulige forureningskilder og arealanvendelsen, oftest i størrelsen ca. 50-200 m2, men afhænger generelt af den konceptuelle forståelse. Ved tvivl om anvendelse vil det f.eks. give mening at udtage prøverne i mindre felter.
I områder, hvor der forventes relativ ensartet forureningsbelastning (f.eks. store erhvervsarealer), kan felterne være op til 300 m2.
Fyldjord/intakt jord:
For at tilrette undersøgelsen, er det vigtigt at bruge historikken og den konceptuelle forståelse, til at bedømme om der er fyldjord (tilkørt jord) på lokaliteten.
I tilfælde af fyldjord:
Når der er tilkørt jord til lokaliteten, skal der udtages 5 eller 10 enkeltprøver pr. prøvetagningsfelt fra 3 prøvedybder 0,0-0,2; 0,3-0,5 og 0,5-0,6 m u.t., som alle analyseres.
I tilfælde af intakt jord:
Hvis der aldrig er tilkørt jord til lokaliteten, og der derfor ikke er et fyldjordslag, må man antage, at det kun er de øverste 20 cm, som kan være omrørt (muldlaget). Nu skal man benytte sin konceptuelle forståelse til at vurdere om man forventer homogen eller heterogen overfladeforurening på arealet.
Ved forventning om homogen overfladeforurening:
Man kan "nøjes" med at analysere blandeprøver fra de to dybder 0,0-0,2 m u.t. (muldjord) og 0,3-0,5 m u.t. (intakt jord). Dog udtages der også jordprøver fra 0,5-0,6 m u.t. som kun analyseres, hvis der påvises forurening i 0,3-0,5 m u.t. Der udtages jordprøver fra hver nedstik.
Ved forventning om heterogen overfladeforurening: Samme fremgangsmåde som ved forventning af homogen overfladeforurening. Dog analyseres enkeltprøverne fra dybden 0,0-0,2 m u.t.
OBS: Blandeprøver bør ikke anvendes ved akuttoksiske stoffer[1].
Akuttoksiske stoffer:
*I Miljøstyrelsens nyeste liste over kvalitetskriterier fastsættes et ASK for kobber, som er to gange JKK, selvom stoffet anses som akuttoksisk
** Defineres ikke som akuttoksiske, men der kan argumenteres for, at disse også burde klassificeres som akuttoksiske[2]
[1] Miljøstyrelsen. 2000. Vejledning nr. 8. Kortlægning af forurenede arealer
[2] Miljøstyrelsen. 2021. Miljøprojekt nr. 2173. Prøvetagningsstrategier til undersøgelse af overfladejord – udredningsprojekt
Der er i undersøgelsesoplægget defineret:
NB. Hvis en enkeltprøve ved syn eller indirekte lugt viser tegn på forurening eller morfologisk adskiller sig væsentligt fra de øvrige, må den ikke indgå i en blandeprøve. Evt. skal arealet opdeles i mindre felter, hvorfra der udtages separate blandeprøver. |
Hvis enkeltprøverne skal opbevares til evt. analyse, lægges en delmængde af hver enkeltprøve i separate rilsanposer (ca. 100 gram). |
Udstyret rengøres mellem hver blandeprøve, ved aftørring med papir.
(link til Boring- og prøvepunktbetegnelser)
Prøven mærkes med entydig identifikation samt udtagningsdato og opbevares i køletaske, som afhentes af laboratoriet. Udfyldt analyserekvisition sendes til laboratoriet. Evt. opbevaring af enkelprøver aftales.
RM internt: Se nærmere om prøveafhentning, rekvirering, navngivning af prøvepunkter m.v. Praktisk om laboratorieaftalen - Rekvirering, fakturering, afhentning m.v. |
Se nærmere om prøveafhentning, navngivning af prøvepunkt og og rekvirering på Laboratorieaftale om analyser |
Der reetableres til oprindelig stand.
Alle afvigelser i forhold til undersøgelsesoplægget noteres på situationsplanen.
Som dokumentation for udtagningen udfyldes situationsplanen med markering af prøveudtagnings-punkter samt dato og initialer og skema med prøvebeskrivelser.
Observationer, der kan have relevans i fortolkningen af undersøgelsesresultaterne noteres (afløb fra zinktagrender, kobbertage, holdeplads for motorkøretøjer i tomgang mv.).
Der tages fotos af de enkelte delarealer.
Feltjournalen skal indgå som bilag i undersøgelsesrapporten.
Feltjournalen skal som minimum indeholde følgende ved udtagning af overfladeprøver for Region Midtjylland:
|
Skema til beskrivelse af overfladeprøve.doc MST Vejledning nr. 7 om oprydning på forurenede grunde Overfladeprøver pesticider.pdf Retningslinjer til indledende undersøgelser (V2-undersøgelser)
|
|