Indholdsfortegnelse  

1          Indledning

I det følgende beskrives Region Midtjyllands overordnede strategi for indledende undersøgelser, samt retningslinjer for miljøhistoriske redegørelser, undersøgelsesoplæg og afrapportering m.v.

Indledende undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med regionens strategi og retningslinjer samt i overensstemmelse med jordforureningsloven og vejledninger, retningslinjer, kvalitetskriterier mv. udmeldt fra Miljøstyrelsen. Endvidere skal nyeste publicerede viden på de aktuelle områder, f.eks. branchebeskrivelser og håndbøger fra Miljøstyrelsen og Regionernes Videncentret for Miljø og Ressourcer (VMR) altid inddrages.

Regionen foretager kun undersøgelser på lokaliteter med offentlig indsats, dvs. lokaliteter i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), i indvindingsoplande til almene vandværker, på lokaliteter med følsom anvendelse som f.eks. bolig, børneinstitutioner og offentlig legeplads eller lokaliteter som kan udgøre en risiko for overfladevand.

2          Formål

• At sikre fælles retningslinjer for planlægning og udførelse af indledende undersøgelser
• At få en bedre forståelse for hvad der undersøges og ikke undersøges

3          Generel strategi

3.1         Definition

Indledende undersøgelser defineres som undersøgelser, der har til hensigt at klarlægge, om en lokalitet er forurenet eller ej. Undersøgelsen skal derudover fastlægge om forureningen har et omfang, som kan udgøre en risiko for regionens indsatsområder.

3.2         Formål

På grundlag af indledende undersøgelserne skal regionen kunne:

• Afgøre om den offentlige indsats kan afsluttes, eller der skal foretages videregående undersøgelser.
• Afgøre om lokaliteten eller dele heraf skal kortlægges på vidensniveau 2, opretholdes på vidensniveau 1, yderligere V1 kortlægning eller udgå af kortlægning.
• Vurdere behovet for evt. yderligere undersøgelse/indsats i tilfælde af V2 kortlægning – på baggrund af en indledende risikovurdering.

Der udføres ikke indledende undersøgelser, der har karakter af videregående undersøgelser. Indledende undersøgelser kan dog udvides med yderligere faser, som for en mindre yderligere indsats kan føre til en risikovurdering, der fører til en afklaring om den offentlige indsats kan afsluttes.

3.3         Hvilke forureningskilder

Som udgangspunkt undersøges de forureningskilder, der ligger til grund for V1-kortlægningsafgørelsen.

Ved den nærmere miljøhistoriske redegørelse (inkl. besigtigelse) vil der eventuelt blive fundet nye mulige forureningskilder (jf. regionens kortlægningskriterier), som ikke er vurderet i forbindelse med V1-kortlægningen. Regionen skal i så fald tage stilling til evt. yderligere kortlægning/undersøgelse efter udarbejdelse af den historiske redegørelse. Hvis ny viden viser, at der ikke har været forurenende aktiviteter, tages der stilling til om det kortlagte areal kan tages ud af kortlægning uden undersøgelse (f.eks. ved blandet anvendelse bolig/erhverv, hvor der er tydelig adskillelse mellem erhvervsaktiviteten og boligdelen). Ved undersøgelser mht. risiko for grundvandsressourcen kan der udføres undersøgelser af mere strategisk karakter, som afklarer risiko ift. ressourcen (og dermed den offentlige indsats), men ikke nødvendigvis fuldt ud belyser en lokalitets forureningssituation og dermed kortlægningssituationen.  

3.4         Kommunalt påbud

Konstateres der i forbindelse med besigtigelsen eller ved undersøgelsen tegn på pågående forurening eller tegn på nyere forurening, beskrives dette.

Regionen skal, når det er relevant, anmode kommunen (hvis Staten har tilsyn: Miljøstyrelsen, Virksomheder) om at tage stilling til muligheden for at give påbud om undersøgelser og evt. oprensning.

4          Indledende undersøgelser ift. følsom arealanvendelse (”Boligundersøgelser")

4.1         Hvad er omfattet af en boligundersøgelse?

De beskrevne betingelser skal være opfyldt, før man i en V1-afgørelse/accept af anmodning om boligundersøgelse orienterer grundejer om, at regionen udfører en boligundersøgelse. 

• Helårsboliger undersøges
  Ejer- eller lejeboliger til helårsbeboelse, herunder også lovlig helårsbeboelse af sommerhuse. Ejendommen skal have været anvendt til bolig både på kortlægnings-, anmodnings- og undersøgelsestidspunktet.
• Kun boligdelen undersøges
  For f.eks. landbrugsejendomme og blandet bolig/erhverv undersøges kun den del af ejendommen, som anvendes til beboelse på kortlægningstidspunktet, anmodningstidspunktet og undersøgelsestidspunktet.
  Den ”faktiske” boliganvendelse undersøges jf. udtalelse fra MST (fra referat 26-11-2009, VMR): 
  ”Regionen fastlægger de arealer, der anvendes til bolig m.v. ud fra kommunens oplysninger. Det er den aktuelle anvendelse, der er afgørende, dvs. at regionen f.eks. kan fastlægge, at nogle ubenyttede tidligere erhvervsarealer ikke har boliganvendelse. Det er vigtigt at indlægge regionens fastlæggelse af, hvilken del af arealet der har boliganvendelse, som præmis i afgørelsesbrevet. Den samme fastlæggelse af arealanvendelsen som bolig eller ikke-bolig lægges til grund for regionernes indsats i forhold til vurdering af, om grundejer er berettiget til 1. års undersøgelse, offentlig indsats eller værditabsoprydning.”
• Befæstede arealer 
  Befæstede arealer bør altid undersøges, således at kortlægningen af boligdelen kan afklares, medmindre der kan findes væsentlige argumenter for det modsatte (et befæstet areal med boliganvendelse kan ifølge loven opretholdes på V1, hvis den mulige immobile forurening er fuldstændig utilgængelig på grund af asfaltering, bygninger eller flisedække med svært optagelige sten).

4.2         Strategier for boligundersøgelser

Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder (som defineret under pkt. 3.3).

4.2.1        Specielle forhold

a) Lokalitet med blandet bolig og erhverv udenfor OSD/Indv. Opl.
Undersøgelsen omfatter alle potentielle forureningskilder på boligdelen (som defineret under pkt. 3.3).
På erhvervsdelen af det kortlagte areal skal undersøgelsen kun omfatte de potentielle forureningskilder, hvorfra en evt. forurening kan udgøre en risiko for boliganvendelsen. Undtagelsen herfra er, hvis lokalitetens samlede kortlægningsstatus kan afklares med en begrænset ekstraindsats og lokaliteten eventuel kan udgå af kortlægningen. Med en begrænset ekstraindsats forstås f.eks. en enkelt boring ved en gammel tank, få overfladeprøver, prøver under mindre befæstede arealer osv.
b) Lokalitet med bolig indenfor OSD/Indv. Opl.
Der foretages grundvandsundersøgelse samtidig med boligundersøgelsen for at afklare regionens fremtidige indsats med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen.

5          Indledende undersøgelser ift. grundvandsressourcer

Undersøgelsen omfatter kun de potentielle forureningskilder, som kan true grundvandet. Undersøgelsen kan også have en mere strategisk karakter, hvis der på denne måde kan afdækkes, om de potentielle kilder på en ejendom/ejendomme/områder udgør en risiko for grundvandsressourcen. Ved en konstateret jord- og/eller grundvandsforurening skal der, udføres en indledende risikovurdering.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der foretages en begrænset undersøgelse af andre (ikke grundvandstruende) potentielle forureningskilder med henblik på at få ejendommens forureningsstatus endelig kortlagt og lokaliteten eventuel kan udgå af kortlægningen.

Hvis der er bolig på lokaliteten, skal afklaring af risikoen for boligdelen medtages i undersøgelsen. Potentielle forureningskilder, der udelukkende ville udgøre en risiko for boliganvendelsen, skal inddrages.

6          indledende undersøgelser ift. overfladevand

Ved indledende undersøgelse iht. overfladevand vil man i vid udstrækning bruge den samme strategi og de samme metoder som ved grundvandsundersøgelser. Resultaterne fra undersøgelsen vil skulle bruges til at lave stoffluxberegninger og dermed vurdere en potentiel risiko for det nærmeste overfladevand.  

7          Retningslinjer for undersøgelsesforløb og -omfang

Undersøgelsesomfanget skal tilpasses til de forventede forureningstyper ved kilderne samt til regionens indsats (følsom anvendelse, grundvand, overfladevand). Derudover er der metodefrihed. Ved metodevalg skal der tages hensyn til hvilke metoder der vil kunne fremskaffe de bedste data under hensyntagen til forholdene på en lokalitet. Som udgangspunkt skal samme forureningskilde ikke undersøges med forskellige metoder i en indledende undersøgelse.

7.1         Miljøhistorisk redegørelse

Der skal udarbejdes en redegørelse for tidligere og nuværende potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten. 

Regionens historiske materiale gennemgås. Der kan være foretaget indsamling af oplysninger i forbindelse med kortlægningen på vidensniveau 1.

Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen er indsamlet fra de kommunale byggesags- og miljøarkiver, vejvisere, tlf. bøger m.m. Materialet kan være suppleret med oplysninger fra politiarkivet og interview med grundejer eller andre med kendskab til lokaliteten. Det er forskelligt, hvor meget historisk materiale, der er indsamlet og det kan ikke forventes, at alle potentielle kilder er identificeret og/eller lokaliseret.

Forhold, som skal omtales i den historiske redegørelse som danner baggrund til en indledende undersøgelse:

• Lokalitetens beliggenhed og udstrækning samt evt. fra- og til matrikuleringer
• Type af virksomheder og anden anvendelse i kronologisk rækkefølge
• Driftsperioder og ejerforhold
• Potentielle forureningskilder beskrives og indtegnes på kort
• Bygninger, befæstelse, m.m. indtegnes ligeledes på kort og såfremt der er en tydelig ”grænse” mellem bolig/have og erhverv på grunden indtegnes denne også. Beliggenhed af tidligere bygninger indtegnes
• Ved besigtigelse afklares arealets nuværende udnyttelse og befæstelsesforhold. Befæstelsens tilstand og evt. alder beskrives hvor relevant
• Tanke og olieudskillere skal beskrives i tabelform
• Der indsamles oplysninger om kloakledninger (både nuværende og ældre) samt eventuelle tidligere udførte kloakinspektioner
• Observationer på historiske luftfotos

Hvis det på baggrund af nye oplysninger i den miljøhistoriske redegørelse vurderes, at der alligevel ikke har været potentielt forurenende aktiviteter på en ejendom, gennemføres undersøgelsen ikke. Dette beskrives i notatform, og der udarbejdes ikke et oplæg.

7.2         Besigtigelse

Formålet med besigtigelsen er at afklare om forureningskilderne som er identificeret i den historiske redegørelse kan stedfæstes, identificere eventuelle kilder som ikke fremgår af den historiske redegørelse, vurdere adgangsforholdene og placering af evt. underjordiske installationer så som kloakker, dræn m.m. Besigtigelsen er derfor essentiel for undersøgelsesoplægget. Regionens sagsbehandlere deltager som udgangspunkt i besigtigelser og skal derfor senest 2 dage inden besigtigelsen have baggrundsmaterialet til rådighed (historik, foreløbige situationsplaner). 

7.3         Undersøgelsesoplæg

Undersøgelsesoplægget udarbejdes på baggrund af den miljøhistoriske redegørelse, oplysninger fra besigtigelsen samt viden om geologi, vandindvindings-, grundvands- og recipientforhold.

Undersøgelsesoplægget skal beskrive og argumentere for, hvilke kilder det vurderes skal undersøges/ikke undersøges i relation til forureningspotentiale og formålet med undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget skal indeholde argumentation for valget af undersøgelsesmetoder samt relevante stoffer.

Der skal udarbejdes en konceptuel model, i form af et snit over lokaliteten, med placering af relevante bygninger, eventuelle oplysninger om lokal geologi, grundvandsspejl, forureningskilder og prøvetagningspunkter. Modellen må gerne være udført som en håndtegning, og kan undlades ved simple undersøgelser med få kilder.

Hvis relevant for undersøgelsen, udarbejdes en kortfattet, overordnet geologisk beskrivelse, med angivelse af formodet dybde til førstkommende velydende grundvandsmagasin (betydende grundvandsmagasin).

Oplægget skal indeholde fotos af lokaliteten og de mulige forureningskilder.

Hvis det viser sig at de potentielle forurenende aktiviteter involverer arealer som ikke er kortlagte, skal disse inddrages i redegørelsen/undersøgelsen. 

Regionen skal orientere grundejere af ikke kortlagte arealer forud for indhentning af oplysninger og undersøgelse.

7.4         Undersøgelse af potentielle forureningskilder

7.4.1        Indledning

Der udføres undersøgelser med relevante metoder ved kendte potentielle forureningskilder. Dette kan f.eks. være poreluftmålinger, udtagning af jord- og vandprøver fra boringer, jordprøver fra overfladejord, grave/-søgerender ved fyldpladser osv.

OBS: I forbindelse med udførsel af feltarbejde skal det fremgå synligt, at arbejdet udføres for Region Midtjylland, Jordforureningskontoret. Skilte udleveres af Region Midtjylland ved kontraktindgåelse. 

7.4.2        Undersøgelser

Der placeres som udgangspunkt et prøvetagningspunkt ved hver forureningskilde. Ved større installationer kan det være nødvendig med to eller flere. Det skal dog være i overensstemmelse med undersøgelsens formål, f.eks. om lokaliteten kun skal risikovurderes ift. til et bestemt indsatsområde som f.eks. grundvand. Ved undersøgelser som alene udføres ift. en evt. risiko for grundvandsressourcen, kan der laves et mere strategiske undersøgelsesdesign, der ikke har til formål at afklarer lokalitetens forureningsstatus og hvor der dermed ikke undersøges alle forureningskilder.

Eksempler på forureningskilder og forslag til prøvetagningspunkter for at afklare en lokalitets forureningstilstand:

• Smøregrave med og uden afløb: 1-2 boringer eller poreluftmålinger
• Olieudskillere, ikke helstøbt olieudskiller (fra før ca. 1992): 1 boring (maks. 6 m u.t.)
• Tanke:
  • Mindre end 6 m³ og nedgravet eller med underjordiske installationer (f.eks. rørføring til stander): 1 boring eller evt. poreluftmålinger. Mindre overjordiske tanke med ren overjordiske installationer til f.eks. tankning undersøges med overfladeprøver.
  • Større end 6 m³ (uanset nedgravet eller overjordisk): 2 boringer eller flere og/eller evt. poreluftmålinger.
  • Tanke til olieprodukter undersøges med boringer til maks. 6 m u.t eller 1 m under tankgrav uanset indsats.
• Rørføringer: Boringer/poreluftmålinger.
• Standere/tankningsareal: 1 eller flere boringer, overfladeprøver fra ubefæstede tankarealer, poreluftmålinger.
• Påfyldning af tanke: Overfladeprøver, boringer.
• Udluftning fra tanke: Overfladeprøver, boringer.
• Vaskepladser: Overfladeprøver samt evt. filtersat boring ved afløb/sandfang.
• Oplag, blande- og vaskepladser (ved pesticidundersøgelser): Overfladeprøver, boringer.
• Væksthuse: Overfladeprøver.
• Diverse jordnære afkast fra punktudsug f.eks. fra værksted, maskinfabrik m.m.: Overfladeprøver.
• Skrotoplag f.eks. autoophug: overfladeprøver, boringer (ved f.eks. pladser til klippe- og presseværktøjer).
• Fladeforureninger f.eks. tjærepladser, elværker, lossepladser, arealer omkring værksteder: Overfladeprøver, søgerender, boringer.
• Fyldjord med tegn på forurening/viden fra historisk redegørelse (f.eks. jord fra forurenende aktiviteter/industriområder, deponeringer, slagge, støberisand, gasrensemasse): Overfladeprøver, boringer, søgerender

Tankscreening udføres, hvor det er relevant, primært hvis der er dårlige/ingen oplysninger om tankplaceringen. Hvor det er relevant, udføres kloakinspektion, f.eks. på grunde med kilder til chlorerede opløsningsmidler.

7.4.2.1 Undersøgelser af pesticidpunktkilder

Pesticider kan spredes til stor dybde, både i umættet og mættet zone (grundvandsmagasiner). Derfor er det vigtigt, at især på lokaliteter hvor historikken indikerer et stort forureningspotentiale, at der planlægges tilstrækkeligt med boringer til afklaring af geologien og grundvandsforholdene. 

Der skal planlægges boringer ved relevante punktkilder. Da de fleste pesticider er meget vandopløselige og derfor kan føre til smalle forureningsfaner, kræver lokalisering af pesticidforurening i grundvand et større antal boringer end ved traditionelle forureningskilder. Konkret skal man, alt efter kildetype og hvis det er vanskeligt at komme tæt på kilden eller der er tvivl om kildens placering, ofte udføre mere end én boring pr. kilde (2-3 boringer) for at øge sandsynligheden at fange en evt. fane. Hvis der på baggrund af historikken ikke kan udpeges pesticidpunktkilder på ejendommen, overvejes muligheden for at placere tre eller flere filtersatte boringer, der kan afklare, om der er en påvirkning af grundvandet under eller nedstrøms lokaliteten.

Ved filtersatte boringer, som udelukkende omhandler pesticidkilder, kan det som udgangspunkt undlades at udtage jordprøver for hver halve meter, og derimod kun beskrive geologien i boreprofilen. Dog skal der udtages jordprøver fra den øverste meter ved pesticider, som binder sig til jorden. Af hensyn til vurdering af punktkilden ift. Spredning, udbredelse af forurening, baggrundsværdi i grundvandet osv., skal samtlige filtersatte boringer analyseres for pesticider. 

Hvis der ikke findes vand på lokaliteten ved grundvandsundersøgelser af pesticidpunktkilder, bør det overvejes, om det kunne være relevant at udtage jordprøver fra små delarealer omkring de identificerede punktkilder. Oplysninger om driftsperioder og eventuelt specifikke pesticider sammenholdes med analyseparametrene i pesticid-jordpakken. Det kan overvejes, om der kan udtages vandprøver i vandforsyningsboringer eller andre indvindingsboringer i nærheden. Hvorvidt der skal udtages sådanne prøver, afhænger af en vurdering af lokalitetens potentielle risiko for forurening af grundvandet pba. historikken. Hvis der ligger følsomt overfladevand i nærheden kan der, alt efter fund i grundvandet, overvejes at udtage prøver i recipienten.

7.4.2.2 Undersøgelse af PFAS kilder

Der undersøges for PFAS ved de relevante brancher jf. VMR PFAS-håndbogen og der udtages både vand-og jordprøver. Der analyseres for de 22 PFAS-stoffer (sumkriteriet) samt sumkriteriet for de 4 PFAS-stoffer: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Som udgangspunkt udtages prøverne samme sted, hvor der også udtages prøver for andre stoffer, da PFAS ofte er anvendt i kombination med andre stoffer. Derudover kan det være relevant at sætte undersøgelsespunkter ved kloaktraceer og dertilhørende brønde.

Indledningsvis foretages en nærmere vurdering af den mulige PFAS-kildes omfang. Kan de fundne stoffer relateres til en konkret anvendelse? Tjek f.eks. branchebeskrivelsen, herunder om der kan forekomme PFAS-stoffer som ikke er dækket ind med de 22 PFAS-stoffer.

Lokaliteter hvor der potentiel er blevet anvendt PFAS undersøges overordnet på samme måde som pesticidpunktkilder. Der skal dog væres opmærksom på at PFAS pga. af deres fysisk kemiske egenskaber gerne vil opholde sig i grænsefladen mellem vand og luft. Desuden vil forskellige PFAS f.eks. pga. forskellige molekylestørrelser bevæge sig med forskellige hastigheder i grundvandsmagasiner. Disse kendsgerninger skal haves i mente både ved placering af boringer og dybden af filtersætningen. Hvor der er anvendt PFAS som hovedstof (udlægning af brandskum, forkromning, imprægnering, deponering af tæppe- og tekstilrester osv.), skal der udtages prøver af jord i passende dybder til analyse.

7.4.3        Forureningskilder, der ikke undersøges

• Ved indendørs overjordiske tanke med eller uden standere, hvor tankningen har foregået indendørs, og hvor der i hele driftsperioden har været fast intakt belægning samt ingen visuelle tegn på forurening.
• Hvis indsatsen udelukkende er iht. grundvandsressourcen, kan undersøgelse af kilder til mindre mobile stoffer (f.eks. oplag som kan føre til overfladeforureninger med PAH’er, tungmetaller, tunge kulbrinter osv.) udelades.
• Autoværksteder: Der undersøges som udgangspunkt ikke for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der i historikken er oplysninger om aktiviteter med anvendelse af chlorerede opløsningsmidler.
• Mindre bålpladser/Sct. Hans bålpladser.

7.4.4        Boringer

Ved udførelse af boringer ved nedgravede installationer, som f.eks. tanke og olieudskillere, føres boringen til minimum 1 meter under bunden af installationen. Hvis der træffes vand, filtersættes boringen. Ved en konstateret forurening forsøges den afgrænset vertikalt, som hovedregel til maksimal 6 m u.t.

Der må kun sættes et filter-rør pr. boring. Filtersættes der mere end en boring, skal det tilstræbes at udføre tre filtersatte boringer i samme magasin, så strømningsretningen kan bestemmes. 

Ved undersøgelser ift. følsom arealanvendelse gælder:

Som udgangspunkt udtages der kun jordprøver fra boringer ved undersøgelser med indsats ift. følsom arealanvendelse. En filtersætning kan overvejes, hvis der er tvivl om kildeplaceringen, da der dermed kan prøvetages et større område.
En boring tæt på kilden vil filtersættes, hvis der f.eks. ikke anvendes poreluftmålinger til afdækning af forureningskilder med flygtige stoffer, som chlorerede opløsningsmidler og benzin.

Ved undersøgelser ift. grundvandsressourcen gælder:

Ved grundvandsundersøgelser skal der, specielt for mobile stoffer, udtages vandprøver, hvis det er muligt.

Der udføres filtersatte boringer ved potentiel forurenende aktiviteter, der kan have medført en grundvandsforurening. Boringerne føres til et relevant, sammenhængende grundvandsmagasin. Boringernes placering kan ved større industriområder være af en mere strategisk karakter, dvs. f.eks. placeres boringerne ikke altid ved kilder men f.eks. nedstrøms og opstrøms og i dybereliggende, sammenhængende magasiner.

For at kunne bestemme strømningsretningen skal der udføres mindst 3 filtersatte boringer i samme ydende magasin. Boringer skal udføres i prioriteret rækkefølge, og særligt ved PFAS- og pesticidpunktkilder, startes der med den mest kritiske punktkilde. Hvis der i den første boring ikke observeres et grundvandsmagasin i den aftalte boredybde, skal sagsbehandler kontaktes i forhold til det videre forløb. Hvis det ikke er muligt at finde grundvand, skal andre undersøgelsesmetoder indtænkes. 

For nærmere information om udførelse af boringer og udtagelse af jordprøver fra boringer henvises til  Metodebeskrivelse - Boringer inkl. jordprøver.

7.4.5        Prøvegravninger

Boringer kan i nogle tilfælde kombineres med eller erstattes af prøvegravninger.

Ved undersøgelse af lokaliteter med fyld/affald bør der indgå prøvegravninger for en tilfredsstillende karakterisering af fyldlaget.

Ved prøvegravninger udtages prøver i passende omfang af det opgravede materiale samt fra bund og sider i udgravningen. Gravninger dokumenteres med fotos.

7.4.6        Vandprøver

Ved indledende undersøgelser vil der typisk være tale om prøvetagning fra terrænnære grundvandsmagasiner med varierende ydelse.

Ved undersøgelse til fastlæggelse af en mulig forurenings kildestyrke vil der typisk være filtersat omkring eller nær grundvandsspejlet, mens der ved nedstrøms boringer kan være tale om en dybere filtersætning.

Såfremt boringen er tilstrækkeligt ydende karakteriseres vandet under forpumpningen via relevante, kontinuerte feltmålinger, således at prøvetager kan sikre sig, at der er opnået en stabil vandkvalitet inden prøvetagning. Dette er af særlig betydning, hvis boringerne påtænkes opretholdt som moniteringsboringer og boringer i forbindelse med grundvandsrelaterede undersøgelser.

Såfremt boringen er dårligt ydende tømmes boringen 3-5 gange, hvorefter vandprøver udtages.

Nærmere beskrivelse af retningslinjer for udtagelse af grundvandsprøver findes i Metodebeskrivelse - Vandprøvetagning. Her findes også det pumpeskema og det feltmålingsskema regionen anvender.

Såfremt der dukker nye, relevante, prøvetagningsmetoder op (f.eks. Sorbicell eller passive diffusions bags (PDB)) vil sådanne kunne inddrages efter nærmere aftale med regionen.

7.4.7        Overfladeprøver

Forureningsundersøgelse af overfladejord foretages, hvor forurening inden for anvendelsesdybden (0-0,5 m u.t.) er sandsynlig. Undersøgelsens formål er at afklare, om overfladejorden er forurenet.

Overfladejord kan typisk være forurenet med kulbrinter, tungmetaller, tjærestoffer (PAH), pesticider og PFAS stammende fra:

• Tidligere aktiviteter på jorden (oplag af skrot/olieprodukter, udlæg af slagge, fyldjord mv., spild af stoffer, maling, spild fra tankningsprocesser osv.).
• Kilder i nærheden (afbrænding af f.eks. olieklude, kabler, afkast fra udsugning, slibning, svejsning mv.). 
• Intensiv drift med anvendelse af persistente og immobile pesticider.
• Udlægning af brandslukningsskum (PFAS)

Hvis forureningen er tilført ovenfra, ses forureningen oftest fra overfladen (0 m u.t.) til  0,2 - 0,3 m u.t. (PFAS indhold vil dog typisk være højest der hvor der en høj grænseflade mellem vand og luft). Fyldjord kan være forurenet med samme stoffer, men forureningen ses over hele fyldlaget. 

Princip for udtagning og analyse af overfladeprøver: 

Ved planlægning af undersøgelse og analyseprogram og ved tolkning af data er det essentielt at benytte sig af den konceptuelle forståelse af lokaliteten, herunder historik, geologi, stofkendskab, fyldlagstykkelse mm.

I undersøgelsesoplægget udvælges et antal muligt forurenede delarealer (prøvefelter, decisionsunits), som pba. historik og besigtigelse, samt konceptuel forståelse, vurderes at være sammenhængende med hensyn til forureningskomponenter- og niveau, og hvor forureningen vurderes at stamme fra samme kilde, f.eks. et oplag. Det kan også give mening at opdele arealer med forventet ensartet belastning (samme kilde) i delarealer ud fra deres nuværende anvendelse f.eks. gårdsareal, græsplæne, urtehave, legeplads etc. Delarealerne undersøges med et antal nedstik, hvor hver nedstik repræsenterer 10 m² til maks. 40 m², dvs. et delareal på 400 m² vil undersøges med minimum 10 og maksimalt 40 nedstik. 

I forbindelse med prøvetagningen er den konceptuelle forståelse vigtig – er der tale om fyldjord eller intakt jord og forventes tilstedeværelse af ikke akut toksiske stoffer eller tilstedeværelse af akut toksiske stoffer (arsen, kobber, fluorider, nikkel, phenoler, chrom (VI) og syreflygtigt cyanid). 

For yderligere oplysninger om prøvetagningsstrategi og prøvetagning henvises til Metodebeskrivelse - Overfladeprøver

Arealer med befæstelse:

• Det kan antages at der på arealer hvor der har været intakt, tæt befæstelse gennem hele driftsperioden, at den underliggende jord ikke er forurenet og den derfor ikke skal undersøges medmindre særlige forhold taler herfor (f.eks. synlige spild eller lignende).
• På arealer, hvor der tidligere har været en mulig forurening af ubefæstet areal, og hvor arealet i dag er befæstet, er det vigtigt, at det konkret vurderes, om det er sandsynligt, at jorden under befæstelsen kan være forurenet. Hvis der f.eks. er lagt kørefaste fliser, er det normalt at afrømme mulden og pålægge 20-30 cm stabilgrus og 5-10 cm afrettersand.
• Hvis det besluttes at udtage prøver under befæstelse, skal det vurderes konkret, fra hvilke dybder under befæstelsen de skal udtages. En prøve af f.eks. nyt stabilgruslag repræsenterer ikke en tidligere forurening af jorden herunder. 

7.4.8        Poreluft

Poreluftprøver anvendes til undersøgelse af kilder for flygtige stoffer eller screening for kilder i områder, hvor flygtige stoffer evt. har været anvendt.

Poreluftmålinger under gulv

Poreluftprøver skal udtages fra et intakt jordlag, dvs. ca. 0,5 - 0,7 m under gulv. Dette er for ikke at trække evt. forurenet luft fra bygningskonstruktionen eller lokalet over gulvet, hvis der f.eks. er revner i gulvet.  Dette står i modsætning til situationen med en kendt poreluftforurening under en bygning, hvor man gerne vil kunne sammenholde indhold i det kapillarbrydende lag umiddelbart under gulv med indeklimamålinger.  

Der er opstillet eksempler på undersøgelsesomfang for boligundersøgelser for følgende 3 scenarier:

1. Den historiske redegørelse er mangelfuld men der forventes potentielle kilder under bygningen og deres placeringen er usikker
2. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder (placeringen af tidligere produktionsbygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer) på det areal bygningen dækker. Kloakkers placering (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Stofferne fra kilden(erne) forventes i den umættede zone og evt. også i den mættede zone under bygningen.
3. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder (placeringen af tidligere produktionsbygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer). Kloakkers placering (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes uden for bygningen, og forureningsspredningen forventes at ske i den umættede zone og evt. i grundvandet. 

¹⁾         Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger       

²⁾         “Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger foretaget på afstand af sprækken, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed

Udendørs poreluftmålinger

I de indledende undersøgelser kan udendørs målepunkter til poreluft enten være et midlertidigt punkt etableret til opgaven eller en eksisterende filtersat boring.
Et midlertidigt prøvepunkt etableres ved at nedramme et spyd til den ønskede dybde under terræn, typisk 0,8-1/1,2 m u.t. for at reducere risikoen for lækage langs med spyd fra terræn. Poreluftprøverne kan også udtages fra et eksisterende punkt som f.eks. en filtersat boring.

Selve metodebeskrivelsen til udtagning af poreluftsprøver er beskrevet i Metodebeskrivelse  - Poreluft

7.4.9         Kloakmålinger

Kloakmålinger vil sjældent blive udført i forbindelse med indledende undersøgelser. Indhold i kloakker kan være meget dynamiske og afhænge af mange faktorer og skal derfor gentages flere gange over længere perioder for at kunne inddrages i en risikovurdering. Dette gør, at metoden er bedre egnet til videregående undersøgelser.

Formålet med at udføre forureningsundersøgelser i kloaksystemet er at fastlægge mulige spredningsveje for flygtige komponenter samt at vurdere risiko for påvirkning af indeluften i boliger tilkoblet kloaksystemet. Der udføres to typer af kloakmålinger, målingerne udføres enten bag vandlåse og faldstammer i bygningen eller i kloaksamlebrønde.

Målingerne bag vandlåse og faldstammer udføres som aktive målinger og anvendes til at få et billede af, hvordan kloakken kan bidrage til påvirkning af indeluften i bygningen. Målingerne i samlebrønde udføres som passive opsamlinger på ATD eller ORSA rør, disse målinger anvendes til at bestemme kilde og spredningsretning. 

Selve metodebeskrivelsen til udtagning af kloakprøver er beskrevet i Metodebeskrivelse - Luftmålinger i kloak.

7.4.10       Andre metoder

Der kan altid overvejes alternative prøvemetoder, f.eks. ved grundvandsundersøgelser, hvor det første forekommende grundvandsmagasin ligger meget dybt. Her kan de traditionelle undersøgelsesmetoder evt. suppleres med geoprobe, sorbiceller (obs. indskrænket analyseprogram for pesticider), prøvetagning af porevand, geofysik, prøvepumpning, etc.

8          Afrapportering

Rapporten skal indeholde; resume, indledning, geologi, grundvandsforhold og recipienter i området, undersøgelsesstrategi og metoder, observationer fra feltarbejdet, resultater, forureningssituation, konceptuel model, risikovurdering, historisk redegørelse og referencer. Rapporten skal altid tilpasses formålet for den pågældende undersøgelse. Der skal derfor ikke medtages afsnit, som ikke er relevante. 

Ved afrapportering skal regionens rapportskabelon benyttes. Skabelonen kan findes her: Rapportskabelon til indledende undersøgelser. Det er vigtigt, at den nyeste version benyttes, da rapportskabelonen jævnligt opdateres. 

9          Bilagsliste – metodebeskrivelser m.m.

• Metodebeskrivelse - Navngivning af boringer og prøvetagningspunkter
• Metodebeskrivelse - Stedfæstelse af prøvepunkter og boringer
• Metodebeskrivelse - Præcisionskrav ved stedfæstelse af prøvepunkter og boringer
• Metodebeskrivelse - Boringer inkl. jordprøvetagning
• Metodebeskrivelse - Sløjfning af boringer
• Metodebeskrivelse - Vandprøvetagning fra boringer
• Metodebeskrivelse - Pejling af boringer
• Metodebeskrivelse - Poreluft
• Metodebeskrivelse - Indeluft
• Metodebeskrivelse - Differenstrykmålinger
• Metodebeskrivelse - Luftmålinger i kloak
• Metodebeskrivelse - Overfladeprøver
• Metodebeskrivelse - Overfladevand
• Metodebeskrivelse - Konceptuelle modeller
• Metodebeskrivelse - Registrering af afværgeanlæg, ledninger og rør

• Retningslinier for pesticidundersøgelse.pdf