Formålet med dette afsnit er nærmere at beskrive regionens forventninger til, hvordan der udarbejdes risikovurderinger i forhold til grundvandstruende forurening på regionens undersøgelser.
Risikovurderingen skal adressere regionens offentlige indsats på grundvandsområdet:
Inden for de pågældende områder skal risikovurderingen foretages i forhold til et betydende grundvandsmagasin og/eller et konkret magasin hvorfra der indvindes.
Såfremt der også er bolig/følsom arealanvendelse, overfladevand eller natur, skal der også vurderes i forhold til disse. Se regionens forventninger hertil i Indeluft - Risikovurdering & Kontaktrisiko - Risikovurdering.
Når en undersøgelse igangsættes, forventer Regionen, at rådgiver forud for opstart har gennemgået eksisterende viden og foretaget en indledende vurdering af forventet undersøgelsesomfang samt centrale risici og usikkerheder.
Grundlaget for vurderingen omfatter som minimum:
Informationer og eksisterende viden skal danne en nuanceret forståelse af lokalitetens risikobillede. Vurderingen gennemføres som en skrivebordsøvelse og sammenfattes i en Foreløbig Risikovurdering (Preliminary Risk Assessment), der som minimum beskriver:
Der henvises i øvrigt til hovedsiden Risikovurdering og særligt til afsnit [Generelle overvejelser ifm. risikovurdering]
I det følgende gennemgås de overordnede emner, som skal indgå i den endelige risikovurdering ifm. afrapporteringen.
I grundvandsundersøgelser skal det vurderes, hvilke grundvandsmagasiner der findes i området, og hvilke der kan defineres som betydende magasiner (se boks med definition af betydende magasin). Der skal risikovurderes overfor alle betydende magasiner. Ud over betydende magasiner findes der oftest vandforekomster, som ikke vurderes som betydende ift. indvinding (se boks med eksempler på andre vandforekomster). Der er ikke krav om at grundvandskvalitetskriteriet skal overholdes i vandprøver udtaget fra disse. Vandprøver udtaget i omtalte vandforekomster, bør dog bidrage til den samlede risikovurdering overfor det betydende grundvandsmagasin.
Det forventes, at der i den endelige rapport fremgår tydeligt, i hvilke magasiner/vandforekomster vandprøver er udtaget i.
Strømningsretningen vurderes og sammenholdes med den observerede forureningsspredning. Herunder forventes en vurdering af om eventuel forureningsfane har strømningsretning ind eller ud af OSD-område eller indvindingsopland.
Definition af et betydende magasin Grundvand fra et primært magasin eller grundvand fra et grundvandsmagasin, som har potentiale til, at et alment vandværk kan indvinde fra magasinet. Eksempler på andre vandforekomster i jordmatricen, som ikke anses for at være betydende:
|
Overordnet kan der på grundvandsområdet anlægges to tilgange til risikovurdering, hvor der enten tages udgangspunkt i en beregnet eller målt koncentration i et interessepunkt, eller ved brug af beregning af forureningsflux opblandet i en indvindingsmængde.
Det vil være vidensgrundlaget der afgør, om det er muligt at benytte sig af den ene eller den anden tilgang. Ofte vil koncentrationstilgangen (beregnet) primært anvendes ved undersøgelser på indledende undersøgelsesniveau og fluxtilgangen på videregående undersøgelser. I den enkelte undersøgelse, vurderer rådgiver og regionens sagsbehandler hvad der er bedst egnet. Det skal fremgå af den endelige risikovurdering, hvorfor den valgte tilgang er benyttet.
Der kan ved undersøgelsen anvendes flere kontrolpunkter nedstrøms punktkilden, for at give et nuanceret billede af forureningens nuværende omfang og potentielle fremtidige omfang. Se nedenstående tabel, hvor kontrolpunkter (point of compliance) er angivet, i forhold til forskellige indsatser.
Kontrolpunkt (point of compliance) benyttes både ved koncentrations- og fluxtilgang.
Afstanden til kontrolpunktet måles fra punktkilden ud i strømningsretningen, som i mange tilfælde vil være lig kanten af kortlægningsfladen.

Figur 1 – illustrerer kontrolpunkt / Point of Compliance placering ift. kortlægningsflade.