Formål

Formålet med dette afsnit er nærmere at beskrive regionens forventninger til, hvordan der udarbejdes risikovurderinger i forhold til grundvandstruende forurening på regionens undersøgelser.

Risikovurderingen skal adressere regionens offentlige indsats på grundvandsområdet:

• Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsopland
• Indvindingsopland
• Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD)

Inden for de pågældende områder skal risikovurderingen foretages i forhold til et betydende grundvandsmagasin og/eller et konkret magasin hvorfra der indvindes.

Såfremt der også er bolig/følsom arealanvendelse, overfladevand eller natur, skal der også vurderes i forhold til disse. Se regionens forventninger hertil i Indeluft - Risikovurdering & Kontaktrisiko - Risikovurdering.

Indledende forventningsafstemning og planlægning

Når en undersøgelse igangsættes, forventer Regionen, at rådgiver forud for opstart har gennemgået eksisterende viden og foretaget en indledende vurdering af forventet undersøgelsesomfang samt centrale risici og usikkerheder.

Grundlaget for vurderingen omfatter som minimum:

• Geologi og hydrogeologi (herunder relevante data fra tidligere undersøgelser, JUPITER, GERDA samt evt. statens grundvandskortlægning)
• Identificering af Betydende grundvandsmagasiner - relevante grundvandsmagasiner og indvindingsinteresser [HENVISNING]
• Historisk viden, branchekendskab og generel erfaring
• Forventede forureningskomponenter
• Forureningskilder og hotspots
• Viden om bygningskonstruktioner og installationer (tidligere og nuværende)
• Spredningsveje og spredningspotentiale
• Evt. tidligere undersøgelsesdata (datakvalitet, dækningsgrad og væsentlige datamangler)

Informationer og eksisterende viden skal danne en nuanceret forståelse af lokalitetens risikobillede. Vurderingen gennemføres som en skrivebordsøvelse og sammenfattes i en Foreløbig Risikovurdering (Preliminary Risk Assessment), der som minimum beskriver:

• konceptuel lokalitetsmodel, [HENVISNING TIL METODEBESKRIVELSE]
• forventet risiko til afklaring inkl. begrundelse,
• væsentlige usikkerheder, samt
• anbefaling til undersøgelsesstrategi og omfang.

Der henvises i øvrigt til hovedsiden Risikovurdering og særligt til afsnit [Generelle overvejelser ifm. risikovurdering]

Overordnede elementer i risikovurdering

I det følgende gennemgås de overordnede emner, som skal indgå i den endelige risikovurdering ifm. afrapporteringen.

Betydende grundvandsmagasin

I grundvandsundersøgelser skal det vurderes, hvilke grundvandsmagasiner der findes i området, og hvilke der kan defineres som betydende magasiner (se boks med definition af betydende magasin). Der skal risikovurderes overfor alle betydende magasiner. Ud over betydende magasiner findes der oftest vandforekomster, som ikke vurderes som betydende ift. indvinding (se boks med eksempler på andre vandforekomster). Der er ikke krav om at grundvandskvalitetskriteriet skal overholdes i vandprøver udtaget fra disse. Vandprøver udtaget i omtalte vandforekomster, bør dog bidrage til den samlede risikovurdering overfor det betydende grundvandsmagasin.

Det forventes, at der i den endelige rapport fremgår tydeligt, i hvilke magasiner/vandforekomster vandprøver er udtaget i.
Strømningsretningen vurderes og sammenholdes med den observerede forureningsspredning. Herunder forventes en vurdering af om eventuel forureningsfane har strømningsretning ind eller ud af OSD-område eller indvindingsopland.

Tilgange til risikovurdering

Overordnet kan der på grundvandsområdet anlægges to tilgange til risikovurdering, hvor der enten tages udgangspunkt i en beregnet eller målt koncentration i et interessepunkt, eller ved brug af beregning af forureningsflux opblandet i en indvindingsmængde.

Det vil være vidensgrundlaget der afgør, om det er muligt at benytte sig af den ene eller den anden tilgang. Ofte vil koncentrationstilgangen (beregnet) primært anvendes ved undersøgelser på indledende undersøgelsesniveau og fluxtilgangen på videregående undersøgelser. I den enkelte undersøgelse, vurderer rådgiver og regionens sagsbehandler hvad der er bedst egnet. Det skal fremgå af den endelige risikovurdering, hvorfor den valgte tilgang er benyttet.

Kontrolpunkt / point of compliance

Definitionen på et kontrolpunkt / point of compliance er et punkt, hvormed en koncentration måles eller beregnes nedstrøms punktkilden, og som sammenholdes med Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterie.
Der kan ved undersøgelsen anvendes flere kontrolpunkter nedstrøms punktkilden, for at give et nuanceret billede af forureningens nuværende omfang og potentielle fremtidige omfang.

Se nedenstående tabel, hvor kontrolpunkter (point of compliance) er angivet, i forhold til forskellige indsatser.
Kontrolpunkt (point of compliance) benyttes både ved koncentrations- og fluxtilgang.

Tabel 1 – Oversigt over kontrolpunkt placering ift. indsats.

Afstanden til kontrolpunktet måles fra punktkilden ud i strømningsretningen, som i mange tilfælde vil være lig kanten af kortlægningsfladen. jf. nedenstående Figur 1.

Figur 1 – illustrerer kontrolpunkt  (Point of Compliance) placering ift. kortlægningsflade.

I risikovurderingen kan målinger i selve kontrolpunktet anvendes. Hvis sådanne målinger ikke foreligger, kan det være nødvendigt at beregne en teoretisk koncentration i kontrolpunktet.
Det skal fremgå i den endelige risikovurdering, hvilket kontrolpunkt/-er der er valgt, og baggrund herfor.

På figur 2 er kontrolpunktets placering for den resulterende koncentration (beregnet eller målt) angivet for de to risikovurderingstilgange. For begge tilgange er kontrolpunktet placeret i samme afstand fra punktkilden.
Forskellen er, om koncentrationen repræsenterer et punkt i forureningsfanen, eller en indvundet forureningskoncentration fra en fiktiv eller faktisk indvinding.

Figur 2 – illustrerer kontrolpunkt  (Point of Compliance) placering i tværsnittet ift. om der anvendes en koncentrationsbaseret eller fluxbaseret tilgang til risikovurderingen. 

Forureningsflux

Forureningsflux er den mængde forureningsmasse, der over en given tid kommer gennem et kontrolplan. Forureningsfluxen kan beregnes som en vertikal flux eller som en horisontal flux.

Ved anvendelse af en fluxbaseret tilgang i forbindelse med en risikovurdering, skal de anvendte beregningsparametre beskrives tydeligt, herunder en begrundelse for parametervalg. For de mest følsomme parametre kan angivelse af et variationsinterval med fordel indgå. Desuden skal usikkerheder knyttet til de valgte parametre redegøres for og drøftes.

Nedenfor fremgår eksempler på parametre, som ofte indgår og bør vurderes / diskuteres. Det forudsættes ikke, at samtlige parametre behandles, men at de parametre der er relevante for den konkrete undersøgelse adresseres.

Tabel 2 – Ikke udtømmende eksempler på vigtige parametre og håndtering af disse.

I forbindelse med risikovurderingen bør det vurderes, om der findes fladekilder eller diffuse forureningskilder, som kan bidrage til det samlede forureningsbillede på lokaliteten. Hvis det er muligt at skelne mellem punktkilder og fladekilder, skal fladekilder ikke indgå i den samlede fluxbetragtning.

Figur 4 illustrerer kombinationen af et punkt- og fladekilde bidrag samt problematikken ved vurdering af risiko når begge kilder bidrager.

Opblandingsprincipper

Når der i risikovurderingen anvendes en fluxbaseret tilgang, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af GrundRisk eller andre former for beregningstilgange, vil det være nødvendigt at opblande forureningsfluxen (forureningsmasse pr. tidsenhed) i en grundvandsmængde (volumen grundvand pr. tidsenhed) for at kunne relatere forureningsfund til Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier (forureningsmasse pr. volumen grundvand). I det følgende beskrives de af regionen anvendte opblandingsprincipper.

Opblandingen skal for alle typer af undersøgelser udføres som en følsomhedsvurdering, hvor flere forskellige opblandingsmængder anvendes. Dette er for at få et nuancerede billede af forureningsrisiko ift. grundvandet. Opblandingsmængdens størrelse vil afhænge af indsatsen. Se tabel herunder.

oiio