Formål
Formålet med dette afsnit er nærmere at beskrive Regionens forventninger til, hvordan der udarbejdes en risikovurdering af forureningsbidraget fra en jord- og grundvandsforurening, som kan udgøre en risiko for indeluften i bygninger, som anvendes til følsom anvendelse som f.eks. bolig eller børneinstitution.
Risikovurderingen skal adressere Regionens offentlige indsats:
Der skal samtidig foretages en risikovurdering af, om der er risiko for kontakt med forurenet jord på grunden, såfremt det er relevant. Derudover skal der også tages stilling til, om forureningen kan udgøre en risiko overfor andre ejendomme med følsom anvendelse i området. Hvis der også er indsats over for grundvand, overfladevand eller natur, skal der også risikovurderes i forhold til disse. Se Regionens forventninger ifht. grundvand og overfladevand
Når en undersøgelse igangsættes, forventer Regionen, at Rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsesoplæg, har gennemgået eksisterende viden og foretaget en indledende vurdering af forventet undersøgelsesomfang samt centrale risici og usikkerheder.
Grundlaget for vurderingen omfatter som minimum:
Informationer og eksisterende viden skal danne en nuanceret forståelse af lokalitetens risikobillede. Vurderingen gennemføres som en skrivebordsøvelse og sammenfattes i en Foreløbig Risikovurdering (Preliminary Risk Assessment), der som minimum beskriver:
Der henvises i øvrigt til hovedsiden Risikovurdering og særligt til afsnit ”Generelle overvejelser ifm. Risikovurdering”.
I det følgende gennemgås de overordnede emner, som skal indgå i den endelige risikovurdering ifm. afrapporteringen.
Neden for er listet kriterier for, hvornår en jord- eller grundvandsforurening udgør en risiko for indeluften.
Neden for er listet kriterier for, hvornår en jord- og/eller grundvandsforurening udgør en risiko for udeluften.
Risikovurdering foretages i forhold til nuværende og evt. fremtidig mere følsom
arealanvendelse af ejendommen. Forureningskomponenter, og deraf forureningskilder - koncentrationer og spredningsveje, skal indgå i risikovurderingen. Det skal vurderes, om indholdet i indeluften stammer fra en jordforurening og/eller fra andre eksterne kilder.
En undersøgelse af en potentiel indeluftpåvirkning består som oftest af en række målinger af forskellige medier, herunder poreluftprøver, indeluftmålinger, kloakmålinger, terrænnært grundvand og jord. Der skal være en særlig opmærksomhed på luftprøverne, som varierer markant i tid og rum. Der henvises til ”Retningslinjer for udtagning af luftprøver ved forureningsundersøgelser” i forhold til overvejelser omkring design af den gode undersøgelse. Regionen ønsker som udgangspunkt altid konkrete indeluftsmålinger til vurdering af en evt. påvirkning af indeluften med miljøfremmede stoffer (dog kan dette være besværliggjort af interne kilder ved kulbrinter, her vælges derfor ofte andre løsninger).
Når målinger af koncentrationsniveauer i poreluft anvendes til risikovurdering, skal man gøre sig en række overvejelser- bl.a. skal følgende indgå i vurderingen;
Når målinger af koncentrationsniveauer i indeluft anvendes til risikovurdering, skal man gøre sig en række overvejelser. Vær bl.a. opmærksom på interne kilder. Her tænkes f.eks. på afsmitning fra møbler, tæpper, maling, rygning, renset tøj m.v.
Følgende bør indgå i vurderingen;
JAGG anvendes til risikovurdering i forhold til indeluft ved estimering af indhold i indeluft ud fra resultater fra porelufts-, vand- eller jordprøver. Værktøjet anvendes desuden til vurdering af en evt. påvirkning af udeluften. Værktøjet kan hentes her.
Ved anvendelsen af JAGG bør der være særlig fokus på gulvopbygningen i den konkrete bolig, som der risikovurderes overfor. Reduktionen over gulv er essentiel, og det er derfor vigtigt at notere sig gulvets kvalitet og opbygning. Regionernes erfaring med reduktionsfaktorer er, at disse kan variere meget, jf. ”Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv”. Vær desuden opmærksom på hvilken udgave af JAGG der anvendes til risikovurderingen, da den nye JAGG model alene kan anvendes på boliger med armeret betongulv.
Vurdering af påvirkning af indeluften med kulbrinter besværliggøres af mange interne kilder, samt et højt baggrundsniveau af f.eks. benzen i udeluften. Baggrundsniveauet for benzen i Danmark overskrider mange steder afdampningskriteriet, jf. ”Hydrocarbon background levels in Denmark - Outdoor and indoor air”. Det er derfor essentielt, at den målte påvirkning kan henføres til en konkret jord- og/eller grundvandsforurening.
Vinylchlorid er et nedbrydningsprodukt fra f.eks. PCE og TCE, og afdampningskriteriet er væsentlig lavere end afdampningskriteriet for PCE og TCE, da det er mere toksisk. Vinylchlorid dannes under anaerobe forhold og ofte cometabolsk. Stoffet kan derfor også opstå i faner væk fra kilden, hvis de rette forhold er til stede. Vinylchlorids affinitet til aktivt kul er lav, og derfor er f.eks. ORSA-rør ikke en velegnet metode til opsamling. For valg af metode til måling i indeluft, poreluft og kloakluft henvises til metodebeskrivelserne.
I forbindelse med måling af chlorerede nedbrydningsprodukter i indeluften konstateres af og til indhold af 1,2 dichlorethan (1,2-DCA) over afdampningskriteriet (typisk i niveauer < 1,5 µg/m3). 1,2-DCA har et lavt afdampningskriterium på 0,1 µg/m3, hvorfor forholdsvist små interne bidrag kan give anledning til indeluftkoncentrationer over afdampningskriteriet.
1,2-DCA kan ofte henføres til interne kilder fra f.eks. plastprodukter. Ofte er det forholdsvis nemt at afvise, at der er tale om et bidrag fra jordforurening, da der sjældent konstateres indhold af 1,2-DCA i poreluften eller det terrænnære grundvand, som kan relateres til en jordforurening. Desuden følger den rumlige udbredelse typisk ikke mønsteret for de øvrige forureningsstoffer, der påvises i poreluften, f.eks. konstateres stoffet ofte kun i nogle og ikke i alle lejligheder i etagebyggerier.
Ved undersøgelser for lossepladsgas er risiko i forhold til indeluften:
Det er samtidig vigtigt at have for øje, at der fra lossepladsen også kan spredes andre flygtige stoffer fx chlorerede opløsningsmidler, og der kan være kontaktrisiko, som ligeledes skal undersøges. Der henvises til ovenstående afsnit omhandlende risikovurdering af indeluft og kontaktrisiko.
Der er offentlig indsats, hvis der på eller i en zone op til 75 m fra randen af lossepladsen er en
af følgende anvendelser:
Lossepladsundersøgelser til vurdering af indeluftproblemer i forhold til lossepladsgas skal belyse den rumlige afgrænsning af eventuelle gasdannende områder, gasproduktionens størrelse og eventuelle spredningsveje.
Årstidsvariationer og meteorologiske forhold har stor betydning for resultater af gasmålinger. Dataloggere anvendes til registrering af trykforhold og variationer i gasindhold. Det anbefales der logges over en længere periode, og på forskellige årstider. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter er beskrevet nærmere i ”Retningslinjer for udtagning af luftprøver ved forureningsundersøgelser”, afsnit 5.7 Luftprøver for dynamiske problemstillinger (fx lossepladser) og Miljøprojekt nr. 648. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser.
Risikovurderingen for lossepladsgas tager udgangspunkt i en ”worst case” situation. Dvs. vi betragter ikke gennemsnitsberegninger, men forholder os til enkeltmålinger.
Under normale trykforhold (1 atm) kan metan antændes i koncentrationer på mellem 5 og 15 %, når iltkoncentrationerne i gasblandingen er større end 13 %.
Kilde: Miljøstyrelsen. Projekt nr. 648. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser, 2001.
I nedenstående tabel er angivet koncentrationsintervaller ved gasundersøgelser i lossepladser.
Kilde: Miljøstyrelsen. Projekt nr. 648. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser, 2001.
Figur 5 illustrerer kombinationen af et punkt- og fladekilde bidrag samt problematikken ved vurdering af risiko når begge kilder bidrager.
Offentligt Indsatsområde: OSD & Indvindingsopland Kort om undersøgelsen Risikovurderingsprocessen kort fortalt
Konceptuelt skal dette forstås sådan, at en indvindingsboring med den angivne oppumpningsmængde tænkes placeret i det pågældende transekt. Det oppumpede vand vil da bestå af både forurenet grundvand fra fanen og upåvirket grundvand fra resten af boringens indvindingsopland.
Figur 6 – viser kortlagt lokalitet, forureningsudbredelse og transekt placeringer.
Tabel 4 – viser resulterende beregnede koncentrationer i forskellige indvindingsmængder i 5 transekter. Resultater fra transekt E (V), er anvendt i endelig risikovurdering Risikovurdering Forureningsfanen er ikke endeligt afgrænset nedstrøms. I dette eksempel vurderes det dog ikke at have betydning for det samlede risikobillede eller den endelige risikovurdering, idet det foreliggende datagrundlag anses for tilstrækkeligt til at gennemføre en endelig vurdering af forureningen. Generelle betragtninger Resultaterne afhænger eksempelvis af:
De mange beregninger kan samtidig betragtes som en form for følsomhedsanalyse, der belyser, om risikoen over for det offentlige indsatsområde er stor, moderat eller lille. Da vurderingerne er stedspecifikke og repræsenteret ved transekter placeret flere steder i fanen, tegnes der desuden et samlet risikobillede af, hvordan forureningsspredningen udvikler sig i både tid og rum. |
Efter gennemgang af de ovenstående forhold, skal risikovurderingen opsummeres kort og klart og kobles til de væsentligste geologiske og hydrogeologiske forudsætninger. Opsummeringen skal indeholde en vurdering af, i hvilken grad risikovurderingen er konservativ eller ej, baseret på datagrundlagets kvalitet og omfang (herunder centrale usikkerheder). Endvidere skal der redegøres for systemets dynamik, så det tydeligt fremgår, om risiko kan ændre sig fremadrettet, og hvilke forhold der i givet fald kan drive en sådan ændring.
For mere viden henvises til publikationerne herunder:
Fællesregional tilgang til Risikovurdering.pdf
Vi henviser i øvrigt til DTUs efteruddannelsesvideoer for viden om principper, anvendelse, undersøgelsesmetoder, styrende parametre og beregninger af forureningsflux:
https://www.sara.env.dtu.dk/efteruddannelse/forureningsflux
link direkte til forureningsflux undervisning:
https://www.sara.env.dtu.dk/modelvaerktoejer/forureningsflux
