Formål

Formålet med dette afsnit er nærmere at beskrive Regionens forventninger til, hvordan der udarbejdes en risikovurdering af forureningsbidraget fra en jord- og grundvandsforurening, som kan udgøre en risiko for indeluften i bygninger, som anvendes til følsom anvendelse som f.eks. bolig eller børneinstitution.

Risikovurderingen skal adressere Regionens offentlige indsats:

• Bolig eller følsom anvendelse (fx daginstitution), med risiko for afdampning af jord- eller grundvandsforurening til indeluften
• Bolig på areal, med risiko for dannelse og spredning af methangas (eksplosionsfare)

Der skal samtidig foretages en risikovurdering af, om der er risiko for kontakt med forurenet jord på grunden, såfremt det er relevant. Derudover skal der også tages stilling til, om forureningen kan udgøre en risiko overfor andre ejendomme med følsom anvendelse i området. Hvis der også er indsats over for grundvand, overfladevand eller natur, skal der også risikovurderes i forhold til disse. Se Regionens forventninger ifht. grundvand og overfladevand

Indledende forventningsafstemning og planlægning

Når en undersøgelse igangsættes, forventer Regionen, at Rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsesoplæg, har gennemgået eksisterende viden og foretaget en indledende vurdering af forventet undersøgelsesomfang samt centrale risici og usikkerheder.

Grundlaget for vurderingen omfatter som minimum:

• Geologi og hydrogeologi (herunder relevante data fra tidligere undersøgelser, JUPITER, GERDA samt evt. statens grundvandskortlægning)
• Historisk viden, branchekendskab og generel erfaring
• Forventede forureningskomponenter
• Forureningskilder og hotspots
• Viden om bygningskonstruktioner og installationer (tidligere og nuværende)
• Spredningsveje og spredningspotentiale
• tidligere undersøgelsesdata (datakvalitet, dækningsgrad og væsentlige datamangler)

Informationer og eksisterende viden skal danne en nuanceret forståelse af lokalitetens risikobillede. Vurderingen gennemføres som en skrivebordsøvelse og sammenfattes i en Foreløbig Risikovurdering (Preliminary Risk Assessment), der som minimum beskriver:

• konceptuel lokalitetsmodel, Metodebeskrivelse – Konceptuelle modeller, her med særlig fokus på terrænnær geologi og hydrogeologi og spredningsveje som f.eks. ledningstracéer. Derudover tværsnit af hus med alle relevante spredningsveje (skorstene, faldstammer, installationsskakte kælder mv.).
• afklaring af forventet risiko inkl. begrundelse
• væsentlige usikkerheder
• anbefaling til undersøgelsesstrategi og omfang.

Der henvises i øvrigt til hovedsiden Risikovurdering og særligt til afsnit ”Generelle overvejelser ifm. Risikovurdering”.

Overordnede elementer i risikovurdering

I det følgende gennemgås de overordnede emner, som skal indgå i den endelige risikovurdering ifm. afrapporteringen.

Hvornår er der risiko over for indeluften?

Neden for er listet kriterier for, hvornår en jord- eller grundvandsforurening udgør en risiko for indeluften.

• Ved vedvarende overskridelser af afdampningskriteriet i en ejendom, som er omfattet af offentlig indsats, hvor overskridelsen kan henføres til en jord- og/eller grundvandsforurening.

Hvornår er der risiko over for udeluften?

Neden for er listet kriterier for, hvornår en jord- og/eller grundvandsforurening udgør en risiko for udeluften.

• Ved vedvarende overskridelse af afdampningskriteriet i haver, og rekreative områder, når overskridelsen skyldes en jord- eller grundvandsforurening.

Tilgange til risikovurdering

Risikovurdering foretages i forhold til nuværende og evt. fremtidig mere følsom

arealanvendelse af ejendommen. Forureningskomponenter, og deraf forureningskilder - koncentrationer og spredningsveje, skal indgå i risikovurderingen. Det skal vurderes, om indholdet i indeluften stammer fra en jordforurening og/eller fra andre eksterne kilder.

En undersøgelse af en potentiel indeluftpåvirkning består som oftest af en række målinger af forskellige medier, herunder poreluftprøver, indeluftmålinger, kloakmålinger, terrænnært grundvand og jord. Der skal være en særlig opmærksomhed på luftprøverne, som varierer markant i tid og rum. Der henvises til ”Retningslinjer for udtagning af luftprøver ved forureningsundersøgelser” i forhold til overvejelser omkring design af den gode undersøgelse. Regionen ønsker som udgangspunkt altid konkrete indeluftsmålinger til vurdering af en evt. påvirkning af indeluften med miljøfremmede stoffer (dog kan dette være besværliggjort af interne kilder ved kulbrinter, her vælges derfor ofte andre løsninger).

Anvendelse af poreluftprøver

Når målinger af koncentrationsniveauer i poreluft anvendes til risikovurdering, skal man gøre sig en række overvejelser- bl.a. skal følgende indgå i vurderingen;

• Hvor er prøven udtaget - er den udtaget i kapillarbrydende lag under gulv eller i (intakt) jord. Det skal vurderes, hvad prøven repræsenterer.
• Vurdering af fund. Hvor mange overskridelser er der ud af hvor mange målinger. Hænger måleresultaterne spatialt sammen – der skal laves en vurdering af det samlede forureningsbillede.
• Vurdering af målte indhold i poreluft og indeluft, set i forhold til reduktionsfaktorer over gulv. Man skal forholde sig konkret til gulvopbygningen i den undersøgte bygning, herunder gulvtykkelse og type i bolig på kildegrund og på evt. påvirkede nabogrunde. Det skal inddrages, hvis der er kælder på kildegrunden og på evt. påvirkede nabogrunde. Det anbefales at se denne erfaringsopsamling.
• Ved fund med konstaterede overskridelser på faktor >100 i fht. afdampningskriteriet skal fundene henføres til mulige kilder. Tommelfingerreglen om 100 x afdampningskriteriet målt i poreluft anvendes til kortlægning ud fra en vurdering af, at det potentielt udløser en risiko for indeluftproblemer ved følsom anvendelse (sikring af fremtidig følsom anvendelse). Vær opmærksom på, at reduktionsfaktor på 100 IKKE er gældende for stoffer med lavere afdampningskriterier (afdampningskriteriet < ca. 1 µg/m³) og/eller stoffer der typisk kun påvises i lavere poreluftkoncentrationer (< ca. 10 µg/m³ i gennemsnit) f.eks. vinylchlorid og benzen jf. erfaringsopsamling.

Anvendelse af indeluftmålinger

Når målinger af koncentrationsniveauer i indeluft anvendes til risikovurdering, skal man gøre sig en række overvejelser. Vær bl.a. opmærksom på interne kilder. Her tænkes f.eks. på afsmitning fra møbler, tæpper, maling, rygning, renset tøj m.v.

Følgende bør indgå i vurderingen;

• Hvornår er prøven taget. Indeluftmålinger foretages i perioden november – marts (minus december) for at få målingerne i perioder uden for meget udluftning. Vær dog opmærksom på, at der på lokaliteter med særlige forhold som f.eks. højtstående grundvand, kan måles højere indhold i poreluft i sensommeren, og dermed risiko for større påvirkning af indeluft, jf. (rapport tidslige variationer. Indsæt link)
• Hvor er prøven taget – der skal være fokus på mulige indtrængningsveje, anvendelse af lokaler, udluftning mv.
• Hvis indeluftresultaterne ligger mellem 1/10 af afdampningskriteriet til afdampningskriteriet, skal der mindst udføres 2 målerunder med minimum 1 måneds mellemrum. Ligger koncentrationerne tæt på afdampningskriteriet, skal der udføres mere end 2 runder.
• Vurdér det samlede forureningsbillede (konceptuel model). Giver koncentrationerne i poreluft, kloak, grundvand, jord og indeluft mening?
• Ved længerevarende tidsserier kan der accepteres enkelte overskridelser, når gennemsnittet er under afdampningskriteriet. Forudsætningerne for dette er, at målingerne er foretaget i vinterhalvåret, og at der er tale om kortvarige overskridelser.

Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj JAGG

JAGG anvendes til risikovurdering i forhold til indeluft ved estimering af indhold i indeluft ud fra resultater fra porelufts-, vand- eller jordprøver. Værktøjet anvendes desuden til vurdering af en evt. påvirkning af udeluften. Værktøjet kan hentes her.

Ved anvendelsen af JAGG bør der være særlig fokus på gulvopbygningen i den konkrete bolig, som der risikovurderes overfor. Reduktionen over gulv er essentiel, og det er derfor vigtigt at notere sig gulvets kvalitet og opbygning. Regionernes erfaring med reduktionsfaktorer er, at disse kan variere meget, jf. ”Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv”. Vær desuden opmærksom på hvilken udgave af JAGG der anvendes til risikovurderingen, da den nye JAGG model alene kan anvendes på boliger med armeret betongulv.

Særlige opmærksomhedspunkter

Særligt om Kulbrinter

Vurdering af påvirkning af indeluften med kulbrinter besværliggøres af mange interne kilder, samt et højt baggrundsniveau af f.eks. benzen i udeluften. Baggrundsniveauet for benzen i Danmark overskrider mange steder afdampningskriteriet, jf. ”Hydrocarbon background levels in Denmark - Outdoor and indoor air”. Det er derfor essentielt, at den målte påvirkning kan henføres til en konkret jord- og/eller grundvandsforurening.

Særligt om Vinylchlorid

Vinylchlorid er et nedbrydningsprodukt fra f.eks. PCE og TCE, og afdampningskriteriet er væsentlig lavere end afdampningskriteriet for PCE og TCE, da det er mere toksisk. Vinylchlorid dannes under anaerobe forhold og ofte cometabolsk. Stoffet kan derfor også opstå i faner væk fra kilden, hvis de rette forhold er til stede. Vinylchlorids affinitet til aktivt kul er lav, og derfor er f.eks. ORSA-rør ikke en velegnet metode til opsamling. For valg af metode til måling i indeluft, poreluft og kloakluft henvises til metodebeskrivelserne.

Særligt om 1,2 dichlorethan

I forbindelse med måling af chlorerede nedbrydningsprodukter i indeluften konstateres af og til indhold af 1,2 dichlorethan (1,2-DCA) over afdampningskriteriet (typisk i niveauer < 1,5 µg/m³). 1,2-DCA har et lavt afdampningskriterium på 0,1 µg/m³, hvorfor forholdsvist små interne bidrag kan give anledning til indeluftkoncentrationer over afdampningskriteriet.

1,2-DCA kan ofte henføres til interne kilder fra f.eks. plastprodukter. Ofte er det forholdsvis nemt at afvise, at der er tale om et bidrag fra jordforurening, da der sjældent konstateres indhold af 1,2-DCA i poreluften eller det terrænnære grundvand, som kan relateres til en jordforurening. Desuden følger den rumlige udbredelse typisk ikke mønsteret for de øvrige forureningsstoffer, der påvises i poreluften, f.eks. konstateres stoffet ofte kun i nogle og ikke i alle lejligheder i etagebyggerier.

Særligt om Lossepladsgas

Ved undersøgelser for lossepladsgas er risiko i forhold til indeluften:

• Eksplosion/brand (metangas)
• Kvælning (højt kuldioxid og lavt iltindhold)

Det er samtidig vigtigt at have for øje, at der fra lossepladsen også kan spredes andre flygtige stoffer fx chlorerede opløsningsmidler, og der kan være kontaktrisiko, som ligeledes skal undersøges. Der henvises til ovenstående afsnit omhandlende risikovurdering af indeluft og kontaktrisiko.

Der er offentlig indsats, hvis der på eller i en zone op til 75 m fra randen af lossepladsen er en

af følgende anvendelser:

• Bolig
• Børneinstitution
• Offentlig legeplads

Lossepladsundersøgelser til vurdering af indeluftproblemer i forhold til lossepladsgas skal belyse den rumlige afgrænsning af eventuelle gasdannende områder, gasproduktionens størrelse og eventuelle spredningsveje.

Årstidsvariationer og meteorologiske forhold har stor betydning for resultater af gasmålinger. Dataloggere anvendes til registrering af trykforhold og variationer i gasindhold. Det anbefales der logges over en længere periode, og på forskellige årstider. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter er beskrevet nærmere i ”Retningslinjer for udtagning af luftprøver ved forureningsundersøgelser”, afsnit 5.7 Luftprøver for dynamiske problemstillinger (fx lossepladser) og Miljøprojekt nr. 648. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser.

Risikovurderingen for lossepladsgas tager udgangspunkt i en ”worst case” situation. Dvs. vi betragter ikke gennemsnitsberegninger, men forholder os til enkeltmålinger.

Under normale trykforhold (1 atm) kan metan antændes i koncentrationer på mellem 5 og 15 %, når iltkoncentrationerne i gasblandingen er større end 13 %.

Kilde: Miljøstyrelsen. Projekt nr. 648. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser, 2001. 

I nedenstående tabel er angivet koncentrationsintervaller ved gasundersøgelser i lossepladser.

Kilde: Miljøstyrelsen. Projekt nr. 648. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser, 2001. 

Case - eksempel på risikovurdering ifm. en videregående indeluftsundersøgelse

Sammenfatning af risikovurdering

Risikovurdering i forhold til indeluft kræver en del data, da der er store tidslige og rummelige variationer i målingerne, og indtrængningsvejene til en bolig er mange.

Selvom Regionen ikke har indsats over for erhverv, er det vigtigt også at foretage måling i denne for at opnå en samlet forståelse for spredning af forurening ind i og op gennem en bygning.

Efter gennemgang af de ovenstående forhold, skal risikovurderingen opsummeres kort og klart og kobles til de væsentligste geologiske, hydrogeologiske samt betydende spredningsveje mm. Opsummeringen skal indeholde en vurdering af, i hvilken grad risikovurderingen er konservativ eller ej, baseret på datagrundlagets kvalitet og omfang (herunder centrale usikkerheder). Endvidere skal der redegøres for systemets dynamik, så det tydeligt fremgår, om risiko kan ændre sig fremadrettet, og hvilke forhold der i givet fald kan drive en sådan ændring.