Formålet med denne side samt tilhørende sider er at beskrive Region Midtjyllands faglige tilgang og retningslinjer for planlægning og gennemførelse af forureningsundersøgelser.
Siderne skal give et fælles grundlag for, hvordan undersøgelser målrettes de forhold, der skal afklares i den konkrete sag, herunder hvilke risici der skal vurderes, og hvilket beslutningsgrundlag undersøgelsen skal bidrage til.
Den konkrete undersøgelses formål er altid styrende for valg af strategi, design og metoder. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsen planlægges med udgangspunkt i regionens tilgang til risikovurdering og de krav og forventninger, der gælder for den aktuelle sag.
Nedenstående figur illustrerer regionens sagsflow og samspillet fra indledende til videregående aktiviteter, som skal danne baggrund for en vurdering af risiko, kortlægning og regionens videre offentlige indsats:

I alle undersøgelser indgår følgende delelementer :
Undersøgelsesstrategien udformes med baggrund i formålet med undersøgelsen, dvs. det overordnede mål med undersøgelsen, f.eks. risiko for hvilke af indsatstyperne som skal afklares eller også mere konkret f.eks. hvilket magasin der skal risikovurderes overfor ved grundvandssager eller hvilke arealer ved sager med følsom anvendelse.
Med udgangspunkt i formålet for undersøgelsen, eksisterende viden og de geologiske/hydrogeologiske forhold udfærdiges der et undersøgelsesprogram som er designet til at kunne indfri formålet for undersøgelsen (undersøgelsesstrategien). Til dette formål udfærdiges et undersøgelsesoplæg, som rådgiver og regionen er enige om, at det kan opnå målet fra undersøgelsesstrategien.
Ved undersøgelsesdesignet skal der som udgangspunkt anvendes de undersøgelsesmetoder som er bedst egnet til at kunne give svar på formålet med undersøgelsen. En del af de hyppigt anvendte metoder, som bl.a. er prissat i regionens rammeaftale for undersøgelser, er beskrevet her: Metodebeskrivelser
Udover de beskrevne metoder findes der en lang række metoder som kan være velegnet til at afklare specifikke emner, typisk vil rådgiveren i samarbejde med regionen afklare hvilken metode som er den bedst egnede til formålet.
I felten omsættes undersøgelsesoplægget. Det kan forekomme, at undersøgelserne ikke kan udføres som planlagt. I disse tilfælde skal der hele tiden vurderes, om det overordnede mål (vurdering af risiko), stadig kan opnås, om designet skal suppleres eller om det evt. er ok med at ikke alle mål i den oprindelige strategi opnås.
Efter endt undersøgelser skal de opnåede resultater diskuteres og det skal diskuteres om de kan indfri målene fra undersøgelsesstrategien. Dette vil høj grad påvirke risikovurderingen, som er centralt i afrapporteringen. Der kan læses mere om retningslinjer til risikovurdering her: Risikovurdering
Skabeloner til afrapportering kan findes her: Dokument- og rapportskabeloner
Der udføres indledende undersøgelser i regi af regionen på alle lokaliteter som ligger i en eller flere af de offentlige indsatsområder. Undersøgelsernes overordnede formål er at afklare om der på en lokalitet findes en forurening i sådan en grad, at den skal kortægges som forurenet, eller om den kan udgå af kortlægningen som mulig forurenet (vidensniveau 1, V1). Hvis den indledende undersøgelse har påvist en jordforurening er det et sekundært formål, hvis muligt, at fastslå om den konstaterede forurening kan udgøre en risiko ift. de offentlige indsatsområder og dermed kræver en yderligere offentlig indsats. Formålet ved en indledende undersøgelse kan også være at afklare behovet for en offentlig indsats uden endelig afklare forureningsstatussen på en ejendom, f.eks. afklare om der findes forurening som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen uden at afklare forureningssituationen med lavmobile stoffer.
Hvordan Region Midtjylland i praksis forventer, at indledende undersøgelser udføres kan ses i Retningslinjer til indledende undersøgelser.
Formålet med videregående undersøgelser er at afgrænse konstaterede forureningers omfang, afklare risikobilledet i forhold til regionens indsatsområder og give bud på hvordan en evt. risiko kan afværges. Typisk vil der være forskellige tilgang alt efter om forureninger udgør en risiko for grundvandsressourcen, arealanvendelsen (kontaktrisiko, risiko for indeluft) og/eller overfladeand og natur.
Formålet med en afgrænsende undersøgelse ift. kontaktrisiko er at afgrænse en konstateret forurening i overfladejorden. Afgrænsende undersøgelser ift. kontaktrisiko udføres oftest som fase 1 ift. en planlagt afværge for at kunne udarbejde en projektbeskrivelse til en afværgeforanstaltning. Opgaven er beskrevet i AFVÆRGE PÅ AREALER MED KONTAKTRISIKO - Opgavebeskrivelse og kravspecifikation
Ved videregående undersøgelser ift. overfladevand er der som udgangspunkt metodefrihed for undersøgelserne på kildegrunden. Det overordnede formål er dog at kunne beregne en stofflux som potentiel kan påvirke overfladevand. Samtidig vil der dog ofte udtages vandprøver fra den recipient som der skal risikovurderes for. Ift. prøvetagning af overfladevand m.m. har regionen følgende metodebeskrivelser: Metodebeskrivelser - Overfladevand