Formålet med denne side samt tilhørende sider er at beskrive Region Midtjyllands faglige tilgang og retningslinjer for planlægning og gennemførelse af forureningsundersøgelser.
Siderne skal give et fælles grundlag for, hvordan undersøgelser målrettes de forhold, der skal afklares i den konkrete sag, herunder hvilke risici der skal vurderes, og hvilket beslutningsgrundlag undersøgelsen skal bidrage til.
Den konkrete undersøgelses formål er altid styrende for valg af strategi, design og metoder. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsen planlægges med udgangspunkt i regionens tilgang til risikovurdering og de krav og forventninger, der gælder for den aktuelle sag.
Nedenstående figur illustrerer regionens sagsflow og samspillet fra indledende til videregående aktiviteter, som skal danne baggrund for en vurdering af risiko, kortlægning og regionens videre offentlige indsats:
I alle undersøgelser indgår følgende delelementer :
Undersøgelsesstrategien fastlægges med udgangspunkt i formålet med undersøgelsen. Strategien skal tydeliggøre, hvad undersøgelsen skal afklare, og hvilke risici der skal vurderes.
Det kan for eksempel være, hvilken indsatstype undersøgelsen retter sig mod, hvilket grundvandsmagasin der skal risikovurderes over for, eller hvilke arealer der er relevante i sager med følsom arealanvendelse.
Strategien danner grundlag for valg af undersøgelsesdesign, metoder og det videre beslutningsgrundlag i sagen.
Forventning til risikobilledet er derfor et bærende element i den valgte strategi - for mere information om Risikovurdering henvises der til siden:
Undersøgelsesdesignet omsætter undersøgelsesstrategien til et konkret undersøgelsesprogram.
Designet fastlægges på baggrund af undersøgelsens formål, eksisterende viden om sagen samt områdespecifikke lokale forhold. Undersøgelsesprogrammet skal tilrettelægges, så det kan give et tilstrækkeligt grundlag for at opfylde formålet med undersøgelsen.
Inden undersøgelsen igangsættes, udarbejdes der som udgangspunkt et undersøgelsesoplæg, der beskriver det planlagte undersøgelsesprogram. Oplægget skal sikre fælles forståelse af, hvordan undersøgelsen forventes at kunne opfylde målene i undersøgelsesstrategien.
NOGET IND HER OM RISIKOVURDERING
Valget af undersøgelsesmetoder skal tage udgangspunkt i undersøgelsens formål og de forhold, der skal afklares. Metoderne skal være egnede til at give det nødvendige grundlag for vurdering af risiko og den videre sagsbehandling.
En række af de hyppigt anvendte metoder er beskrevet her: Metodebeskrivelser
Det gælder blandt andet metoder, der indgår i regionens rammeaftale for undersøgelser.
Der kan også være behov for at anvende andre metoder, hvis de er bedre egnede til at belyse konkrete problemstillinger i sagen. Valg af metode bør derfor altid ske på baggrund af en faglig vurdering af, hvad der bedst understøtter undersøgelsens formål.
Ved feltundersøgelserne omsættes undersøgelsesoplægget til praksis.
Det kan forekomme, at undersøgelserne ikke kan gennemføres som planlagt, for eksempel på grund af adgangsforhold, tekniske begrænsninger eller uforudsete forhold i felten. I sådanne tilfælde skal det løbende vurderes, om undersøgelsens overordnede formål fortsat kan opfyldes.
Hvis der sker ændringer i forhold til det planlagte undersøgelsesprogram, skal det vurderes, om undersøgelsen skal suppleres, justeres eller om de opnåede data fortsat giver et tilstrækkeligt grundlag for risikovurdering og videre sagsbehandling.
Efter endt undersøgelser skal de opnåede resultater diskuteres og det skal diskuteres om de kan indfri målene fra undersøgelsesstrategien. Dette vil høj grad påvirke risikovurderingen, som er centralt i afrapporteringen. Der kan læses mere om retningslinjer til risikovurdering her: Risikovurdering
Skabeloner til afrapportering kan findes her: Dokument- og rapportskabeloner
Der udføres indledende undersøgelser i regi af regionen på alle lokaliteter som ligger i en eller flere af de offentlige indsatsområder. Undersøgelsernes overordnede formål er at afklare om der på en lokalitet findes en forurening i sådan en grad, at den skal kortægges som forurenet, eller om den kan udgå af kortlægningen som mulig forurenet (vidensniveau 1, V1). Hvis den indledende undersøgelse har påvist en jordforurening er det et sekundært formål, hvis muligt, at fastslå om den konstaterede forurening kan udgøre en risiko ift. de offentlige indsatsområder og dermed kræver en yderligere offentlig indsats. Formålet ved en indledende undersøgelse kan også være at afklare behovet for en offentlig indsats uden endelig afklare forureningsstatussen på en ejendom, f.eks. afklare om der findes forurening som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen uden at afklare forureningssituationen med lavmobile stoffer.
Hvordan Region Midtjylland i praksis forventer, at indledende undersøgelser udføres kan ses i Retningslinjer til indledende undersøgelser.
Formålet med videregående undersøgelser er at afgrænse konstaterede forureningers omfang, afklare risikobilledet i forhold til regionens indsatsområder og give bud på hvordan en evt. risiko kan afværges. Typisk vil der være forskellige tilgang alt efter om forureninger udgør en risiko for grundvandsressourcen, arealanvendelsen (kontaktrisiko, risiko for indeluft) og/eller overfladeand og natur.
Formålet med en afgrænsende undersøgelse ift. kontaktrisiko er at afgrænse en konstateret forurening i overfladejorden. Afgrænsende undersøgelser ift. kontaktrisiko udføres oftest som fase 1 ift. en planlagt afværge for at kunne udarbejde en projektbeskrivelse til en afværgeforanstaltning. Opgaven er beskrevet i AFVÆRGE PÅ AREALER MED KONTAKTRISIKO - Opgavebeskrivelse og kravspecifikation
Ved videregående undersøgelser ift. overfladevand er der som udgangspunkt metodefrihed for undersøgelserne på kildegrunden. Det overordnede formål er dog at kunne beregne en stofflux som potentiel kan påvirke overfladevand. Samtidig vil der dog ofte udtages vandprøver fra den recipient som der skal risikovurderes for. Ift. prøvetagning af overfladevand m.m. har regionen følgende metodebeskrivelser: Metodebeskrivelser - Overfladevand