...
Det vil være vidensgrundlaget der afgør, om det er muligt at benytte sig af den ene eller den anden tilgang. Ofte vil koncentrationstilgangen (beregnet) primært anvendes ved undersøgelser på indledende undersøgelsesniveau og fluxtilgangen på videregående undersøgelser. I den enkelte undersøgelse, vurderer rådgiver og regionens sagsbehandler hvad der er bedst egnet. Det skal fremgå af den endelige risikovurdering, hvorfor den valgte tilgang er benyttet.
# Definition af risikovurderingstilgange Koncentrations tilgangen Ved koncentrationstilgangen sammenholdes grundvandskvalitetskriteriet med en beregnet eller målt koncentration i et betydende grundvandsmagasin, der repræsenterer grundvandsressourcen til nuværende eller fremtidig almene drikkevandsformål. Forureningsflux tilgangen Ved fluxtilgangen tages udgangspunkt i en forureningsflux (g/år) opblandet i en indvindingsmængde (m3/år) i et betydende grundvandsmagasin. Den opblandede koncentration sammenholdes med grundvandskvalitetskriteriet. |
Kontrolpunkt / point of compliance
...
Se nedenstående tabel, hvor kontrolpunkter (point of compliance) er angivet, i forhold til forskellige indsatser.
Kontrolpunkt (point of compliance) benyttes både ved koncentrations- og fluxtilgang.
Indsats | Lok. afstand til indvindingsboring | 100 m nedstrøms |
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) + indvindingsopland | X | X |
Indvindingsopland | X |
|
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) |
| X |
Tabel 1 – Oversigt over kontrolpunkt placering ift. indsats.
...
I risikovurderingen kan målinger i selve kontrolpunktet anvendes. Hvis sådanne målinger ikke foreligger, kan det være nødvendigt at beregne en teoretisk koncentration i kontrolpunktet (point of compliance).
Det skal fremgå i den endelige risikovurdering, hvilket kontrolpunkt/-er der er valgt, og baggrund herfor.
På figur 2 er kontrolpunktets placering for den resulterende koncentration (beregnet eller målt) angivet for de to risikovurderingstilgange. For begge tilgange er kontrolpunktet placeret i samme afstand fra punktkilden.
Forskellen er, om koncentrationen repræsenterer et punkt i forureningsfanen, eller en indvundet forureningskoncentration fra en fiktiv eller faktisk indvinding.
Figur 2 – illustrerer kontrolpunkt (Point of Compliance) placering i tværsnittet ift. om der anvendes en koncentrationsbaseret eller fluxbaseret tilgang til risikovurderingen. Krydset viser.
Forureningsflux
Forureningsflux er den mængde forureningsmasse, der over en given tid kommer gennem et kontrolplan. Forureningsfluxen kan beregnes som en vertikal flux eller som en horisontal flux.
# Definition af forureningsflux Forureningsflux er den mængde forureningsmasse, der over en given tid kommer gennem et kontrolplan. Forureningsfluxen kan beregnes som en vertikal flux eller som en horisontal flux. |
Ved anvendelse af en fluxbaseret tilgang i forbindelse med en risikovurdering, skal de anvendte beregningsparametre beskrives tydeligt, herunder en begrundelse for parametervalg. For de mest følsomme parametre kan angivelse af et variationsinterval med fordel indgå. Desuden skal usikkerheder knyttet til de valgte parametre redegøres for og drøftes.
Nedenfor fremgår eksempler på parametre, som ofte indgår og bør vurderes / diskuteres. Det forudsættes ikke, at samtlige parametre behandles, men at de parametre der er relevante for den konkrete undersøgelse adresseres.
Parameter | Boring og evt. filterinterval | Anvendt værdi | Begrundelse for anvendte værdi, og usikkerheder |
Modelstof | |||
Infiltration | |||
Grundvandsgradient | |||
Areal | |||
Hydraulisk ledningsevne (Kh) | |||
Koncentrationer |
Tabel 2 – Ikke udtømmende eksempler på vigtige parametre og håndtering af disse.
I forbindelse med risikovurderingen bør det vurderes, om der findes fladekilder eller diffuse forureningskilder, som kan bidrage til det samlede forureningsbillede på lokaliteten. Hvis det er muligt at skelne mellem punktkilder og fladekilder, skal fladekilder ikke indgå i den samlede fluxbetragtning.
Figur 4 illustrerer kombinationen af et punkt- og fladekilde bidrag samt problematikken ved vurdering af risiko når begge kilder bidrager.
...
Opblandingen skal for alle typer af undersøgelser udføres som en følsomhedsvurdering, hvor flere forskellige opblandingsmængder anvendes. Dette er for at få et nuancerede billede af forureningsrisiko ift. grundvandet. Opblandingsmængdens størrelse vil afhænge af indsatsen. Se tabel herunder.
Indsats | 10.000 m3/år (konservativ) | For området den mest sandsynlige indvindingsmængder m3/år | Aktuel indvindingsmængde m3/år |
Indvindingsopland | X |
| X |
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) | X | X |
|
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) + indvindingsopland | X | X | X |
oiio

